Billede fra conservationagriculture.dk
Du har måske ikke hørt om det før. Men det såkaldte CA kan blive det nye inden for landbrug i en verden, hvor der konstant er flere munde at mætte, og klimaudfordringerne bliver større.
Sådan lyder vurderingen fra FN’s fødevareorganisation.
CA er et internationalt anerkendt dyrkningssystem, hvor man fokuserer på at forene bæredygtighed og høj produktivitet. Metoden bygger på tre hovedprincipper herunder; minimal forstyrrelse af jorden, konstant plantedække og et varieret sædskifte. Kort sagt, maskinerne skal gemmes væk, og landbruget skal en tur tilbage til stenalderen beriget med ny viden.
Spørger man Henrik Hauggaard-Nielsen, der er professor ved Institut for mennesker og teknologi på Roskilde Universitet, vurderer han, at op mod 25 procent af det samlede landbrugsareal i Danmark dyrkes i større eller mindre omfang ved reduceret jordbearbejdning.
Hos foreningen for reduceret jordbearbejdning i Danmark oplever man også stor interesse, især blandt unge. Samtidig understreger foreningen, at det er nogle skridt, man langsomt kan tage som landmand, uden nødvendigvis at skulle gå all-in fra start.
Det betyder, at flere og flere starter med at indføre disse CA-principper i det små i deres landbrug. Der findes endnu ikke nogle præcise tal for, hvor mange landmænd, der dyrker deres jord ved brug af conservation agriculture metoden.
Læs også: Et nyt dansk landbrug: Mere skov og økologi er bedre for klimaet
Et grønnere landbrug
Man kunne måske fristes til at tænke, at det blot er en ny version af økologi. Den store forskel ligger i en langt mindre brug af jordbehandlinger, forklarer Henrik Hauggaard-Nielsen.
– Økologisk jordbrug er mindre effektivt. Ved CA kan man godt opnå samme effektivitet, som man har i det helt konventionelle landbrug, men man har en meget mindre indvirkning på klima, miljø og natur, siger han.
Den mindre indvirkning på miljøet ses især i forhold til det centrale princip om minimal jordforstyrrelse, der fx betyder, at man ikke pløjer sin mark. Ved at lade gamle planterester og andet, der er tilbage på marken ligge når man har fjernet sit korn, opstår der et nyt mikroklima. Idet de ikke forstyrres igennem invasive jordbehandlinger, opstår der balancer, som man kender det fra naturlige økosystemer, forklarer Henrik Hauggaard-Nielsen.
De små mikro-klimaer får altså lov til at eksistere modsat ved andre dyrkningssystemer, hvor man pløjer marken. Her svarer det at pløje sin mark til at vende sit eget hus på hovedet.
– Når man taler klima og landbrug, skal man ikke tale klima som en isoleret ting. Du bliver nødt til også at tale miljø. Her kan CA være bedre for biodiversiteten, vurderer Henrik Hauggaard-Nielsen.
I forhold til klimaet fortæller han, at man ved at have et system med konstant plantedække hele tiden har planter, der vokser ned i jorden. På den måde har man en masse rødder, som kan være med til at lagre mere kulstof.
Test din viden om CA-dyrkningsmetoden. Klik på pilen for at starte. Artiklen fortsætter under billedet.
En omlægning af landbruget
– Det interessante ved det her er, at fordelene ved det her system skulle være så store, at du egentlig ikke skulle behøve støtte. Du kan altså holde til at miste lidt udbytte, hvis det skulle være en konsekvens af omlægningen, fordi dit økonomiske input er lavere. Du får et mere robust system, siger Henrik Hauggaard-Nielsen, der uddyber det med, at man som landmand ikke behøver investere lige så meget i maskiner, og at man kører færre timer i marken.
Således sparer man penge på nogle af de udgifter, som der ellers er inden for både den økologiske produktionsform og den konventionelle.
Landbrug & Fødevarer: Der er ingen evidens
Hos landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer mener man ikke, at der er evidens for, at dette dyrkningssystem er bedre for klimaet.
Tilde Jakobsen, der er konsulent indenfor Miljø, Klima og Bæredygtighedsafdelingen i organisationen, fortæller dog at flere landmænd praktiserer det, uden at de har tal på hvor mange.
Til det svarer Henrik Hauggaard-Nielsen, at der klart er en udfordring i at påvise, at det her system virker.
– Udfordringen med kulstofslagring i jorden er at påvise det. Man vil gerne have det målt. Det vil sige, at man skal ud og kunne måle, at jordens kulstofsindhold øges. Det tager bare rigtig lang tid, måske op til 25 år før man kan måle en signifikant forskel. De der arbejder med CA er frustreret over det her, fordi de kan måle det indirekte. I jordens øvre jordlag kan man påvise et højere kulstofsindhold, forklarer Henrik Hauggaard-Nielsen.
Han uddyber, at der er flere indirekte faktorer, som viser effekten af CA. Fx får jorden en bedre vandholdende egenskab og en bedre infiltrationsevne, det vil sige, at er der fx kraftig regn så bliver vandet ikke oven på jorden. Istedet kan det bedre trække ned i jorden og således drukner planterne ikke.
Henrik Hauggaard-Nielsen slår fast, at dette kan blive landbrugets nye sort. Han anerkender dog, at der er visse udfordringer med det nye dyrkningssystem. Han fortæller, hvordan producenter og interessenter er enige om de grundlæggende principper, men fx brug af sprøjtemidler udgør en problematik. Nu skal verden blot have øjnene op for, at landbruget skal en tur tilbage i tiden.
Sådan gjorde vi: I arbejdet med en anden artikel om landbrug og klima stødte vi i researchfasen selv på CA-metoden. Det blev efterfølgende også nævnt af eksperter, der indgik i den artikel. Efter selv at have læst mere på det besluttede vi os for at lave denne opfølgende artikel om det.