Hunden Freddie ligger roligt på gulvet og vipper med sine store uldne ører i et lille mødelokale bag en lukket dør på Albertslund bibliotek. På gulvet, op ad en velarrangeret stak puder, sidder 8-årige Esmeralda Clotilde Thymann og læser op fra bogen ”Ane rejser på ferie”.
Dette lille ritual finder sted for Esmeralda Thymann hver torsdag eftermiddag i seks uger. Hun er lige nu i gang med at læse for Freddie for femte gang og skal i næste uge modtage sit diplom, som anerkender hendes læseindsats. Det er et tilbud, hun har fået igennem Fonden for Socialt Ansvar ligesom mange andre børn rundt på landets biblioteker.
Når jeg læser med Freddie, er der ingen, der retter.
Esmeralda Clotilde Thymann, elev i 1. klasse.
På fondens hjemmeside kan man læse, at målgruppen er børn, der har knækket læsekoden, men er udfordret og mangler motivation til at læse.
Esmeralda Thymann har knækket læsekoden. Hun elsker at læse med Freddie. Hundens nærvær gør hende mere rolig, når hun læser, fortæller hun.
– Når jeg læser derhjemme, kan man nogle gange godt mærke, at man ikke læser rigtigt. Så kan man godt blive lidt ked af det, fordi man gør jo sit bedste. Men når jeg læser med Freddie, så er der ingen, der retter, siger hun.
Her læser Esmeralda op for læsehunden Freddie:
Esmeralda Thymann fortæller, at når hun har svært ved at læse et ord, så lægger hun en hånd over og aer hunden for på den måde at finde ro.
Der ses flere gavnlige effekter ved læsehunde, forklarer Simon Skov Fougt, læseforsker og lektor på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet.
Han forklarer, at læsehundene for eksempel er gode til at hjælpe børnene med at rette sig selv, når de læser forkert. Det kaldes selvkorrigering.
– Når man læser højt, har man større sandsynlighed for selvkorrigering. Elever selvregulerer når de læser højt, også selvom hunden ikke retter dem. Det er derfor en god ide med hunden, da den giver et trygt rum, siger han.
Selvkorrigering sker, når barnet retter sig selv, uden nogen udefra gør dem opmærksom på, at de har lavet en fejl.
Når Esmeralda Thymann møder op på Albertslund Bibliotek torsdag eftermiddag, kommer hun altid sammen med sin mor. Hendes læsetid starter ofte med, at hun øver tricks med Freddie, som altid indebærer godbidder.
Når både pige og hund har brændt krudtet af, er det tid til at læse. Esmeralda har valgt bogen, og Freddie har ingen indvendinger. Der bliver læst et par kapitler, hvorefter der bliver lavet en cirkelslutning på oplæsningen med lidt flere tricks, der er blevet øvet igennem flere uger af Esmeralda og Freddie.
Trods ”genialt godt tilbud” bider børn i Albertslund ikke på krogen
Det er bibliotekaren Rikke Smith, som er tovholder for det såkaldte Læsehund-initiativ på Albertslund Bibliotek. Hun kalder det et ”genialt godt” tilbud, men er ærgerlig over, at færre børn, end de havde håbet, har taget imod tilbuddet om at læse med Freddie.
Freddie står derfor – måske – uden læsemakker fra i næste uge.
– Der er ikke linet nogen børn op, når Esmeralda er færdig, siger Rikke Smith.
Rikke Smith forstår ikke, hvorfor det gratis tilbud ikke er mere eftertragtet. Hun forklarer, at biblioteket har gjort mange tiltag for at promovere tilbuddet herunder et åbent hus og et stort billede i deres arrangement-program.
– Der er plakater over det hele. Det er lige før, vi har T-shirts med ham, siger hun.
Der kan være en sammenhæng i det øjeblik, hvor det bliver systematiseret med en læsehund.
Simon Skov Fougt, læseforsker ved Aarhus Universitet
Det er ifølge Simon Skov Fougt svært at vurdere, hvorfor børnene på Albertslund Bibliotek ikke bider på krogen.
Han peger dog på, at en af problematikkerne kan være, når hovedformålet med biblioteket, som et “magtfrit rum”, udfordres. Han pointerer, at biblioteket som institution er et sted, hvor det er lyst og ikke læring, der driver den besøgende.
– Der kan være en sammenhæng i det øjeblik, hvor det bliver systematiseret med en læsehund. Det sender et signal af noget pligt og krav om skole samtidigt med, at nogen holder øje med dig, siger han.
Men lysten er netop omdrejningspunktet, hvis man spørger Mikkel Hyldebrandt Jensen, direktør for programudvikling og øverste ansvarlige for Læsehunde-tilbuddet i Fonden for Socialt Ansvar. Ifølge ham skubber tiltaget fokus væk fra skolen.
– Jeg oplever ikke udfordringer ved, at det er i en biblioteks-setting. Heller ikke fra forældrene. Tværtimod får vi gode tilbagemeldinger fra forældre og læseteams, om at biblioteket er et godt sted med mulighed for ro, som netop støtter op om lysten. Det er det, der er omdrejningspunktet for os, understreger han.
“What to do, når der ikke er andre, der melder sig til”
Maja Osted, der er Esmeralda Thymanns mor, faldt over annoncen for læsehunde en dag og syntes, at idéen var fantastisk. For hende var det især en ting, som gjorde hende nysgerrig på tilbuddet.
– For mig var det mere idéen om, at hun fik lov til at læse med et dyr, siger hun.
Maja Osted forklarer, at hendes datters læseniveau ligger over gennemsnittet, og at det derfor ikke var læsebesvær eller mangel på læselyst, men herimod andre værdier, der vakte interessen for initiativet.
