Foto: Morguefile
Når korrespondenten går på skærmen og rapporterer fra Libanon eller Tyrkiet, er han ikke længere blot et øjenvidne, der nøgternt fortæller om begivenheder – han er også noget helt andet.
Det viser et nyt omfattende forskningsprojekt fra Roskilde Universitet.
– Som udgangspunkt opfatter korrespondenten ikke nødvendigvis seeren som interesserede i blot at høre om, hvad der sker i for eksempel Syrien. Derfor skaber korrespondenterne en karakter til at fortælle historien igennem – de indtager altså en form for rolle, siger Jørgen Skrubbeltrang, der netop har forsvaret sit ph.d.-projekt ”Fra øjenvidne til jeg-vidne” om danske korrespondenter, der arbejder i Mellemøsten.
Gennem fem måneders feltarbejde har forskeren fulgt forskellige danske korrespondenter tæt i bl.a. Libanon, Tyrkiet, Israel, Jordan og Tunesien.
Traditionelt set er forestillingen, at korrespondenter er neutrale øjenvidner, der fortæller, hvad de ser, til seerne. Den forestilling skal man gøre op med, lyder argumentet fra medieforskeren.
Ønsket er dog ikke at bringe deres egen privat-person i centrum.
– Korrespondenterne frygter, at deres reportager bliver reality-shows om dem selv. Derfor påtager de sig en karakter, så de ikke er ”sig selv” i indslagene, siger forskeren.
Forskeren håber, at danske korrespondenter og andre tv-journalister vil bruge den nye forskning til diskutere korrespondenternes rolle og tv-journalistikken generelt i Danmark.
Hele ph.d.-afhandlingen kan læses her.