Ny kampagne skal få voldtægtsofre til at søge hjælp

Ny kampagne af Center for Voldtægtsofre skal få flere til at søge hjælp.

Alt for mange voldtægtsofre søger aldrig den hjælp, de har brug for. Det opfordrer Center For Voldtægtsofre ved Aarhus Universitetshospital dem til at gøre. Med kampagnen, som bliver søsat i maj, opfordrer centret ofre for seksuelle overgreb til at søge hjælp.

– Kampagnen er nødvendig, fordi vi ved, at mange ikke søger hjælp efter seksuelle overgreb, selvom de har det dårligt og har psykiske ar efter overgrebet.

Det fortæller kommunikationsmedarbejder for Center for Voldtægtsofre, Sara Parding. Kampagnen er rettet mod voldtægtsofre, som typisk er unge kvinder, der har svært ved at erkende, at de er blevet voldtaget.

– Hvis voldtægten er begået af en kæreste, god ven, eller en person, som voldtægtsofrene har drukket en øl med, kan det være svært at erkende som en voldtægt, siger Sara Parding fortsat.

Kampagnen

  • Kampagnen er landsdækkende og bliver primært etableret på sociale medier og i offentlige rum.
  • Kampagnen er lavet i samarbejde med reklamebureauet Clienti.
  • Kampagnen kommer til at køre i halvandet år.
  • Kampagnen har et budget på halvanden million kroner.

Voldtægtsofre kan føle skyld
Justitsministeriet anslår, at der har været mellem 400 og 600 politianmeldte voldtægter årligt de sidste 30 år. Undersøgelsen blev offentliggjort i december 2015. Ifølge Sara Parding henvendte 238 voldtægtsofre sig til Center for Voldtægtsofre ved Aarhus Universitetshospital i 2016.

44 procent af voldtægtsofrene meldte ikke episoden til politiet. De voldtægtsepisoder, der ikke blev meldt til politiet, var typisk episoder, hvor voldtægtsofret kendte gerningsmanden i forvejen.

Læs også: Voldtægtsmænd kan gifte sig fri af straf

– Når man bliver udsat for noget meget traumatisk, som en voldtægt er, kan en af de psykiske reaktioner være, at man prøver at undgå at tænke på episoden, fordi det er så svært. Hvis man ikke vil tænke på voldtægtsepisoden, melder man det ikke til politiet eller søger ikke hjælp, for så er man nødt til at tænke på det, siger Sara Parding.

Flere voldtægtsofre kan føle at det er deres egen skyld, at de blev voldtaget
Sara Parding, kommunikationsmedarbejder for Center for Voldtægtsofre ved Aarhus Universitetshospital.

Psykiske følger som Post-traumatisk stress syndrom (PTSD), depression og selvmordstanker, er noget af det, voldtægtsofre ved Center for Voldtægtsofre kæmper med, fortæller Sara Parding. Derfor er det enormt vigtigt at få voldtægtsofre til at søge hjælp gennem kampagner.

– Flere voldtægtsofre kan føle at det er deres egen skyld, at de blev voldtaget. Dette er en typisk traumereaktion, og en af grundene til, at man føler skyld, er faktisk, at det giver en følelse af kontrol. Hvis man for eksempel havde en kort kjole på, kan man bebrejde kjolen for episoden. På den måde kan man føle sig mere sikker, fordi man kan lade være med at tage kjolen på en anden gang, og dermed tænke, at det ikke vil ske igen. Dette er ikke en måde at tænke på bevidst, men noget der sker ubevidst som en forsvarsmekanisme, fortæller Sara Parding.

Læs også: Efter mediestorm: Op mod 80 kvinder anmelder sexkrænkelser

Politiet burde tage et større ansvar
Autoriseret psykolog og sexolog igennem 30 år Hanne Pedersen skønner at omkring 80 procent af de voldtægter, der bliver begået, af en som voldtægtsofferet kender, ikke anmeldes til politiet. Det basere hun på tal fra voldtægtsrådgivninger. Derfor siger Hanne Pedersen fortsat, at Center for Voldtægtsofre ved Aarhus Unviersitetshospital’s kampagne til maj er en vigtig kampagne.

– Kampagnen kan forhåbentlig give kvinder en fornemmelse af, at de har været udsat for voldtægt, og voldtægtsofrene kan få en bekræftelse på, at det de har været udsat for er kriminalitet. Der har været en tendens til at bagatellisere voldtægt. Derfor er det enorm vigtigt at give en bevidsthed om, at det her er ulovligt, siger Hanne Pedersen.

Politiet kunne gøre utrolig meget for at forbedre anmeldelseshyppigheden
Hanne Pedersen, autoriseret psykolog og sexolog

Fortsat forklare Hanne Pedersen, at en følelse af skyld og flovhed i forbindelse med kontakt voldtægt, som er voldtægt begået af en man kender, er primære grunde til, at voldtægtsofferet ikke søger hjælp.

– Voldtægtsofrene kan opleve flovhed eller skam over, at hun har fejlvurderet et menneske, som hun havde tillid til. Derfor kan hun prøve at lukke ned for følelserne i stedet for at blive vred. Skam bliver den dominerende følelse. I nogle tilfælde, er det også angsten for ikke at blive troet på, som gør, at voldtægtsofferet ikke søger hjælp eller henvender sig til politiet.

Læs også: Gift dig med dit voldtægtsoffer og undgå straf

Ifølge Hanne Pedersen burde politiet tage et større ansvar for, at nogle kvinder ikke politianmelder voldtægt.

– Det der er særlig ved kontakt voldtægt er, at politiet er mere mistænksomme. Spørgsmål som, om kvinden selv har ønsket det eller om voldtægtsanmeldelsen er en hævn, er noget voldtægtsofrene oplever, hvis de politianmelder voldtægten. Politiet kunne gøre utroligt meget for at forbedre anmeldelseshyppigheden. For eksempel at gøre opmærksom på at alle voldtægtsofre gratis har ret til en bistandsadvokat, hvilket mange ikke ved, afslutter Hanne Pedersen.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.