40 års jubilæum: Svantes viser er evigt populære

»Lykken er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar«
»Lykken er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar« synger Povl Dissing

– Lykken er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar. Sådan synger Povl Dissing visen om Svantes lykkelige dag skrevet af Benny Andersen. Og det er en vise, om rigtig mange kender.

– De siger noget til folk. Det er sådan en rundtur i hverdagserfaringer, stille glæde ved en god morgenstund og frustrationer over indkøb i stormagasiner, fortæller Kristian Handberg, ph.d.-studerende ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab.

Lykken er ikke det værste man har, og om lidt er kaffen klar

Svantes lykkelige dag, skrevet af Benny Andersen og sunget af Povl Dissing

Og det er netop derfor, at Svantes viser stadig bliver spillet og sunget den dag i dag. I morgen aften skal Povl Dissing og Benny Andersen optræde med de populære viser på Skråen i Nordkraft i Aalborg, for at fejre 40 års jubilæet på Spil Dansk-dagen. For hvad er mere dansk end Svantes viser?

LÆS OGSÅ: Rune T. Kiddes værker sælger

– Sangene er i Højskolesangbogen, og de synges rigtig mange gange i fællesskab. Det skaber en følelse af fællesskab og ejerskab, siger Kristian Handberg.

Der er ingen tvivl om, at de er blandt de 5-10 vigtigste udgivelser i dansk kultur gennem tiderne

Kristian Handberg, ph.d.-studerende ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab

Humoristiske digte med en brod

Svantes viser står i Højskolesangbogen og er en del af den danske kulturkanon. Men det er ikke den eneste grund til, at sangene er populære og kendte af rigtig mange.

– Benny Andersens både underfundige og humoristiske digte med en lille brod er noget, der tiltrækker folk, siger Kristian Handberg.

LÆS OGSÅ: Hør det sidste interview med Rune T. Kidde

Det er også noget af det, der er med til at gøre, at Svantes viser har fået en retro-populariet, som gør, at folk hører sangene. For selvom det er 40 år siden at viserne udkom, er de stadig relevante i dagens samfund. De tager hverdagserfaringer op, som vi stadig kan nikke genkendende til den dag i dag.

– Der er ingen tvivl om, at de er blandt de 5-10 vigtigste udgivelser i dansk kultur gennem tiderne, afslutter Kristian Handberg.