Foto: MorgueFile
Når Fie Skat Hjørnet fortæller, at hun er jordemoder, er det første, hun hører ”ej, et dejligt arbejde”. Men jordemødre skal både være fysisk og psykisk tilstede under hele fødslen, også selvom det vælter ind med fødende, og både opkast, afføring og fostervand pryder kitlen.
Et af grundvilkårene som jordemoder er skæve arbejdstider og natarbejde. Det i sig selv har nogle personlige omkostninger, fortæller Fie Skat Hjørnet, der er jordemoder på Hvidovre Hospital.
– NetAvisen sætter i en artikelserie fokus på danskere med et arbejde, der stiller ekstraordinære krav til dem, enten fysisk eller psykisk.
– Få et indblik i jordemoderen, natarbejderen og cykelbuddets arbejdsliv.
Men arbejdstiderne er blot begyndelsen. Det er nemlig både fysisk og psykisk krævende at støtte både kvinden, barnet og familien gennem hele fødslen.
– Man kan godt have en fødsel, der går godt, men selv der skal jeg give enormt meget af mig selv. Det er ikke nok bare at stå og sige: ”du gør det godt”. Man lægger virkelig sit liv og sjæl i det, fortæller den 32-årige jordemoder.
Når man har fri er man fuldstændig færdig
Fie Skat Hjørnet, jordemoder på Hvidovre Hospital
Hun skal under hele fødslen være opmærksom på barnet og kvindens tilstand og bruger derfor meget tid på stuen. Og det har familien også brug for psykisk.
– Der er tit nogen, der siger, ”du må ikke gå” og virkelig beder en om at blive hele tiden. Men nogle gange må jeg sige til dem, at jeg bliver nød til at gå ti minutter, fordi jeg skal på toilettet,” siger Fie Skat Hjørnet.
Læs også: “Det er en livsstil at arbejde om natten”
Og så er det ikke et job for sarte sjæle. Forleden snakkede hun med et par kollegaer om, at jordemødre, ligesom skraldemænd, burde få smudstillæg. For til en fødsel bliver man tilsmudset af alt fra opkast, afføring, blod og fostervand, fortæller hun med et glimt i øjet.
”Når man har fri er man fuldstændig færdig”
At hendes arbejdsdag er så intensiv, kan godt mærkes, når hun har forladt fødegangen. Når hun kommer hjem er hun nemlig helt ”blank”, fortæller hun.
– Den intuition og opmærksomhed jeg bruger, når jeg arbejder, den skal være der, men det er også den, der gør, at jeg er fuldstændig færdig, når jeg har fri, siger hun.
Mit mål er slet ikke at sige, ”ej, hvor var jeg en god jordemoder”, men at få kvinden til at sige ”wow, hvor er det sejt, at jeg kunne det her”
Fie Skat Hjørnet, jordemoder på Hvidovre Hospital
Det gælder både, hvis det er en kompliceret fødsel og en god fødsel, fordi det er så intenst lige meget hvad, siger jordemoderen, der selv er mor til en dreng på 10 måneder.
Travlt på fødegangene
Fødegangene er for tiden presset på personale og derfor tid. Det gør, at jordemødrene nogle dage må løbe fra denne ene fødsel til den næste, fortæller Anne-Marie Kjeldset, der er redaktør på Jordemoderforeningens blad, Tidsskrift for Jordemødre.
– Der er ikke meget tid til omsorg, snak og støtte. Det kan gøre det svært for jordemoderen at give det, hun gerne vil, og som hun ved betyder noget for, hvordan kvindens ser tilbage på fødslen, fortæller Anne-Marie Kjeldset
Tidspresset kan også gøre, at jordemoderen bliver usikker på, om der er noget, der er glemt i farten, fortæller Anne-Marie Kjeldset.
Så fik jeg lov til bare at stå og se den her familie blive familie. Og så kom jeg til at græde.
Fie Skat Hjørnet, jordemoder på Hvidovre Hospital
Det genkender Fie Skat Hjørnet. Nogle dage vælter det ind med fødende, og der er ikke bemanding nok. Og så ryger korttidshukommelsen i farten mellem stuerne.
– Så bliver man pludselig i tvivl om, hvad de hedder, og om de skulle have en pige eller en dreng. Det er jo ikke livsvigtigt, men det kan gøre en bange for, at man har glemt noget andet: Jeg har lige været inde ved en – var det hende der ikke kunne tåle pencillin eller var det en anden?, siger jordemoderen.
Læs også: Det hurtigste bud i byen
Det er de dage, hvor hun føler sig som den ”dårligste og mest nedslidte” jordemoder. Selvom langt de fleste fødsler for Fie Skat Hjørnet er ”neutrale”, er det de bedste, og, desværre også, de værste, der står klarest. Derfor husker hun de stressede dage.
– Det er også nogle af de dage man kan huske, fordi det er så utilfredsstillende, og man er rigtig ked af det, når man kommer hjem, fordi det overhovedet ikke er sådan man vil være jordemoder eller den oplevelse man vil give familierne, siger hun.
”Så kom jeg til at græde”
Men heldigvis skiller de bedste øjeblikke sig også ud. I sidste weekend assisterede hun ved en fødsel, hvor en kollega var primær jordemoder. Det betød at hun, usædvanligvis, kun skulle holde kvinden i hånden under fødslen.
– Når jeg selv er jordemoder, er jeg så meget på og så koncentreret. Men så fik jeg lov til bare at stå, og se den her familie blive familie. Det er smukt. Og så kom jeg til at græde, siger hun.
Læs også: Kvinder tager på kursus i smertefri fødsel
Det er vigtigt for hende at holde fast i den glæde, for ellers bliver jobbet for hårdt. Men for hende er det ikke kun glæden, når barnet kommer ud, men i høj grad glæden ved at se kvinden være stolt, over at hun klarede det.
– Mit mål er slet ikke at sige, ”ej, hvor var jeg en god jordemoder”, men at få kvinden til at sige ”wow, hvor er det sejt, at jeg kunne det her”. Det er min fornemmeste opgave. Udover at få raske børn, siger hun.