Antallet af indbrud daler

Foto: www.politi.dk
Foto: www.politi.dk
Antallet af anmeldelser af indbrud i beboelse er det laveste i seks år.

At komme hjem til et gennemrodet hjem, hvor ens ting ligger spredt over det hele er desværre noget, mange danskere kan relatere til. Danmark har gennem en årrække ligget i toppen over lande, der har den højeste rate af indbrud per indbygger. Sidste år fik danskerne besøg af ubudne gæster over 41.000 gange, hvilket svarer til et indbrud hver tolvte minut.

Men måske er der håb. En netop offentliggjort rapport fra Danmarks Statistik viser, at der i tredje kvartal af 2014 blev anmeldt 9.222 indbrud i private hjem. Dette er et fald på 218 indbrud, hvilket svarer til et fald på 2 procent i forhold til sidste kvartal; det laveste tal i seks år.

Hvis man ser på indbrud i forretninger, virksomheder og offentlige bygninger, er der også her sket fald. Sidste kvartal blev der anmeldt 17.576 indbrud, men dette er nu faldet til 16.923. Der er altså sket et fald på 653 anmeldelser på et kvartal.

<br> Foto: Danmarks Statistik <br> Antallet af anmeldte indbrud er det laveste i seks år.
Foto: Danmarks Statistik
Antallet af anmeldte indbrud er det laveste i seks år.

Glædelig nyhed

Hos det Kriminal Præventive Råd er man glade for nyheden. Projektleder i Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden, Lone Harlev, siger: »Det er yderst positivt. Det går i den rigtige retning.«

Hun mener, at grunden til faldet kan være fordi budskabet om, hvordan man forebygger indbrud, er kommet tættere på danskerne.

Da Danmark har den andenhøjeste rate for antal indbrud per indbygger, er det en yderst velkommen statistik, mener Lone Harlev.

Der er dog stadig meget, man selv kan gøre for at forebygge indbrud. Lone Harlev kommer med fire råd:

  • Etabler nabohjælp.
  • Hav stærke låse og døre.
  • Fjern haveredskaber udenfor.
  • Der skal se beboeligt ud. Lad gerne rodet eller opvasken blive.