– Det ligger slet ikke i præstens DNA at gå i konflikt. Vi er så vant til at udføre vores arbejde og gøre vores kald. Derfra og til at sige, at nu går vi i strejke, der er altså langt. Der er simpelthen en ekstrem pligtopfyldenhed blandt præsterne.
Det fortæller Klaus Meisner, der er sognepræst ved Slangerup Kirke, og en af præsterne, som risikerer at skulle strejke som følge af overenskomsthandlingerne, der er gået i hårdknude.
Fra en profession, hvis eksistens bunder i livets mening og et helligt kald, kan det være svært at forholde sig til lønforhandlinger, mener han.
– Forhandlingerne rejser en diskussion om, hvad præstekaldet indebær, fortæller Klaus Meiser.
Denne indre splittelse mellem præstekaldet på den ene side og ønsket om en højere løn på den anden er udbredt blandt præsterne, ifølge Præsteforeningens formand Per Bucholdt Andreasen:
– Det er for nogle i strid med deres pastorale identitet at skulle ud i en arbejdskonflikt. Det opleves uforeneligt med at være kaldet til tjeneste for mennesker i alle livssituationer, skriver han på Præsteforeningens hjemmeside.
Vil have mere i løn
Der er imidlertid stor opbakning til en potentiel strejke blandt præsterne, eftersom mange af dem ikke mener, at de deres løn afspejler deres kvalifikationer, fortæller Per Bucholdt Andreasen. At blive præst tager seks og et halvt år, og præsterne er dermed blandt de længst uddannede faggrupper i Akademikernes Centralorganisation. Med en startløn på lige under 25.000 kroner om måneden er præsterne samtidig blandt de lavest betalte proffesioner i A-kassen.
Derfor støtter Præsteforeningen op om en eventuel strejke, fastslår Per Bucholdt Andreasen. Klaus Meisner er en af de mange præster, der deler den holdning.
-Der er blandt præster en ekstremt stor opbakning til Præsteforeningen. Og det er jo en forening, der siger, at vi ikke behøver blande teologi ind i konflikten. For selvfølgelig skal der være ordentlige arbejds- og lønvilkår for præster såvel som for alle andre. Så vi må have den teologiske diskussion nogle andre steder.
Læs også: Folkekirken bløder: Skal fremtidens præster uddannes på universiteterne?
Kan ramme konfirmanderne
Cirka 370 præster risikerer at ende i lockout som følge af overenskomstkonflikten.
Hvis det kommer så vidt, risikere strejken at gå udover forårets konfirmander. Derudover kan man forvente, at forårets bryllupper og barnedåb må udskydes.
Præster på udebane
Indtil for 30 år siden var alle præster ansat som tjenestemænd og skulle derfor ikke forholde sig til overenskomstforhandlinger. Overenskomstansatte præster er i dag tilknyttet A-kassen Akademikernes Centralorganisation, der har varslet strejke, som arbejdsgiverne gengældte ved at varsle lockout.
Udover de omtrent 370 præster er samtlige af landets organister, gravere og kordrenge inkluderet i konflikten.
Dennis Kristensen: Præsternes dilemma er ikke enestående
Skønt præsterne er nye i overenskomst-arenaen, er den etiske splittelse forbundet med en potentiel strejke ikke unik for præstestanden. I hvert ikke ifølge Dennis Kristensen, der er formand for fagforeningen FOA:
-Det er ikke kun præster, der står i en splittelse mellem fagforeningens interesser og deres personlige forpligtigelser. Særligt indenfor det menneskelige arbejde, som præstegerningen må siges at være, er der store følelser i klemme ved en potentiel strejke, udtaler han og fortsætter:
– Dem, der går ind i socialt arbejde, gør det jo oftest fordi, de brænder for at hjælpe mennesker. Og de har, som præsterne, ofte stærke relationer til dem, de arbejder med. Så de har ikke travlt med at komme ud at strejke. Men derfor vil de jo stadigvæk have nogle rimelige arbejdsforhold, afslutter Dennis Kristensen.
Sådan gjorde vi: Interessen udsprang af OK-18 forhandlingerne og en undren over, hvordan præster forholder sig til løn og arbejdsvilkår. Interviews er foretaget over telefon.