Foto: Pxhere.com
70.000 danskere har tilmeldt sig kampagnen »10-kamp« for Kræftens Bekæmpelse, men langt de fleste er kvinder. Kun 7.000 af deltagerne er mænd.
Hovedårsagen til, at så få mænd sammenlignet med kvinder melder sig til, er ifølge senior adfærdsdesigner Clara Zeller, at mænd ikke bryder sig om at forholde sig til sygdom.
– Kræft- og sygdomsbilledet taler til kvinder. Flere undersøgelser har vist, at mænd ikke kan lide at tænke på sygdom. De synes, det er ubehageligt, og det er også derfor, at mænd i langt mindre grad end kvinder går til lægen, når de er syge, forklarer hun, der har en kandidat i beslutningsteori ved UCL i London.
Læs også: Center for Kræft og Sundhed: “Læger skal blive bedre til at henvise kræftramte mænd til os”
Spørger man Kræftens Bekæmpelse, er lige netop den del af kampagnen noget, der har været drøftet en del. Organisationens erfaring er, at kvinder er mere indstillede på at gøre aktive tilvalg i forebyggelse mod sygdomme.
– Vores intention har været at kommunikere ud til danskerne, men vi har haft en formodning om, at kampagnen nok mest ville henvende sig til kvinder, fordi kvinder går mere op i livsstil og risici, forklarer Carina Winther, der er chefkonsulent for Kræftens Bekæmpelse og ansvarlig for 10-kamps kampagnen.
Egentlig havde hun og kollegaerne ikke store forventninger til kampagnen, så det glæder hende, at 70.000 deltager, fortæller hun.
Fakta om 10-kampen
- 10-kampen er et forløb over 10 uger, hvor deltagerne hver uge får stillet en udfordring, der baserer sig på sundhedsstyrelsens 10 råd for sund livsstil
- Kampagnen har til formål at hjælpe danskerne til en sundere livstil, fordi kræftforskning har vist, at fire ud af ti tilfælde af kræft kan forebygges ved at leve sundt
- Tv-værten Lene Beier er frontkvinde på kampagnen og tager selv del i udfordringerne undervejs
- Holdet bag kampagnen kalder sig Team 10-kampen og består udover Lene Beier af to forskere, en køkkenchef og en forebyggelseschef
Kilde: www.cancer.dk
“Jeg savner en sund mandeburger”
Skulle kampagnen have henvendt sig mere til mænd, skulle der have været fokuseret mindre på risici og mere på motivation og konkurrence, vurderer Clara Zeller.
Men det er ikke en mulighed, der uden videre bliver taget i brug hos Kræftens Bekæmpelse.
– Vi bliver nødt til at træde utrolig varsomt, når det handler om konkurrence i forhold til alvorlige sygdomme med død til følge. Det kan komme til at syne som en opfordring til at gøre sårbare emner komiske, påpeger Carina Winther.
Studerende Nicolai Larsen, der læser en akademiuddannelse i finansiel rådgivning på Copenhagen Business Academy, føler sig ikke ramt af kampagnen.
– Jeg synes, kampagnen virker besværlig og kedelig. Der skal ligesom være noget spændende ved det. De burde tænke mere ud af boksen, så man kan appellere mere til den mandlige side. Måske noget med sport eller en sund ’mandeburger’, forklarer han.
Læs også: Ny kampagne skal få voldtægtsofre til at søge hjælp
Man skal kunne forene sig med rådene
En anden ting, som gør, at Nicolai Larsen ikke føler sig ramt af kampagnen, er, at han i forvejen lever sundt.
– Der kommer helt sikkert en uge, hvor man skal motionere 30 minutter om dagen eller sove otte timer, og det gør jeg jo allerede, fortæller han
Selvom man gennem informationskampagner får udpeget, hvad man skal gøre for at leve sundere, betyder det langt fra, at det fører til en ny livsstil.
Det er nemlig noget, man individuelt skal bedømme, forklarer Clara Zeller.
– Man kan sige til sig selv, ’jeg drikker da rimeligt’, eller ’jeg spiser sundt’, uden at det stemmer overens med Sundhedsstyrelsens definition af en sund livsstil. Derfor bider vi kun på kampagner, når vi føler, det er relevant for os, påpeger hun.
Sådan gjorde vi: Historien udspringer af en pressemeddelelse fra Kræftens Bekæmpelse. Kilderne er kontaktet via telefon. Skribenten er bekendt med den mandlige kilde i historien, men vurderede, at det var underordnet for historiens omdrejningspunkt.