Den nye politiuddannelse falder ikke i god jord hos de politistuderende.
Regeringen indgik i november sidste år en ny politiaftale i samarbejde med S, DF, K og LA. Aftalen, der trådte i kraft i 2016, indeholder en række tiltag, der skal forbedre det danske politi. Heraf blandt andet vedtagelsen af en ny politiuddannelse.
I en pressemeddelelse fra Justitsministeriet bliver den nye uddannelse præsenteret som en ‘Fremtidssikring af politiuddannelsen’.
– Det vil danne grundlag for et generelt kompetenceløft hos politiet, og samlet set vil der være tale om en styrkelse af politiuddannelsen, står der i pressemeddelelsen.
“Jeg synes ikke, det var det værd”
På trods af denne positive beskrivelse lader det ikke til, at de politistuderende er begejstrede for justeringerne ved deres studie. Den primære ændring består i, at uddannelsen bliver skåret ned fra en treårig bacheloruddannelse til en toårig grunduddannelse.
Studerende, der blev optaget, før den nye aftale blev vedtaget, er sidenhen blevet tilbudt at rykke over på den nye uddannelse.
Politiskolen oplyser til NetAvisen, at der i alt kun er 72 af de nuværende 704 studerende, der har ønsket at overgå til den nye basisuddannelse.
Stevyn Green, politistuderende siden juli 2015, har takket nej til tilbuddet og fortæller, at han er glad for, at han får sin bachelor, da han ikke ser nogen fordele ved den nye uddannelse.
– Jeg synes ikke, det var det værd. Nu får jeg en bachelor. Hvis jeg havde valgt den anden uddannelse, ville jeg ikke rigtigt få noget andet end et papir på, at jeg var blevet politibetjent, siger Stevyn Green.
Læs også: Studerende vil ikke nøjes med en bachelor
Både hos politiet og fra et politisk flertal mener man, at der er for få betjente i Danmark. Det gælder især i København, hvor terrortruslen er størst.
Stevyn Green fortæller, at de politistuderende i hovedstadsområdet har kunnet mærke presset fra ledelsens side, men han forklarer, at ledelsens argumenter, der skulle få de kommende betjente til at skifte til den toårige uddannelse, ikke var overbevisende.
– Den eneste måde, de prøvede at sælge den til os på, var ved at sige, at så kunne vi komme hurtigere ud og få noget løn. Det er udelukkende, fordi de mangler betjente, at de vil have os ud hurtigst muligt, mener Stevyn Green, der altså fortsætter på den treårige uddannelse, ligesom langt de fleste af hans medstuderende, der har muligheden for det, gør.
NetAvisen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Politiskolen.
Jo bedre uddannelse, jo bedre betjente
Politikommissær, Henrik Nielsen, der er vagtchef ved Midt- & Vestjyllands Politi, stiller sig ligeledes kritisk over for den nye politiuddannelse.
– Det er lidt bekymrende, at man går fra en treårig uddannelse til en toårig uddannelse, og så siger man, at man i sidste ende har de samme betjente. Men det er altså en anden type betjente, vi får, mener han.
Henrik Nielsen mener, det er kritisk at skære på uddannelse. Specielt i et samfund som det danske.
– Vores samfund i dag stiller store krav til uddannelse. Hvis vi skal sammenligne os med dem, vi ligger på lønniveau med, så er det jo eksempelvis sygeplejersker og laboranter. De har jo en bacheloruddannelse. Jo bedre uddannelse, vi har, jo bedre service kan vi yde borgerne, siger han.
Læs også: TV: Efter terror: Politiet kræver bedre våben og ny skydeuddannelse
Henrik Nielsen er dog fortrøstningsfuld og satser på, at efteruddannelse kan sikre det danske politis fremtid.
– Der er sat penge af til videreuddannelse. Det er noget, vi har savnet i mange år.
Den nye politiuddannelse har en obligatorisk efter- og vedligeholdelsesuddannelse, som Henrik Nielsen krydser fingre for, vil komme til at stille lidt højrere krav til de studerende, end der er blevet gjort før i tiden på kurserne.
– Jeg håber, den nye efteruddannelse stiller krav til, at man skal gennemgå en evaluering eller eksamen. En form for certificering af, at man har taget det kursus. Det har der ikke tidligere været krav om. Om man havde sovet i 14 dage eller deltaget aktivt – det var der ikke nogen, der forholdt sig til, forklarer Henrik Nielsen om efteruddannelserne.
Med politiaftalen tilføres ca. 1,9 mia. kr. ekstra til politiet over de næste fire år, hvor prioriteterne er terror, grænsekontrol og at øge antallet af betjente.