Den 6-7. november i Malmö sættes der fokus på ligestilling og mangfoldighed i nordiske beredskaber. Eventet er arrangeret i et samarbejde mellem flere nordiske beredskaber. Danmark repræsenteres af Frederiksborg Brand & Redning og Beredskabsstyrelsen.
Muneeza Rosendahl, en medarrangør af konferencen, har sin daglige gang i Frederiksborg Brand & Redning. Det er et kommunalt beredskab, som dækker seks forskellige kommuner. På deres brandstationer er der samlet set fire kvinder. På landsplan er cirka én ud af 20 brandmænd kvinder.
– Vi er ret stolte af konferencen. Modsat andre typiske mandsdominerede arbejdspladser, som politiet og forsvaret, så har beredskabet ikke på samme måde taget fat i de udfordringer, der er i forhold til rekruttering og mangfoldighed, siger Muneeza Rosendahl.
På konferencen er der fokus på kvinder og minoriteter. Både i forhold til etniske minoriteter, men også i forhold til at inkludere homoseksuelle eller LGBTQ+ personer i beredskabet.
Man må ikke holde sig tilbage, hvis man tror, at det er en mandeverden. Det er det overhoved ikke. Man er ikke mindre værd, fordi man er kvinde.
Heidi Bernhardt, deltidsbrandmand i Falck
– Det giver et øget kompetenceniveau. Det betyder også, at man får nogle mennesker ind, som kan se beredskabet på en ny måde, siger Muneeza Rosendahl.
Ifølge hende bør landets beredskaber genoverveje, hvordan de arbejder, når man udelukker halvdelen af befolkningen. Selvom udelukkelsen ikke er bevidst, må organisationerne undersøge, hvordan de i højere grad kan inkludere kvinder. Hun påpeger, at beredskabet er en mandsdomineret arbejdsplads, præget af stærke kulturelle traditioner.
– Vi ser, at brandvæsnet ikke har været særligt gode til at række ud til kvinder, såvel som at kvinder måske ikke har opfattet brandvæsnet som en mulig arbejdsplads for dem. Med så mange kompetencer som muligt kan vi sikre, at vi er bedre ude på et skadested.
Godt for dynamikken
Heidi Bernhardt arbejder til hverdag i Kastrup Lufthavn, men derudover er hun deltidsbrandmand i Falck i Hillerød. Når hun er hjemme, har hun en bipper på sig, som lyder, når brandalarmen går. Derfra har hun fem minutter til at komme ned på stationen, skifte til brandtøj og sætte sig ind i en brandbil.
– Jeg har været brandmand i fire år. Når man først er blevet bidt af det, kan man ikke leve uden. Der er ikke noget bedre end at være til en spændende indsats. Man bliver helt høj af det, siger Heidi Bernhardt.
Når hun er på brandstationen, er hun en del af holdet. Til hverdag tænker hun ikke over, at hun er den eneste kvinde.
– Når vi først er ude på indsats og har dragten på, så er jeg jo bare én af dem. Alle har taget godt imod mig, og det tænker jeg også, at de ville på de andre stationer, siger hun.
For Heidi Bernhardt betyder det ikke så meget, at hun arbejder meget sammen med mænd. Nogle gange oplever hun endda, at det kan være nemmere. Hun oplever det ikke som et problem, at der ikke er flere kvinder, men hun opfordrer alle kvinder, der kunne have lyst, til at søge.
– Jeg tror, det ville være godt med flere kvinder i brandvæsnet. Det ville være rigtig godt for dynamikken. Kvinder skal bare komme ned på brandstationen. Hvis man drømmer om det og bor tæt på brandstationen, så gå ned og snak med dem. Man må ikke holde sig tilbage, hvis man tror, at det er en mandeverden. Det er det overhovedet ikke. Man er ikke mindre værd, fordi man er kvinde, siger hun.
Ikke for lange negle
For Heidi Bernhardt at se, er de gamle kønsstereotyper forsvundet. Hvis man som kvinde er interesseret, er det altså bare at melde sig til. Man må dog gøre sig bevidst om, hvad arbejdet indebærer.
– Det er klart, at det er et hårdt fysisk arbejde. Så hvis man kan lide lange negle og høje hæle – det kan man jo ikke tage med på brandstationen. Man bliver beskidt, og man skal bruge sin krop fysisk. Man skal kunne holde til at se lidt af hvert. Vi kan komme ud til ting, som er mindre behagelige. Derfor skal man have psyken med.
Heidi Bernhardt mener, at det handler mindre om køn og mere om, hvem man er som person.
– Jeg tror ikke, at der er forskel på kompetencerne. Man tager jo ofte sit hovederhverv med. Vi er mange håndværkere nede hos os, og evnerne tager de nogle gange med til brandvæsnet. Så jeg tror ikke, at man, bare fordi man er kvinde, tager noget med. Det er personen som helhed.
Læs mere om ligestillingskonferencen for brandvæsnet her.
Sådan gjorde journalisten: Journalisten fik et tip om, at der inden længe ville være en konference om ligestilling i brandvæsnet. Da journalisten er tidligere deltidsbrandmand, var det et naturligt emne at tage fat i. Journalisten kontaktede derfor en tidligere kvindelig kollega til en snak om livet som kvindelig brandmand.
One Response to "Kvinder og minoriteter skal gøre brandvæsnet bedre"