Dansk dukkert blev til Twitter-storm

Danskerne uddelte verbale tæsk på Twitter. Foto: Creative Commons
Danskerne uddelte tirsdag aften verbale tæsk på Twitter.
Foto: Creative Commons

I silende regn tog det danske fodboldlandshold tirsdag aften imod Portugal i EM-kvalifikationen. Længe så kampen ud til at ende uden scoringer, og den målfattige affære trak danskerne mod tastaturet. På Twitter haglede utilfredsheden nemlig ned over både kampens dommer og de danske spillere – og stormvejret blev bestemt ikke mindre, da superstjernen Cristiano Ronaldo kort før tid afgjorde kampen til portugisernes fordel.

Den næste potentielle twitter-storm rammer den 14. november, hvor Danmark møder Serbien på udebane.