Simple cykler uden for mange udstyrsdele er populære. De omtalte cykler er oftest banecykler, også kaldet fixiecykler, og antallet af dem er stigende i det københavnske gadebillede.
– Det er vores opfattelse, at der kommer flere og flere af de her fixiebikes, siger operativ leder af Færdselsafdelingen hos Københavns Politi, Mogens Knudsen. Han baserer sin vurdering på udsagn fra de omkring 50 motorcykelbetjente, der holder et vågent øje med trafikken i byen.
Uden bremser
Mogens Knudsen fortæller, at disse cykler udgør en fare for andre trafikanter, primært fordi deres bremsesystem ikke er effektive nok, idet de ikke kan foretage en brat katastrofeopbremsning.
Fixie betyder fast og hentyder til navet på cyklen, der er fast. I stedet for en brat opbremsning bliver opbremsningen gradvis. Opbremsning kræver, at man aktivt hjuler bagud på pedalerne, og nu mere fart og fremdrift i pedalerne, des mere modstand og hårdt arbejde at stoppe op. Derfor tvinges mange fixie-cyklister til at undvige uden- eller inden om den trafikant, der måtte komme i vejen.
– Kommer der én ud foran mig, og jeg kører stærkt, så er det nærmest enten mig eller dem, fortæller fixie-cyklist Jennie, der arbejder hos cykelforhandlerkæden Cykelbanditten på Frederiksberg.
Hun henviser til, at hun to-tre gange har været ude for, at hun måtte kaste sig selv ned eller sidevers for at undgå at påkøre en person.
Cykelbanditten forhandler fixiecykler, men disse er i udgangspunktet udstyret med to lovpligtige bremser, ligesom de ansatte fortæller kunderne, at bremserne er et lovkrav.
Loven for cykler hedder Udstyrsbekendtgørelsen og fordrer bl.a. to uafhængige bremsesystemer, f.eks. en håndbremse på forhjulet og en fodbremse. Alligevel er der mange, der foretrækker, at pille bremserne af inden cyklen skal luftes på de københavnske gader
– Det er generelt tendensen, at folk vil have cyklen så skrabet som muligt. Altså uden bagbremsen (bremse på baghjulet red.) og uden klokke eller noget, fortæller Jennie, der selv kører uden bagbremse.
Hitter hos unge storbyboere
Hos Cykelbanditten på Vesterbro i København fortæller butiksansat Michael, at køberne af fixiecykler oftest ønsker, at bremserne bliver afmonteret. Og det er ofte unge storbyboere, der køber cyklerne og får bremserne med i en pose ved siden af cyklen.
– Det er typisk folk i tyverne og op til slutningen af tredverne, der bor i byen, der køber de her cykler. Det er nok fordi, at fixiecyklerne er nemme at vedligeholde og de har et enkelt design. Og i byen er landskabet fladt, så man har heller ikke brug for gear og kan få et lækkert flow i sin cykelkørsel, fortæller Michael.
Han mener desuden, at langt de fleste af dem, der kører på fixiecykler, er forholdsvist øvede cyklister.
Det samme siger operativ leder hos Københavns Politi, Mogens Knudsen.
– Der er oftest tale om teknisk dygtige cyklister, men det ændrer ikke på, at cyklerne oftest ikke opfylder lovens krav til bremser, siger han.
I København holder færdselsbetjentene først og fremmest øje med, hvordan cyklisten kører og mindre med, hvilke sikkerhedsdele der er monteret på selve cyklen. De fleste ulovlige og bremseløse cykler, opdages derfor først, når cyklisten kører over for rødt eller mod ensretning. Eller i værste fald først når et sammenstød og personskade bliver konsekvensen.
– Nogen kalder dem faktisk organdonor-cykler, siger Jennie fra Cykelbanditten.
Læs også: Ensretning dør for cyklister i København, Kuldsejlet betalingsring udfordrer Københavns cykelstrategi og Københavns Kommune vil have indvandrerne med på cykelbølgen