Andrii bor på en parkeringsplads i Rødovre, i Ringkøbing får ukrainske flygtninge en lejlighed

Det er kendt, at der er pladsmangel i København og ledige boliger i den vestlige del af Danmark. Dette rammer også ukrainske flygtninge. For dem har det nemlig en afgørende betydning, hvilken kommune de ender i.

I Rødovre bor ukrainerne i pavilloner på parkeringspladser, og snart flytter familier ind i en nedlagt thairestaurant. Pavillonerne bliver stablet ovenpå hinanden for at få plads. De bliver lejet af Rødovre Kommune i en 3-årig periode, og kommunen bruger årligt mellem 30-60 millioner kroner på at huse de ukrainske flygtninge. Heraf kompenseres de for 6 millioner kroner fra staten. Andrii Pupyshev er ukrainsk flygtning og bor i pavillonerne på Rødovre Stadions parkeringsplads. Før han kom til Danmark kæmpede han for Ukraine i krigen mod Rusland.

– Jeg er tidligere soldat i Ukraine, hvor jeg kæmpede derhjemme. Jeg var også i fangeskab og oplevede tortur, fortæller han.

Navisen har ikke haft mulighed for at bekræfte, at Andrii Pupyshev har været i fangeskab og udsat for tortur.

Efter at have oplevet krigen er Andrii Pupyshev glad for at være i Danmark. Han kom til Danmark i december og blev i marts indkvarteret i sin bolig på Rødovre Stadions parkeringsplads. Selvom Andrii er glad for den hjælp, han får fra kommunen med både bolig og læge, er kommunen så presset, at borgmesteren flere gange har råbt om hjælp. Det er sket både i medierne og direkte til regeringen.

– Vi er ved at have nået grænsen for, hvor mange fordrevne ukrainere vi kan tage imod i Rødovre kommune, udtaler Britt Jensen (S), borgmester i Rødovre Kommune, i et skriftligt svar til Netavisen.

Anderledes forholder det sig i Ringkøbing-Skjern Kommune. Her er der både boliger og arbejde til de ukrainske flygtninge. Samtidig oplever både lokale og ukrainerne, at der er en god integration.

Ministeren anerkender problemet, men kommunerne må selv løse det

Den fungerende udlændinge og integrationsminister, Rasmus Stoklund, anerkender, at mange kommuner har problemer med at huse ukrainske flygtninge. Det skriver han i et skriftligt svar til Netavisen.

– Vi har været meget optaget af, hvordan vi kan hjælpe kommunerne, som løfter en stor opgave.

Alligevel vil Rasmus Stoklund ikke svare på, hvorfor fordelingen af ukrainske flygtninge ikke justeres. Han lægger i stedet ansvaret over til kommunerne, som indbyrdes må løse problemerne.

– Der er intet i vejen for, at kommunerne ad frivillighedens vej laver en ny fordeling i mellem sig, lyder det fra ministeren.

Om ukrainerne ender med at skulle bo i midlertidige pavilloner eller har udsigt til lejligheder eller huse, afhænger af den statsligt bestemte fordelingsnøgle, som bestemmer, hvilken kommune de ukrainske flygtninge bliver placeret i.

’Hvis ikke det var parkeringspladser, så var det boldbaner’

Rødovre Kommune er landets tredje tættest befolkede kommune kun overgået af Frederiksberg og København. På Rødovres 12,2 km² bor der 432 ukrainske flygtninge. 35-årige Andrii Pupyshev er rigtig glad for den modtagelse, han har fået i Rødovre.

– Her er rart og hyggeligt. Her er alt, hvad hvad jeg har brug for til at leve. Jeg er meget glad.

Før Andrii Pupyshev kom til Danmark, fortæller han, at oplevede han fangeskab og tortur. Det foregik i december måned 2022.

– Her i Danmark gennemgår jeg behandlinger og går jævnligt til læger.

Selvom kommunen har et stort ønske om, at hjælpe de ukrainske flygtninge, fortæller Britt Jensen (S), borgmester i Rødovre Kommune, at der ikke er plads.

– Vi ønsker, at fordrevne ukrainere bliver modtaget ordentligt og kan leve under ordentlige forhold, når de i en kortere eller længere periode bor her i Rødovre. Det er svært, når vi er tvunget til at indkvartere dem fx på parkeringspladser.

Ringkøbing-Skjern har både boliger og arbejde

Danmark har taget imod 68.188 fordrevne ukrainere, og selvom flere kommuner har problemer med at finde plads til at indkvartere de ukrainske flygtninge, er det ikke et problem i landets geografisk største kommune Ringkøbing-Skjern. Her kan de godt tage flere ukrainske flygtninge, lyder det fra borgmesteren Lone Andersen (V), som er bekendt med problemerne i Rødovre Kommune.

– Vi må hjælpe hinanden. Det er et spørgsmål om at få en dialog op omkring emnet, så det ikke bliver et kæmpe problem for dem, som ikke har mulighed som eksempelvis Rødovre. Når vi har mulighed for at huse flere ukrainske flygtninge, kunne der måske komme flere flygtninge til de kommuner, som har mulighed for at tage flere.

Selvom Lone Andersen ikke kan sætte et præcist tal på, hvor mange flere ukrainske flygtninge kommunen kan tage, understreger hun vigtigheden af, at Danmark hjælper de ukrainske flygtninge, som ”står som et skjold for hele Europa”.

Til sammenligning med Rødovres landareal 12,2km², så er Ringkøbing-Skjerns kommunes landareal 1.474 km². Kommunen har taget 735 ukrainske flygtninge og har stor succes med integrationen.

– De ukrainske flygtninge er flyttet ud af deres midlertidige boliger og bor nu i lejligheder eller huse. De har arbejde, tager danskkurser og vil gerne være selvforsørgende, fortæller Lone Andersen.

Fordelingsnøglen spænder ben

Selvom Lone Andersen gerne vil tage flere ukrainske flygtninge, sker det ikke. Det skyldes den fordeling af ukrainske flygtninge blandt kommunerne, som er fastsat fra regeringens side.

For borgmesteren i Rødovre Kommune, Britt Jensen, er ønsket klart:

– Vi ønsker, at regeringen ophæver særloven i forhold til modtagelse af flygtninge, så fordelingen bliver anderledes.

Netavisen har forsøgt at få et svar på, hvorfor regeringens fordeling af ukrainske flygtninge ikke justeres og tilpasses de danske kommuner, men hverken den fungerende udlændige og integrationsminister Rasmus Stoklund (S), eller udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet, Frederik Vad (S) vil komme det nærmere.

Sådan gjorde jeg:

Jeg blev bekendt med, at der i Rødovre Kommunen er udfordringer med at finde boliger nok til de ukrainske flygtninge. Jeg interviewede først viceborgmesteren, Peter Mikkelsen (Ø), som gjorde mig bekendt med at flere vestjyske kommuner har mulighed for at tage flere ukrainske flygtninge. Herefter undrede det mig, hvorfor fordelingen af ukrainske flygtninge er som den er. Derfor har jeg været i kontakt med Rasmus Stoklund og Frederik Vad, for at få deres kommentar på om at fordelingsnøglen sender ukrainske flygtninge til pressede kommuner i stedet for kommuner, som gerne vil tage flere ukrainske flygtninge. Det er ikke lykkes at få et entydigt svar fra de to politikere.

  danske kommuner, indkvartering, Ukaine, Ukrainske flygtninge