Foto: Morguefile
Honningens og biavlens sæson står endnu en gang for døren, og for mange biavlere betyder dette en massiv dødelighed blandt deres bifamilier. Mange honningbier dør af tilsyneladende uforklarlige årsager disse år, og det kan få alvorlige konsekvenser for honningproduktionen og bestøvningen af planter og afgrøder.
Men ifølge flere forskere skal forklaringen til den massive bidød findes flere steder.
– Rent forskningsmæssigt er vi klar over, at det er noget multifaktorielt, siger Per Kryger, seniorforsker i entomologi og plantapatologi med speciale i bisygdomme på Aarhus Universitet.
Læs også: Forskere advarer: 2017 kan blive hårdt for biavlere
Sygdomme og svagt fødegrundlag er fatalt
Ifølge beregninger lavet af Danmarks Biavlerforening plejer dødeligheden at ligge et sted mellem ti og tolv procent om året. Og en af de store syndere, der typisk peges på i relation til bidøden, er den lille parasit, varroamiden.
Fakta om varroamiden
Varroamiden (varroa destructor) er en parasitmide, som suger blod fra voksne bier og deres yngel. Miden kom til Danmark i 1984 og har spredt sig til resten af Danmark i et omfang, så den nu, ifølge Danmarks Biavlerforening, findes over hele landet.
Miden bærer på forskellige virussygdomme, som forårsager deformiteter, svagere orienteringsevner, ringere yngelpleje og svagere levetid hos de voksne bier. I sidste ende vil bifamilien gå til i løbet af sommeren. Dødeligheden blandt bifamilier smittet med varroamiden er 50-90 % om vinteren.
Miden kan bekæmpes via en kombination af bioteknisk bekæmpelse ved hjælp af dronetavler samt organiske syrer.
Kilde: Danmarks Biavlerforening
– Det primære problem er varroamiden, som blev importeret til landet for 30 år siden, og som har bredt sig til alle bifamilier. Det er en lille snylter, som bierne desværre ikke har lært at leve med. Det betyder, at en bifamilie, som bliver ramt af den, går til i løbet af 1-3 år, siger Knud Graaskov, formand for Danmarks Biavlerforening.
Mangel på blomster med nektar og pollen
Men ifølge forskere skal dødeligheden fra midens sygdomme ses i forbindelse med flere faktorer. Fødegrundlaget for bierne spiller for eksempel også en afgørende rolle i problematikken, da det ofte ikke er tilstrækkeligt til at bierne kan modstå sygdommene.
Det ensformige landbrugslandskab i Danmark er ikke godt for bierne, da der ikke er nok diversitet i afgrøderne til at bierne kan samle tilstrækkeligt med nektar.
– Bierne har behov for at have et varieret fødegrundlag, og at der er føde hele tiden. Der er eksempelvis mangel på føde for bierne på landet, og for bierne er det som en ørken. Det stresser dem ret meget, siger Annette Bruun Jensen, lektor i insektpatologi og biologisk kontrol med speciale i honningbiers sundhed på Københavns Universitet.
Læs også: Danske biavlere om ny bekendtgørelse: Stadig problemer trods mere honning på vej
Varroa og virus tilsammen er et problem, neonicotinoider og virus tilsammen er et problem og mangel på føde og varroa er et problem. Der begynder at være evidens for, at de forskellige faktorer faktisk hænger sammen.
Per Kryger, seniorforsker i entomologi og plantepatologi med speciale i bisygdomme på Aarhus Universitet
Pesticider har også en effekt
En anden mulig forklaring, som også er blevet diskuteret meget blandt biavlerne, er de såkaldte neonikotinoider, der udgøres af flere sprøjtemidler brugt i landbrugsindustrien, som Knud Graaskov forklarer.
– For alle bier er sprøjtemidler en negativ indflydelse. Og man har tidligere mistænkt neonikotinoider og andre pesticider for dødeligheden, siger han.
For Per Kryger har neonikotinoiderne en mere indirekte effekt på bierne, som ikke er fuldstændig kendt endnu, men som kan have en afgørende betydning for deres modstandsdygtighed over for varroamidens sygdomme. Ifølge ham kan de også påvirke biernes indre navigationsevner, så de ikke kan finde nok føde eller finde vej hjem til bistadet.
Kort om neonikotinoider
Neonikotinoider er en klasse af insekticider, der er meget anvendt i sprøjtebehandlingen af afgrøder. Kemikalierne i denne klasse minder meget om nikotin og påvirker insekters nervesystem.
På grund af faren for honningbiernes død forbød EU i 2013 nogle af de neonikotinoide pesticider i en periode på to år. Et studie udarbejdet af forskere i Skotland i 2015 påviste, at neonikotinoider i sprøjtede områder nedsætter humlebiers hjernefunktioner samt deres formering og kolonistørrelse.
Annette Bruun Jensen forklarer yderligere, at de neonikotinoide pesticider kan nedsætte biernes immunforsvar, så de bliver mere modtagelige over for sygdommen fra blandt andet varroamiden. Dermed kan bierne ikke klare fødeindsamlingen på en tilstrækkelig eller effektiv måde, hvorefter bistadet kollapser.
Læs også: Døde bi-flokke truer erhvervsbiavler på levebrødet
Faktorer danner en kæde af problemer
For hende skal man altså se den store dødelighed som en lang række af problematikker, der i sidste ende kan forårsage svære kår for bierne.
– Det er klart, at hvis der er flere stressfaktorer, så er der en større risiko for, at man bukker under, siger Annette Bruun Jensen.
Og for Per Kryger er problematikken bag bidøden ligeledes klar.
– Varroa og virus tilsammen er et problem, neonikotinoider og virus tilsammen er et problem og mangel på føde og varroa er et problem. Der begynder at være evidens for, at de forskellige faktorer faktisk hænger sammen, siger han.