Kun én enkelt tilladelse mangler, før beboere i Aalborg Øst i starten af 2020 gratis kan stige på en førerløs bus.
Bussenprojektet blev startede tilbage i 2015, og foreløbigt skal bussen køre selv i to år. Som et pilotprojekt.
– Vi venter stadig på at få tilladelse fra myndighederne, men vi forventer, at vi kan gå i gang i starten af 2020, siger Maria Vestergaard, som arbejder for Aalborg Kommune og er tovholder på projektet.
Det er ikke den første førerløse bus i verden, ej hellere i Danmark. Men det er den første førerløse bus, som skal køre en helt almindelig rute i Danmark. Der har været andre projekter i Norden, men det er den første førerløse bus, som har til formål at blive en almindelig del af danskernes hverdag, forklarer Maria Vestergaard:
– Vores projekt stammer fra et problem, vi gerne ville løse, hvor de andre projekter har været for at teste teknologien eller vise, hvad den kan.
Fakta om bussen
- Vægt: 2.400 kg
- Tophastighed under pilotprojektet: 18 km/t
- Passagerkapacitet: Op til 11 passagerer
- Rækkevidde: Ca. 100 km eller otte timers kørsel på én opladning
- Den samme model kører i dag i andre projekter i blandt andet Køge, Sverige, og Frankrig
- Den er i stand til at registrere omgivelser i en 60 meters omkreds 360° rundt om bussen.
Det problem, som Maria Vestergaard omtaler, er det høje antal ældre borgere, som ikke har mulighed for at komme rundt i bydelen og det aflukkede vejplan, som gør det svært at indføre almindelige offentlige transportmidler.
– Aalborg Øst er et område med fin mobilitet udefra, men ikke internt. Man har hovedsageligt kun stisystemer ind igennem bydelen, derfor kan almindelige busser kan ikke køre der. Førerløse busser sænker omkostningerne til chaufførerne, og det giver mulighed for at køre steder, hvor det ellers ikke havde kunnet lade sig gøre, siger Maria Vestergaard.
Et tværfagligt projekt
Kommunen arbejder tæt sammen med Aalborg Universitet, som både hjælper med dataindsamlingen til kommunen, men også måler på den større samfundsmæssige effekt af bussen.
– Aalborg Kommune har en række idealer til dette projekt, som vi måler på. I det store hele er det her ikke bare et infrastruktur-projekt, det er også et by-projekt. Det handler i høj grad om, at Aalborg Øst har været både et udsat boligområde og et område under omdannelse. Det her projekt skal være med til at løfte bydelen og til at mobilisere de borgere, som har brug for det, siger Ditte Bendix, Professor på Aalborg Universitet, som er en af dem, der måler på projektets udfald.
LÆS OGSÅ: Selvkørende bus hitter – nu kører den til Slagelse
Kommunen samarbejder også med firmaet Holo, som også har leveret førerløse busser til en række andre projekter i Europa. Anne Rosa Simonsen, som er kommunikationschef for virksomheden, forklarer kort, hvordan de har sikret bussen:
– Vi har haft en ingeniør ud og kigge på alle de problemer, man kunne forestille sig og for at sikre, at alt er i orden. Derudover har vi uddannet operatører, som her i starten står i bussen, så de manuelt kan gribe ind, hvis den skulle have problemer under kørsel.
En by under teknologisk evolution
Aalborg kommune tænker på mere end bare denne ene bus. Maria Vestergaard forklarer, hvordan det har været en del af projektet at tænke teknologi i nye lokalplaner:
– Vi har ikke konkrete planer om, at projektet skal bredes ud til andre områder, men vi har været ret opmærksomme på at indtænke fremtidige muligheder i vores lokalplaner de seneste år. Det har især været de steder, som minder lidt om Aalborg Øst og ikke er så godt betjent af offentlige transport.
LÆS OGSÅ: LA-politiker: Aalborgs letbaneprojekt er forhastet
Sådan gjorde vi: Vi fandt pressemeddelelsen på Aalborg Kommunens hjemmeside, hvorefter vi ringede til Maria Vestergaard og hørte, hvordan projektet var støbt sammen og tidsplanen for projektet. Derefter ringede vi til Anne Rosa Simonsen fra Holo for at høre, hvordan bussen fungerede, og hvordan den var sikker til almindelige vejkørsel. Til sidst talte vi med Ditte Bendix Aalborg Universitet for at forstå, hvordan bussen skulle påvirke lokalsamfundet.