– For os havde det mere af gøre med hunden og det sociale i en relation til en hund. For mig er det fantastisk, at Esmeralda en gang om ugen også læser for en anden end familien. At hun også øver sig i at have en stemme udadtil, siger hun.
Tilbuddet er ifølge Fonden for Socialt Ansvar ellers tiltænkt børn, der faktisk har svært ved at læse og finde lysten til at åbne en bog:
– Børn med læseudfordringer i 1.-5. klasse. Det er børn, der har knækket læsekoden, men er udfordret og mangler motivation til at træne læsningen, fremgår det af fondens hjemmeside.
Bibliotekaren Rikke Smith synes, at det er svært at følge denne anvisning. Både fordi det ifølge hende kan være svært at vurdere, hvornår et barn mangler læselyst, og fordi biblioteket mangler tilmeldinger fra børn til tiltaget.
– Jeg kan godt se, lige i dette tilfælde, at vi ikke følger, hvad fonden anbefaler, men what to do, når der ikke er andre, der melder sig til. Det er bare svært, siger hun.
Hvis der havde været børn med læsebesvær i kø til et forløb med Freddie, så havde vi ikke søgt om det.
Maja Osted, Esmeraldas mor.
Esmeralda Thymanns mor ønsker, at endnu flere børn gøre brug af tilbuddet, og havde ikke meldt sin datter til, hvis der havde været kø til tilbuddet, fortæller hun.
– Hvis der havde været børn med læsebesvær i kø til et forløb med Freddie, så havde vi ikke søgt om det. Vi havde heller ikke fået tilbuddet. Men vi er ikke desto mindre glade for den læseglæde Esmeralda udvikler i samværet med Freddie, siger Maja Osted.
“Alle børn kan have glæde af at læse mere”
Direktøren, Mikkel Hyldebrandt Jensen, mener også, at alle børn kan have gavn af at læse mere og få styrket sin læselyst, uafhængigt af barnets niveau.
– Jeg ser det ikke som noget problem. Læsehunde kan også være med til at fastholde en læselyst og en læseglæde. Alle børn kan have glæde af at læse mere. Når det så er sagt, er læsehunde jo primært med fokus på dem, som har manglende læselyst, siger han.
Lektor Simon Skov Fougt peger også på en gavnlig effekt, som er fælles for alle børn, der opsøger tilbuddet.
– Trygheden er det samme hos alle børn, uanset om de er læsebesværet eller ej. En hund kan også spille ind på børns psykisk velbefindende, eller når man er ensom, siger han.
Han forstår dog godt, hvorfor det er de svage læsere, man forsøger at ramme med tiltaget.
– Det centrale i forhold til læselyst er, at især de svage læsere er rigtigt kede af at læse højt, fordi de godt ved, at de ikke kan finde ud af at læse. Når du er en svag læser, er det et sårbart rum at blive bedt om at læse højt. Og det forsvinder jo, fordi hunden er helt ligeglad med, hvad du læser, siger han.
- Initiativet blev stiftet af fagpersoner indenfor både læsning og hundeadfærd. I 2022 blev det en indsats under paraplyorganisationen Fonden for Socialt Ansvar.
- Initiativet strækker sig over 195 Læseteams, bestående af en Læsehund og dens ejer.
- Læsehunde bliver tilbudt på ca. 160 lokationer, herunder skoler og biblioteker i 67 af landets kommuner.
- At læse med en Læsehund, skal være et alternativ til højtlæsning i klassen eller for forældre.
– Fonden for Socialt Ansvar
Læs også: Demokrati i børnehøjde på Albertslund Bibliotek
Slutningen på læseeventyret
Esmeralda Thymann er nu ved at være færdig med sit læseforløb med Freddie. Ifølge hendes mor har det været klart nemmere at få Esmeralda til at læse med Freddie frem for at læse derhjemme.
– Jeg tror, det er fordi, hun skal være noget for en anden, som hun selv har valgt, siger hun.
Hos Esmeralda Thymann ligger der en vigtig læring i at læse med Freddie.
– Jeg har lært, at man bare skal gøre sit bedste og ikke lade andre rette på en hele tiden, når man læser, siger hun.
Og måske er Freddie og Esmeralda ikke helt færdige som læsekammerater. Netop på grund af den manglende efterspørgsel er det muligt for de to at læse én gang mere sammen, med mindre et andet barn kontakter biblioteket omkring tilbuddet.
På biblioteket er de i hvert fald optimistiske i forhold til at få tilbuddet ud til flere børn.
– Nu har vi gensendt tilbuddet ud til skoler sammen med vores andre tilbud. Vi håber, at skolebibliotekerne sender det ud i klasserne, og at der bliver prikket til dem, som kunne have lyst til lidt hjælp, siger Rikke Smith.
For Mikkel Hyldebrandt Jensen er det ny information, at Albertslund Bibliotek har haft svært ved at finde børn til tilbuddet.
– Dem vil vi da tage kontakt til for at høre, hvad det handler om, og hvordan vi kan lægge en strategi for, at komme videre derfra, siger han.
Sådan gjorde jeg:
Jeg mødte Freddie på Albertslund Bibliotek og fik lov til at skrive en historie om ham. Jeg interviewede både hans ejer, en bibliotekar, en som læste højt for hunden og hendes mor. Jeg fik lov til at observere, hvordan en højtlæsning for hunden foregik. Herefter tog jeg kontakt til en ekspert, som kunne fortælle om børns læselyst, og hvordan dette spiller sammen med Læsehundene. Jeg fremlagde tilsidst de kritiske punkter fra artiklen for Fonden for Socialt Ansvar.