Foto: Signe Korbo
Sidste uge var 27-årige Signe Korbo taget til Paris for at besøge nogle franske venner. Fredag aften havde hun overvejet at tage til koncert med Benjamin Covault, men endte med at tage alene i biografen.
På telefonen hjemme i lejligheden tikkede beskeder ind fra franske og danske venner. Hun anede ikke, hvad der var under opsejling i det 11. arrondissement, mens filmen “The Lobster” rullede over skærmen i den lille biografsal i Saint-Michel.
Læs også: Flere tusinde stod sammen til mindehøjtidelighed
– Det var lidt ligesom, da der var angreb i Danmark. Jeg husker, at jeg var begyndt at se “Game of Thrones”. Jeg slugte serien som alle andre. Så kom angrebet ved Krudttønden, og det virkede helt syret. Jeg kunne slet ikke forholde mig til det, fortæller Signe Korbo om angrebet i København i februar.
Hun stod med en følelse af at gå ud af biografen, fyldt op af en fiktiv fortælling, for at opdage, at situationen i Paris var mindst lige så uvirkelig. De seks terrorangreb ramte Paris fredag aften og nat i sidste uge, og i skrivende stund er 132 meldt dræbt.
På grænsen mellem surrealisme og virkelighed
Vejen fra biografen og hjem til lejligheden tog kun 10 minutter. Signe Korbo besluttede sig for at gå hjem. Telefon lå hjemme i lejligheden, da den jo ikke var til nogen nytte i biografen. På vejen gik hun og tænkte over den syrede films slutning.
– Så kom jeg ind af døren og så på min telefon, at der var 15 beskeder. Halvdelen var fra danskere. Jeg tænkte bare: “Fuck, hvad sker der?”, fortæller hun.
Hun havde fået en besked fra veninden Sibille Claire, som hun boede hos, men som ikke var hjemme. Sybille var på arbejde på et hostel lidt uden for Paris.
Terror i Frankrig
13. november: Angreb på koncerthal og fodboldstadion
Fredag d. 13. november og natten til d. 14. november blev Paris ramt af seks koordinerede angreb.
Dødstallet er i skrivende stund på 132 mennesker.
Yderligere mindst 350 er såret.
Terrororganisationen Islamisk Stat har taget ansvaret for angrebene.
– Lad være med at gå udenfor, der har været et angreb i byen. Ring til mig, så snart du ser min besked, så jeg ved, du er okay, stod der i sms’en fra Sibille.
Læs også: Løkke: Det er et ubeskriveligt og kynisk terrorangreb
Vennen Benjamin var taget til koncert inde i byen. Nogle andre venner var på Stade de France for at se venskabskampen mellem Frankrig og Tyskland. Sibille skrev, at hun ikke ville komme hjem om aftenen.
Signe Korbo måtte blive i lejligheden og vente til næste morgen med at foretage sig noget.
– Jeg var virkelig bange, da jeg sad i lejligheden alene, fortæller hun.
Hun plejede aldrig at gå rundt med sin telefon i udlandet, da den alligevel ikke havde internet. Informationerne rullede langsomt ind fra venner, der skrev, at de var i god behold. Hun fik en kort besked fra Benjamin – han var ok.
Stille dagen derpå
Sibille kom hjem kl. 9 om morgenen lørdag. Metroen havde været helt tom.
Læs også: Chefpsykolog om terror i Paris: Det er sundt at tale om det
De talte lidt sammen og besluttede sig for at gå en tur i kvarteret. Der var nærmest ikke en lyd, selvom der var mange mennesker på gaden. Folk gik rundt og handlede ind og sad på café. De havde hørt, at mange havde været forbi og lægge blomster ved de steder, hvor der havde været terrorangreb, men besluttede sig for at blive i Saint Michel-området.
– Vi var bare hjemme og prøvede at samle os, fortæller hun.
Kroppene var trætte, og de havde allermest lyst til at være hjemme og være sammen, inden Signe skulle tilbage til København. Hun arbejder til daglig i en møbelforretning, mens hun holder orlov fra studiet, hvor hun har taget en bachelor i molekylær biomedicin på Københavns Universitet.
Blev lukket inde på spillested
Endelig hørte hun igen fra vennen Benjamin. De var blevet tilbageholdt indendøre på et spillested til kl. 4 om morgenen. Han havde været til en koncert med tre franske undergrundsbands, da rygtet om angrebet på spillestedet Bataclan var blevet spredt. Hans koncert var blevet afbrudt, og det franske politi besluttede at evakuere stedet.
– De havde fået at vide, at de ikke måtte komme ud. Men på den anden side, så kunne der jo heller ikke komme nogen ind, siger Signe Korbo.
Efter at detaljerne om terrorangrebet på Bataclan kom frem, blev det hele pludselig meget nært. Hvor mange gange havde de ikke stået til koncerter sammen, hende og vennerne. Så sent som i torsdag havde de været ude og høre musik. Man kunne nærmest se scenariet for sig, forklarer hun.
En cambodiansk restaurant, Le Petit Cambodge, som havde været et af deres stamsteder i sommers, var også blevet angrebet. 14 personer var blevet dræbt, mens de sad udenfor på terrassen. Hun havde selv boet i nærheden af kvarteret, da hun gik på sprogskole i sommers for at lære fransk ved siden af studierne.
Sikkerhedstjek gik glat
Dagen efter gik turen hjem fra Charles de Gaulle til Kastrup. Det forløb helt som normalt. Hun var hurtigt igennem sikkerhedskontrollen og kunne ikke mærke forskel på sikkerhedsniveauet før og efter weekendens terrorangreb.
– Jeg opfattede ikke rigtig, om der var politi eller ekstra overvågning, fordi jeg var sent på den, fortæller Signe Korbo.
Det var tidligt på morgenen, og der var ikke mange mennesker i lufthavnen. Hun havde sagt farvel til Sibille og Paris for denne gang. Det var som om intet var hændt, men alting alligevel var anderledes.