Der er blevet anbragt historisk mange hunde på Dyrenes Beskyttelses internater rundt omkring i landet.
Tre af sagerne er kendetegnet ved, at ejerne har avlet det store antal hunde med en mission om at sælge hvalpene.
– Det er usædvanligt, at vi har fået så mange hunde ind på så kort tid. Det er ikke normalt, at vi ser det her, forklarer Henrik Bucholdtz, dyreværnschef hos Dyrenes Beskyttelse.
Der kan være flere grunde til, hvorfor de netop nu har modtaget så mange hunde, siger han.
– Der er mange penge i at avle hunde, og det er der nogen, der ser en gevinst i. De tror, at det er forholdsvist nemt at håndtere hundene og få dem solgt. Ved de her sager har vi set, at opgaven alligevel vokser hundeejerne over hovedet. De får ikke solgt alle hundene, hvis der ikke er ordentlig kontrol med det. Lige pludselig har de alt for mange hunde, og så står de med en kæmpe udfordring.
Klik på punkterne i nedenstående kort, og læs mere om hvor hundene er blevet anbragt. Artiklerne fortsætter under kortet.
Læs også: TV: Flere indleverer Fido og Plet på internater
Anne Mau, frivillig hos Dyrenes Beskyttelse, og hundeejer til tre, er en af dem, der har valgt at adoptere hunde fra nogle tidligere hundesager.
– Der er ikke noget galt med professionelle kettlere og folk, der avler hunde professionelt. Problemet er, når der går køkkenbordsavl i den, hvor de lever under fuldstændig vanvittige forhold, som vi har set i nogle af de her sager. Det er ren avl for pengenes skyld, og der er ikke styr på hverken indavl, vaccinationstilstand eller ernæringstilstand, siger Anne Mau.
Hun er meget kritisk over for amatørerne.
– Man skal vide, hvornår der går ren produktion i den, og det bliver en såkaldt hvalpefabrik. Det er noget svineri, siger hun.
Sagerne har været længe under behandling
Alene i én af sagerne har Dyrenes Beskyttelse modtaget 60 hunde, og det er sager, der har været længe undervejs, forklarer dyreværnschefen.
– Nogle af sagerne har taget os meget lang tid at få udredt. Den ene af sagerne har vi kendt til i flere år, hvor både politi og fødevaremyndighederne også har været indblandet, forklarer Henrik Bucholdtz.
En sag starter ofte med henvendelser fra bekymrede borgere til Dyrenes Bevægelses vagtcentral, som har mistanke om steder, hvor de kan have for mange hunde. Men det er svært at få hundende tvangsfjernet.
– Det kræver lange dialoger, flere møder og samtaler at få hundene tvangsfjernet. Nogle gange får vi hul på sagerne, og andre gange gør vi ikke, siger han.
De 113 hunde er nu blevet indleveret til Dyrenes Beskyttelses internater og venter på at blive adopteret. I disse sager sidder hundene i gennemsnit 18 dage på internaterne, før de får et nyt hjem.
Anne Mau fortæller, at internaterne gør meget for at matche hundene med den rigtige ejer.
– De forsøger at finde en ejer til den pågældende hunds sind, psyke og race. De gør den nye ejer opmærksom på, om hundene har nogle særlig behov. Hundene kan nemlig have dårlige oplevelser med fra deres tidlige hvalpetid, man skal være opmærksom på, fortæller Anne Mau.
Mere fokus på hundesagerne
Henrik Bucholdtz forklarer, at der er kommet mere fokus på de her sager både hos myndighederne og i befolkningen.
– Efter nogle store hundesager, der var i slutningen af 2016, har vi som organisation haft stort fokus på problemet. Vi har ansat en efterforsker i en periode, som undersøger hundehandlerne. Derfor har vi kunne lægge pres på myndighederne, og jeg tror det er en af grundene til, at vi ser flere af de her sager komme frem i lyset, siger han.
Sådan gjorde vi: Idéen til artiklen udspringer fra en pressemeddelse fra Dyrenes Beskyttelse. Alle kilder er interviewet over telefonen.