Verdens første bemandede ballonflyvning var på ingen måde udramatisk, efter 25 minutters flyvning var der brændt adskillige temmelig store huller i ballonen, og rebene der gik op til selve ballonen var angrebet af ilden. I dag sker den slags ikke hos professionelle ballonskippere. De tager deres forholdsregler, både af hensyn til sikkerheden, men også for, at det skal være behageligt som passager.
»Vejret var ugunstigt, da opstigningen fandt sted, men ballonen hævede sig dog hurtigt og majestætisk, gled ind over Paris i så betydelig en højde, at man kunne se den fra de snævreste gader, mens den steg og dalede, fordi luftskipperen forøgede eller dæmpede ilden,« skriver fagwebs.systime.dk.
Dengang brugte de våd halm og uld, til at brænde af under ballonen, mens nutidens ballonskippere brænder gas, den slags, som kan fås på enhver tankstation. Hos ’Ballonflyverne’ fortæller Ballonskipper, Roger Cederkvist, at de bruger så store mængder at de har deres egen 1000 kg tank. Den får de så fyldt op efter behov. Hver gang deres store 32 meter høje ballon med en omkreds på 100 meter, flyver 1 times tid, brænder den 140 kg gas.
»En campingvogn bruger til sammenligning ikke engang en 11 kilos flaske til madlavning om året.« forklarer Lise Nielsen fra Fyns Hoved Camping plads
Om nutidens ballonflyvning er dramatisk siger Roger Cederkvist:
»Vinden skal ikke være mere end fem meter i sekundet. Det svare til 20 km/t eller sagt på en anden måde, alt imellem svag til jævn vind. For ellers bliver det en ublid landing.
Brusebad under himlen
Man kan godt flyve i regnvejr, men det er ikke så godt for sigtbarheden. Det giver en masse vand.
»Det går at flyve når man har regntøj på, for ballonen samler en fantastisk masse vand, som løber lige ned i hovedet på passagerne. Det gode er, at mens man flyver, er det et varmt brusebad, men siden fryser man som en lille hund. Jeg har prøvet, « siger Roger Cederkvist.