På Verdens Diabetesdag den 14. november vågnede Mathilde Fonager Larsen op, og skulle for første gang i 10 år ikke stikke sig i låret med insulin. Som type-1 diabetiker virker hendes bugspytkirtel ikke, som er det organ, der producerer den vitale insulin, som regulerer kroppens blodsukker.
Normalt har det været hendes eget ansvar at tilføre kroppen insulin i løbet af dagen, men med en såkaldt t:slim X2-pumpe monteret på maven er livet som type-1 diabetiker revolutioneret.
– I nat var første nat jeg sov med den på, og det er første nat i 10 år, jeg har haft et stabilt blodsukker hele natten. Det har før været stabilt, men nu var det snorlige. Det er aldrig sket før, siger hun
Den første forskel er, at alle får en meget bedre diabeteskontrol. Den anden ting er, at der tages noget af stressbyrden fra
Kirsten Nørgaard, overlæge og forskningsleder for Diabetesteknologiforskning på Steno Diabetes Center Copenhagen
Pumpen doserer insulin løbende, så Mathilde Fonager Larsen ikke selv skal påtage sig det fuldtidsarbejde, det er at “agere bugspytkirtel for sig selv”.
Hvad er type-1 diabetes?
- Ved type 1-diabetes ophører insulinproduktionen i kroppen fuldstændigt, og blodsukkeret skal derfor reguleres med flere daglige insulininjektioner eller med insulinpumpe.
- Det kan være svært at få blodsukkeret til at ligge inden for normalen hele tiden.
- Blodsukkeret bliver påvirket af fysisk aktivitet, det man spiser og drikker, men også andre ting som travlhed, følelser, hormoner og sygdom spiller ind.
- Til forskel fra type-2 diabetes, kan type-1 diabetes ikke forebygges eller helbredes
Kilde: Diabetesforeningen
Kirsten Nørgaard, overlæge og forskningsleder for Diabetesteknologiforskning på Steno Diabetes Center Copenhagen, fortæller at pumpen sidder fast med en lille nål, som skal skiftes hver tredje dag.
– Det er en pumpe og en sensor, altså en kontinuerlig glukosemåler, som sidder ved siden af hinanden, og de taler sammen, så pumpen giver insulin alt afhængig af, om blodsukkeret falder eller stiger, siger hun.
LÆS OGSÅ: Forskellige typer diabetes kan ende med fejlbehandling
Pumpen hører under betegnelsen ‘hybrid closed-loop system’. Den gør, at Mathilde Fonager Larsen ikke længere skal stikke sig selv 7-8 gange om dagen med insulin – et ansvar hun kalder “meget krævende”. Pumpen er selvkørende, men kræver stadig, at Mathilde Fonager Larsen følger med i hendes blodsukker. Eller som hun siger det: “Det er stadig mig, der er chef”.
– Det nye her er, at de også selvdoserer på baggrund af glukoseværdien, så man ikke som patient skal være fuldstændig ansvarlig for at tage insulin i rette mængder. Men man skal stadig fortæller pumpne, at ”nu spiser jeg” og “hvor meget spiser jeg”, siger Kirsten Nørgaard.
For Mathilde Fonager Larsen, hvis type-1 diabetes blev opdaget da hun var 13 år gammel, er det nye liv med pumpen kun lige begyndt. Ifølge Kirsten Nørgaard vil pumpen tage noget stress væk fra type-1 diabetes-patienterne.
– Den første forskel er, at alle får en meget bedre diabeteskontrol, og det er jo vigtigt for at undgå følgesygdomme. Og den anden ting er, at der tages noget af stressbyrden fra, fordi det er knap så afgørende, at de lige får gjort alle de rigtige ting, siger Kirsten Nørgaard.
En frustrende sygdom
Før Mathilde Fonager Larsen fik sin insulinpumpe, skulle hun dagligt bruge energi på at planlægge sin dag ud fra hendes blodsukker og dertil selv regulere det løbende.
– Det er jo en frustrerende sygdom, fordi man hele tiden er på overarbejde. Det siges, at det er den mest usynlige sygdom, som påvirker psyken mest. Det kan været svært at forklare, hvorfor det er hårdt. Man skal tænke meget langsigtet, jeg skulle hele tiden planlægge min dag udfra mit blodsukker, siger hun.
Mathilde Fonager Larsen skal stadig nu være opmærksom på sit blodsukker, men er glad for, at der er så meget god forskning og gode ressourcer til at hjælpe hende.
Kirsten Nørgaard siger også, at man arbejder på masser af forskning på området.
– Man regner med at få en ’fully-closed loop’, altså i modsætning til en hybrid. Men om det kommer og hvornår den i så fald kommer, det er på forskningsbordet stadig, siger hun.
FAKTA
- Hver dag får 86 danskere konstateret type 2-diabetes
- Hver uge får 8 børn konstateret type 1-diabetes
- 356.000 danskere har i dag diabetes, og det tal vil stige til 467.000 i 2030
- 100.000 danskere går rundt med diabetes uden at vide det
- Ca. 480.000 danskere har forstadier til type 2-diabetes
Kilde: Diabetesforeningen
Der er ingen tvivl om, at Mathilde Fonager Larsen helst ville være foruden sin diabetes, men påsættelsen af den nye pumpe skulle fejres.
– Vi var ude og fejre det, fordi det er jo en god ting, at man har fået det her nye redskab, der kan redde ens liv. Så det skal jo fejres, siger hun.
Sådan gjorde vi: Vi opdagede ved et tilfælde, at det var Verdens Diabetesdag og besluttede at bruge dette som krog til at interview erfaringskilden om hendes helt nye insulin pumpe. Erfaringskilden er en ven og både hun og Kirsten Nørgaard er interviewet telefonisk.