
Stig Jørgensen kalder først og fremmest sig selv aktivist. Ved kommunalvalget i København stiller han op for sin egen liste, Solidarisk Integritet. Han gør det ikke for at blive borgmester, men for at få en platform.
– Jeg håber da på, at jeg bliver valgt, men det primære er ikke at blive valgt. Det primære er at få en platform, hvor man kan blive hørt noget mere omkring den aktivisme, jeg står for, fortæller han.
’Jeg har ikke startet et parti”
Selvom Solidarisk Integritet står sammen med de andre partier på stemmesedlen, afviser Stig Jørgensen, at han forsøger at bygge et parti op.
Tværtimod er projektet et bevidst opgør med den måde, han mener, traditionelle partier fungerer.
Stig Jørgensen mener, at mange partier, selv de små, er præget af taktiske magtspil, der handler om at gøre sig selv mere valgbar frem for idealistisk politik.
– En af mine hovedmissioner med at starte det her projekt er at vise, hvad der er galt med politiske partier, siger han og peger på partiernes fokus på selvoverlevelse og interne kampe.
For ham handler hans liste om frihed til at sige det, man mener uden at tænke på, hvordan ens parti eller bagland reagerer.
– I partierne ender dem, der går i front, ofte med at fokusere mere på taktik og interne magtbalancer end på reel politik, mener han.
Her er de små lister, du måske ikke kender
- Liste E – KaosTV
- Liste J – Hampepartiet
- Liste L – Lokallisten – København
- Liste N – Demokraterne – Hele Danmark skal leve
- Liste P – DKP – Kommunisterne
- Liste R – Kommunistisk parti
- Liste T – Skamløse Demokrater
- Liste U – Din stemme i København
- Liste Y – Fælles fremtid
- Liste Z – Solidarisk Integritet
”Hvad vil du gøre, hvis du bliver valgt ind?”
Selvom valg ikke er Stig Jørgensens primære mål, har han overvejet, hvordan hans aktivisme vil passe ind i borgerrepræsentationen.
Han beskriver sig selv om en, der hurtigt tager stilling, og som vil fortsætte sin aktivisme inde fra systemet:
– Jeg vil sørge for at stille en masse kritiske spørgsmål til forvaltningen. Jeg vil sørge for at gå i kødet på forvaltningen, siger han.
Han peger på flere emner, han vil forholde sig kritisk til:
– For eksempel hvordan man håndterer miljøklager, hvilke forureningsmålinger der bliver lavet, og generelt om embedsværket gør deres arbejde ordentligt, uddyber han.
Han går derfor til valg på at være mellemmand mellem “gadens progressive bevægelser og politikerne i borgerrepræsentationen”.
Han erkender samtidig, at der er risiko for, at “fedtet ind i det politiske spil”.
– Men det må man jo være bevidst om og så håbe, man har folk omkring sig, der kan sige, at man er blevet røvhul, hvis det er, fortæller han.
Mindre lister får sjældent indflydelse
Ifølge kommunalforsker Ulrik Kjær, som forsker ved Syddansk Universitet, er der grænser for, hvad mindre aktivistlister reelt kan ændre i kommunalpolitik.
– Man kan tale om næsten alt i en kommunal valgkamp, men der er grænser for, hvad kommuner faktisk kan beslutte, siger han til NetAvisen.
Ifølge Ulrik Kjær ender mange af de mindre lister derfor med at skabe opmærksomhed frem for at få konkret indflydelse.
– De små lister ved nok godt, at de ikke får borgmesterposter, men de vil gerne sætte fokus på et emne, fortæller han.
Realistisk, men fuld af håb
Stig Jørgensen er realistisk omkring sine chancer for en plads i borgerrepræsentationen, men ser stadig sit kandidatur som meningsfuldt.
– Jeg tror selv, at det er meget usandsynligt, at jeg bliver valgt… Men jo mere, jeg går og tænker det, jo sjovere kunne det egentlig være, siger han.
Han fastholder, at aktivisme gør en forskel. Også selvom han ikke bliver valgt ind.
Sådan gjorde vi: Artiklen bygger på et telefonisk interview med Stig Jørgensen den 11. november 2025. Interviewet er optaget, transskriberet og efterfølgende sendt til citattjek. Vi har desuden interviewet kommunalforsker Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet og gennemgået Stig Jørgensens offentligt tilgængelige politiske materiale.