Ingen penge til børnefødselsdage eller mulighed for at gå til svømning. Fattigdom i barndommen har langvarige konsekvenser for et barns fremtidige økonomiske og sociale liv.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der er direkte sammenhæng mellem fattigdom i barndommen og negative konsekvenser i voksenlivet.
Konsekvenserne viser sig helt konkret i form af lavere lønninger og en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Desuden viser analysen, at børn der har oplevet fattigdom i barndommen formindsker sandsynligheden for at blive gift, være samboende og at have fået børn i 30-årsalderen.
Hvis børnene ikke bare i nogen udstrækning har mulighed for at være med, så risikerer de at blive ekskluderet. Det giver konkrete psykiske mén. Vi ser eksempler på nogen, der ender i selvskade
Per Larsen, formand for Børnerådet
Læs også: Fra tiggertegn til fattigdomsgrænse
Afskåret fra fællesskabet
Fattigdom barndommen resulterer ofte i, at barnet konsekvent udelukkes fra sine jævnaldrendes sociale liv, fortæller Majbrit Beran Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.
– I det øjeblik, man er fattig, har man heller ikke råd til at være en del af det børne- eller ungdomsliv, som de fleste børn lever. Der er ikke råd til at have devices, der kan gå på sociale medier, man har ikke råd til at gå i biografen eller at gå til sport, og man har ikke råd til hverken at holde eller deltage i børnefødselsdage, siger Majbrit Beran Berlau.
Hvis man ikke kan tage del i det sociale liv, resulterer det ofte i mobning, fordi børn er lynhurtige til at vurdere hinanden, forklarer hun.
– Børn ved godt, hvis de andre børn går i genbrugstøj eller ikke har råd til vintertøj. De ved, hvem der aldrig har råd til at give flødeboller, og hvis børnefødselsdage er enten kedelige eller slet ikke afholdes. Alle de forhold dømmes børnene på. Regulær udelukkelse og mobning sætter sig i en række fysiske og psykiske symptomer hos børnene, siger hun.
Formand for Børnerådet, Per Larsen, mener også, at især følelsen af ensomhed er det bærende problem for børn, der mistrives som følge af fattigdom. At være ensom og at være udenfor fællesskabet har fatale konsekvenser for de børn, som oplever det.
– Det handler ikke om, at man nødvendigvis skal have den nyeste, dyreste iPhone. Det er et spørgsmål om, at hvis de ikke bare i nogen udstrækning har mulighed for at være med, så risikerer de at blive ekskluderet. Det giver konkrete psykiske mén. Vi ser eksempler på nogen, der ender i selvskade, og der er sågar også eksempler på, at de ender i selvmordssituationer, siger Per Larsen.
Læs også: Vi behandler depression blandt børn i blinde
Om AE’s analyse
Analysen fra AE tager udgangspunkt i nyt dansk forskningsstudie af Rune V. Lesner, omhandlende langvarige konsekvenser af opvækst i fattigdom. Studiet viser at:
- Personer med en opvækst i fattigdom får oftere dårligere job som voksne.
- En opvækst i fattigdom reducerer længden af den uddannelse, man gennemfører.
- Særligt fattigdom i 13-15-årsalderen har store konsekvenser som voksen.
- Forklaringen på dette er, at en opvækst i fattigdom har stor betydning for opbygning af færdigheder og netværk for barnet og har betydning for, hvilke beslutninger barnet tager.
- Kilde: AE: Fattigdom i opvæksten giver langvarige konsekvenser
”Det er et enormt pres at skulle bekymre sig for mor og far”
Børn i fattige familier lærer hurtigt at bekymre sig om, hvad penge betyder, lyder erfaringen fra socialrådgiverformanden Majbrit Beran Berlau.
– Vi ved fra studier, at børnene bekymrer sig rigtig meget og ved meget mere om økonomi, end de burde gøre. Vi ved, fra Børnerådets undersøgelse, at de bekymrer sig om deres forældres økonomi og for om forældrene kan betale husleje næste måned. Så generelt går de med en usikkerhed i forhold til, om de har et sted at bo, siger hun.
Bekymringen og usikkerheden vokser i takt med, at børnene bliver ældre og AE’s konklusion om, at 13-15 årige især rammes af de negative eftervirkninger på fattigdom i barndommen lyder bekendt hos Majbrit Beran Berlau.
– Vi ved, at de lidt større børn forsøger at beskytte deres forældre ved ikke at fortælle forældrene, hvor dårligt de har det. Det resulterer i, at de står alene og bliver ensomme og isolerede med deres problemer. Det er et enormt pres, at skulle bekymre sig for mor og far, som ofte også har sociale problemer, siger hun.
Hvad der helt konkret forstås ved at være ”fattig”, findes der ikke længere en officiel rettesnor for.
Fattigdomsgrænsen, der blev indført i 2013, af den daværende regering betød, at man var kategoriseret som ”fattig”, hvis man i tre år har haft en tilgængelig indkomst på under 103.200 kroner om året. AE og Børnerådet opererer stadig under den daværende fattigdomsgrænse.
Læs nedenstående grafik for at få uddybet, hvad fattigdom i barndommen kan få af konsekvenser i voksenlivet. Kilde: AE på baggrund af Rune V. Lesners forskning
Sådan gjorde vi: Artiklen opstod i forlængelse af AE’s analyse, der viser, at fattigdom i barndommen giver negative konsekvenser i voksenlivet. Journalisten undrede sig over mellemregningen: Hvilke oplevelser har fattige børn helt konkret i barndommen, der giver dem negative konsekvenser i voksenlivet? Vi spurgte Dansk Socialrådgiverforeningen og Børnerådet ad, og begge kilder er interviewet over telefonen.