»Der var ingen grund til, jeg var medlem af SF mere«

Thomas Rasmussen meldte sig i foråret ud af SF. Han kunne ikke længere stå inde for den politik, partiet førte.

– Det var efter mange overvejelser. Ordene bliver sagt med bestemthed i stemmen fra den retro-gamle, blå stofsofa i lejligheden på Nørrebro. Her bor 41-årige Thomas Rasmussen, der til daglig læser til sygeplejerske. Efter næsten seks års medlemskab af Socialistisk Folkeparti (SF) sendte han i foråret en mail til partiet om, at han ville meldes ud.

– Jeg var utilfreds med regeringens linje. Jeg synes, SF er alt for lidt synlig, og at der på mange måder bliver ført en politik, som jeg ikke er enig i. Og så syntes jeg, det var kommet så langt ud, at der ikke var nogen grund til, jeg var medlem af SF mere, forklarer han og nikker med hovedet.

Jeg var også meget skuffet over alle de SF’ere, der forlod partiet til fordel for Socialdemokraterne. Jesper Petersen især, som jeg godt kunne lide. Det havde jeg ikke troet, at SF’ere ville gøre.
Thomas Rasmussen, tidligere medlem af SF

Det er ikke kun Thomas Rasmussens medlemskab, regeringspartierne har måttet slippe, efter de kom til magten. Siden 2011 har regeringspartierne tilsammen nemlig mistet 9400 af deres medlemmer, skriver Dagbladet Information.

Den private protest

Da Thomas Rasmussen i 2008 meldte sig ind i SF, havde Anders Fogh Rasmussen næsten lige vundet folketingsvalget for tredje gang i træk. Det havde indflydelse på Thomas Rasmussens beslutning om at melde sig ind i SF:

– Jeg havde i lang tid tænkt, jeg var SF’er, og så tror jeg, det bød sig til. Regeringen blev genvalgt og stod på mange måder for en politik, som jeg ikke kunne identificere mig med. Så tænkte jeg: Jeg må gøre noget!, lyder det med kraft i stemmen, hvorefter et lille smil breder sig over læberne:

– Det var en form for lille, privat protest mod den Fogh-regering, der blev valgt igen, slår han fast og griner lidt af kommentaren.

Man vil jo gerne kunne stå inde for det, man er medlem af. Det er jo en mærkelig situation ikke rigtig at kunne identificere sig med det parti og de beslutninger, der bliver taget. Så synes jeg, det er bedre at fritstille sig – så behøver jeg ikke bekymre mig om det mere.
Thomas Rasmussen

Uenig i politikken

Thomas Rasmussen kalder sig selv for et passivt medlem. Han læste e-mails og besvarede spørgeskemaundersøgelser, men deltog ikke i møder. Med tiden var der flere og flere sager, hvor han ikke var enig i SF’s linje. Adspurgt, hvad det var for nogle sager, bliver han tavs og kigger ud af vinduet – ud på regnen, som er det eneste, man kan høre i stilheden. Indtil han har fundet det svar, han ledte efter:

– Betalingsringen. Skattepolitikken, hvor man freder boligejerne. Politikken over for arbejdsløse, hvor jeg ikke bryder mig om tonen, siger Thomas Rasmussen med grundige pauser mellem hver sag.

Skuffet over SF’ere

Han tager hånden op ved ansigtet, lægger sin pegefinger over munden og kigger væk. Der er stille, indtil han igen har noget på hjerte.

– Jeg var også meget skuffet over alle de SF’ere, der forlod partiet til fordel for Socialdemokraterne. Jesper Petersen især, som jeg godt kunne lide. Det havde jeg ikke troet, at SF’ere ville gøre, siger han.

Jesper Petersen er en af mange top-SF’ere, der siden SF’s formandsvalg i oktober 2012 har valgt at forlade partiet. Udover ham kan nævnes folk som Mattias Tesfaye, Emilie Turunen og Thor Möger Petersen.

Læs også: Valgforsker: Personlig kontakt kan få flere unge til stemmeboksen

Thomas Rasmussen uddyber problemstillingen:

– Jeg har svært ved at se, at de melder sig ud af SF på grund af partiets politik. I mine øjne har SF jo bevæget sig mod højre. At man så melder sig ud og vælger et parti til højre, fordi man er utilfreds med partiet, det hænger jo ikke sammen, siger han, mens hænderne gestikulerer og viser hans engagement.

»Man vil jo gerne kunne stå inde for det, man er medlem af«

Beslutningen om at melde sig ud af SF har Thomas Rasmussen det helt fint med i dag.

– Man vil jo gerne kunne stå inde for det, man er medlem af. Det er jo en mærkelig situation ikke rigtig at kunne identificere sig med det parti og de beslutninger, der bliver taget. Så synes jeg, det er bedre at fritstille sig – så behøver jeg ikke bekymre mig om det mere, siger han, mens et grin bløder op for seriøsiteten. Men Thomas Rasmussen vil alligevel ikke afvise, at han en dag melder sig ind i SF igen.

– Ja, det kunne jeg godt finde på. Det tror jeg godt, siger han og griner igen.

– Et eller andet sted kunne jeg godt. Jeg tror stadig, det er det parti, der tiltaler mig mest, lyder konklusionen fra den blå retro-sofa.

  politik, samfund, SF