Mange patienter har brug for at få drop, når de er indlagt, men det er svært at lære, når man uddanner sig til sygeplejerske. Derfor efterspørger studerende nu mere hands-on erfaring i netop det.
Flere studerende på Københavns Professionshøjskole vil nu forsøge at få mere praktisk undervisning i at lægge kanylen, der bruges til drop – det der på lægefagligt sprog kaldes venflon – på skoleskemaet. Det vil de, fordi de frygter, at de mangler erfaring, når de engang er færdiguddannede.
Blandt de studerende står 4. semester sygeplejerskestuderende, Amalie Malmgren Hougaard, forrest i kampen. Hendes håb er, at ledelsen hører de studerende, da hun mener, at de mangler erfaring.
– Vi er flere, der er bekymrede i min klasse. Som udgangspunkt får vi først teoretisk undervisning i at lægge venflon på 6. semester, men hér skal man så håbe på, at man efterfølgende ender i praktik et sted, hvor man kan få lov til at prøve det i praksis, siger hun.
På Københavns Professionshøjskole tilbydes der valgfrie kurser i at lægge et venflon i en plastikarm, som studerende kan tage til. Amalie Malmgren Hougaard har selv deltaget i kurset før, men da hun gik derfra, følte hun ikke, at hun havde lært noget.
- Et venflon lægges, når en patient skal modtage flydende medicin, væske eller blod direkte i blodåren.
- Et venflon placeres ofte i en blodåre i håndryggen.
- Når et venflon lægges, vil der først indsættes en nål, hvorefter der indføres et plastikkateter. Til sidst tilsluttes en slange, som medicinen kan løbe gennem.
Kilde: Sundhed.dk
– Da vi kom ind i lokalet lå der plastikarme, der i forvejen var blevet stukket i 1000 vis af gange. Så det var ikke fordi, vi fik ret meget ud af det. Desuden var det en ældre studerende, der stod for vejledningen af kurset, og så kan man så spørge sig selv, hvor godt det er, siger hun.
»Jeg synes, at det er pinligt«
Amalie Malmgren Hougaards største bekymring er, at hun som færdiguddannet ikke har den erfaring, som der skal til. Derfor stiller hun spørgsmålstegn ved, hvad hun i praksis kan, når hun skal ud på arbejdsmarkedet.
– Jeg er bange for, at jeg kommer til at føle mig totalt på bar bund. Selvom jeg teoretisk lærer, hvordan man lægger et venflon, så betyder det ikke, at jeg kan finde ud af det i praksis. Jeg synes, det er pinligt, hvis jeg ikke kan finde ud af det, når jeg er færdig på studiet, siger hun.
Men ifølge Susan Ptak Rasmussen, uddannelsesleder på Københavns Professionshøjskole, er der ikke grund til bekymring.
– Vi oplever tit, at sygeplejerskestuderende ikke synes, at de får nok undervisning i at lægge venflon på studiet. Men man skal huske, at det er en grunduddannelse, de får. Det vil sige, at når de kommer ud på de arbejdspladser, de ønsker at være på, så er det dér, de bliver oplært i de specifikke praksisser, som de skal bruge på det givne sted, siger Susan Ptak Rasmussen.
Læs også: Farlige kosmetiske behandlinger får læger og sygeplejersker til at slå alarm
Sådan er sygeplejerskeuddannelsen bygget op
- Uddannelsen er en professionsbachelor der tager 3,5 år.
- Næsten halvdelen af studietiden foregår i praktik.
- Praktikken foregår på hospital, i psykiatrien eller i en kommune.
- Gennem uddannelsen får de studerende undervisning i blandt andet naturvidenskabelige-, humanistiske og samfundsvidenskabelige fag.
- Uddannelsen kan tages på en lang række uddannelsesinsitutioner i hele landet.
- Der er ca. 40.195 sygeplejersker i regionerne, og mere end 12.000 sygeplejerskestuderende på landsplan.
Kilder: KP Studieordningen for sygeplejerskeuddannelsen & DR.dk
»Studerende burde få lov til at øve sig på hinanden«
Amalie Malmgren Hougaard mener, at der burde eksistere et obligatorisk kursus, hvor studerende kan få lov til at øve sig i at lægge venflon på hinanden. På den måde kan de nemlig afprøve teknikken på et rigtigt menneske.
– Jeg ved jo, at de på blandt andet tandlægeuddannelsen får lov til lægge bedøvelse på hinanden. Derfor tænker jeg umiddelbart, at man også som sygeplejerskestuderende kan få lov til at øve sig på hinanden, hvis begge parter giver samtykke til det, siger hun.
Men at bruge hinanden som forsøgskaniner har også en række udfordringer, mener Susan Ptak Rasmussen.
– Det er i høj grad både et etisk- og sikkerhedsmæssigt spørgsmål. Vi forsøger at gøre oplevelsen så naturtro, som vi kan, men igen: De studerende er i praktik 40 procent af uddannelsen, så det er dér, de skal lære de praktiske ting, siger hun.
»De får forhåbentligt prøvet det«
Ifølge studieordningen skal de studerende igennem et kursus på 6. semester, hvor de lærer teorien bag dét at lægge et venflon. Efterfølgende skal de studerende i praktik, hvor de hér kan ende et sted, som tilbyder de studerende at udføre teknikken i praksis. Det er dog ikke alle, der havner på en praktikplads, hvor der lægges venflon på patienter.
– Det handler jo om, hvor man er i praktik på 6. semester. Hvis man er i praktik i psykiatrien, så er det ikke ret mange venflon, man lægger derude. Men så har man forhåbentligt prøvet det på 5. semester, siger Susan Ptak Rasmussen.
Amalie Malmgren Hougaard mener dog ikke, at ‘forhåbentligt’ er holdbart. Hun ser hellere, at der er garanti for, at man efter det teoretiske kursus får lov til at lægge venflon på rigtige patienter.
– Jeg vil gerne være sikker på, at jeg kan teknikken, når jeg er færdiguddannet. Selvom jeg er med på, at vi får grunduddannelsen i sygepleje, så mener jeg alligevel, at det er en helt grundlæggende praksis, som alle sygeplejerske skal kunne, siger hun.
Som det ser ud nu, mener Susan Ptak Rasmussen ikke, at der er behov for at ændre på studieordningen.
Sådan gjorde vi: Journalisten har gennem bekendte fået et tip om historien. Derfor valgte journalisten at opsøge sygeplejerskestuderende. Amalie Malmgren Hougaard valgte at stille op til et telefoninterview, ligesom uddannelsesleder på KP, Susan Ptak Rasmussen også gjorde.