Demente i Allerød har det højeste forbrug af antipsykotisk medicin. Politisk udvalg uenig

Allerød ligger øverst i en kedelig statistik. Blandt kommunens 176 borgere, der lider af demens, får hele 26,1 procent antipsykotika, viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen. Det gør Allerød til den kommune i Region Hovedstaden, hvor den største andel demenspatienter får medicin.

I 2016 udformede Social-, Bolig- og Ældreministeriet en national handlingsplan for demens. Et af målene i handlingsplanen var at halvere forbruget af antipsykotisk medicin frem mod 2025. En målsætning, der er lang fra opfyldt, da forbruget er steget med 12,5 procent siden år 2014.

»Han sad som en zombie«

Lene Kiær Nielsens mand, Lasse Nielsen, fik konstateret demens som 50 årig i 2016. Hun har siden starten af sygdomsforløbet været aktiv i kampen om at synliggøre de problemstillinger, man møder i systemet, når ens pårørende bliver dement. Lenes mand mærkede hurtigt bivirkningerne ved antipsykotika, da han startede på medicinen i hans demensforløb.

– Da han havde været på antipsykotika i 14 dage, røg han akut på hospitalet med øvre luftvejsinfektioner, siger Lene Kiær Nielsen.

Hun så sin aktive mand blive forvandlet til et menneske med store smerter. Den antipsykotiske medicin gjorde, at han ikke længere kunne udtrykke sine smerter.

– Han bliver akut indlagt i august sidste år, hvor det viser sig, at han har svær slidgigt i sin hofte, så han har faktisk været i smerter. Han har ikke, kunne fortælle det på anden vis end den måde, han har været frustreret på. Han har haft en adfærd som ingen forstod. Medicinen gjorde, at han sad som en zombie, og det kunne jeg bare mærke ikke var i orden, siger hun.

Der er risici ved både medicin og sygdom

Antipsykotisk medicin anvendes oftest til behandling af lidelser inden for skizofreni og andre relaterede lidelser. De mest udbredte bivirkninger er øget risiko for blodpropper, hjerterytmeforstyrrelser, diabetes, vægtøgning og kroniske motoriske bivirkninger.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens hjemmeside, at brugen af antipsykotika ved korttids- og langtidsbehandling øger dødeligheden blandt ældre med demens. Derfor har Sundhedsstyrelsen siden 2016 frarådet brugen af antipsykotika til ældre med demens. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har for nyligt meddelt i en pressemedelelse, at der afsættes 123,4 milioner kroner på demensområdet fra SSA-reserven. SSA-reserven er en pulje, som har til formål at tilgodese nogle af de grupper i velfærdssamfundet, som har de største udfordringer.

Læs også: ErindringsBio i Hvalsø: Demensramte borgere vil meget gerne komme igen

De yngre med demens er udsat 

Lene Kiær Nielsen mener, at der er mange problemer forbundet med at få demens som en yngre borger.

– De yngre har jo enormt meget brug for at røre sig. Men de demente bliver bare opbevaret på et plejecenter, fordi nogle plejecentre ikke har nogen tilbud til dem. På rigtig mange af plejecentrene er personalet ikke uddannet til at forstå den demente borger. Personalet er meget bedre til at forstå de gamle, der kan sidde og spise småkager og se matador hele dagen, siger hun.

Hun mener, at man fortsat har anvendt antipsykotisk medicin, fordi plejecentrene ikke har ressourcer nok til at opfylde de mange forskellige individuelle behov.

– De er ikke personale nok til at tage sig af de demensramte med forskellige individuelle behov. Så medicinen bliver jo en måde at behandle mennesker med demens på. Det er jo ikke sådan, det skal være i virkeligheden, siger hun.

Læs også: Nyt dansk værktøj skal forbedre udredningen af demens

Allerød Kommune genkender ikke statistikken

Jesper Holdflod Pallesen, formand for Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget i Allerød Kommune, kan ikke genkende det høje forbrug af antipsykotisk medicin i Sundhedsstyrelsens rapport.

– Vi har set på tallene og kan ikke helt genkende det. Vi ved, at vores plejehjem med demente borgere har gennemgået de sager der er sammen med demensrejseholdet. Her har vi kigget på hver enkelte borger, og hvordan det skal være i den individuelle situation, siger han.

Demensrejseholdet besøgte Demensplejecenter Skovvang og plejecenteret Mimosen. Her fandt demensrejseholdet frem til, at forbruget af antipsykotisk medicin er meget lavere, end det der fremgår af Sundhedsstyrelsens undersøgelser.

– Vi har to plejehjem for demente, hvor demensrejseholdet har været på besøg. Den seneste optælling har vist, at 12 procent af de demensramte borgere fik antipsykotisk medicin. Der vil altid være borgere som får medicinen, målet er jo ikke nul. Målet er at, dem der får medicinen, skal være dem der har brug for det og får gavn af det, siger Jesper Holdflod Pallesen.

Jesper Holdflod Pallesen mener, at det er et fint mål at halvere det nationale forbrug af antipsykotika. Men at det skal tage udgangspunkt i den enkelte borger.

– Det er sikkert fornuftigt, men man skal altid være konkret. Man skal have et tal som giver mening for den enkelte borger, det skal målet tage afsæt i, siger han.

»Han skal dø af sin sygdom«

Lene Kiær Nielsens mand er i dag ikke længere på antipsykotisk medicin, hvilket hun er meget glad for.

– Jeg er glad for, at Lasse er ude af antipsykotika i dag. Han skal dø af sin sygdom og ikke af antipsykotika. Han har det så godt som muligt i dag, han er selvfølgelig fjern og sidder i kørestol, men trives hvis han får mad, drikke og frisk luft, siger hun.

Jesper Holdflod Pallesen har meddelt, at sagen skal drøftes ved næste udvalgsmøde i slutningen af november.

Sådan gjorde vi: Journalisten fandt flere opslag fra Lene Kiær Nielsen i Facebookgruppen ‘Politik i Allerød’. I opslagene gjorder Lene Kiær Nielsen opmærksom på de tal som Sundhedsstyrelsen for nyligt har udgivet i en rapport. Begge kilder er interviewet telefonisk. 

  Allerød, Allerød Kommune, demens, demenssygdomme, folkesundhed, medicin