Budskabet bliver brølet fra ladet af en kassevogn og lander i god jord hos den samlede flok. Bag vognen ligger budskabets egentlige modtager omkranset af et højt sort hegn– den amerikanske ambassade på Østerbro i Købenavn.
Der er ingen mennesker at se i de få høje vinduer, hvor lyset brænder. Men at dømme efter tilråbene, ved de fremmødte godt, hvem der er med på en lytter. Det er derfor, de er her – for at tage internettet tilbage.
Det er USA’s efterretningstjeneste National Security Agency, NSA, som har taget det. Og det er dem, der nu bliver bedt om at skride.
– Internettet er gennemsyret af NSA’s malware, forklarer Troels Møller fra den digitalpolitiske tænketank Bitbureaet, som er en af initiativtagerene til demonstration.
– De har inficeret centrale routere i internettets infrastruktur, og de har lavet aftaler med internetudbyderne, så de har mulighed for at overvåge os.
Nitter og duffelcoats
Troels Møller erkender, at det kan være komplicereret at forstå teknikken bag overvågningen. Men for ham er problemet i sin kerne simpelt.
Læs også: Eksperter: Thorning kan aldrig vide sig sikker mod aflytning
– Alting kan opsnappes af NSA. Alt hvad der foregår på elektroniske medier – internet, mobil og så videre – kan opsnappes.
Det er en blandet forsamling, der vender den grå ambassade ryggen, og marcherer mod Christiansborg Slotsplads. Her er unge klædt i sorte veste og nitter, ældre herrer med gråt skæg og duffelcoats – og så selvfølgelig de prædisponerede it-faglige.
– Jeg er her for at protestere, siger Lars Kamp Mortensen, der er it-supportansvarlig på Ordrup Gymnasium.
Foran sig skubber han en barnevogn. Den slumrende pige i vognen er blot syv måneder gammel, men allerede nu er hun registreret over alt på internettet, forklarer Lars.
Fakta:
- Lækkede dokumenter fra fx whistleblower Edward Snowden vidner om NSA’s omfattende overvågning. NSA har blandt andet aflyttet Tysklands kansler Angela Merkels telefon og spioneret mod Danmark forud for klimatopmødet i København 2009.
- Det er ikke kun efterretningstjenester, der overvåger. Som direkte følge af EU’s anti-terrorlov samt Danmarks egen såkaldte logningsbekendtgørelsen, bliver alle kontakter per telefon, mail og internet lagret hos teleudbyderne.
- Demonstrationen mod masseovervågning fandt sted d. 11. februar.
– Vi aner ikke, hvad den data, de gemmer om os, i fremtiden kan blive brugt til. Det er sindssygt bekymrende.
Protester fra San Juan til Stockholm
På et banner blafrer teksten ”The Day We Fight Back”. Det er sloganet for d. 11. februar – den internationale protestdag mod masseovervågning. De københavnske kampråb får selskab af lignende demonstrationer i fx San Fransisco, San Juan og Stockholm. Det hyppigt gentagede slogan om, at den, der ikke har noget at skjule, ikke har noget at frygte, bliver manet i jorden – både oppe fra talerstolen og fra demonstranterne.
– Alle har noget at skjule, siger Martin Wittrock, der er ph.d.-studerende ved DTU.
– Det principielle er, at man ikke har lyst til, at hvem som helst for eksempel ved, hvor ens børn går i skole, hvornår de får fri og hvornår de kommer hjem.
Martin er mødt op, fordi han mener, at retten til privatliv er en grundsten i demokratiet.
– Der er en grund til, at vi stemmer i stemmebokse, som han udtrykker det.
Læs også: »I sammenligning med NSA er Stasi en gruppe svampesamlere«
Troels Møller glæder sig over, at der så småt bliver gjort op med ideen om, at overvågning kun går ud over de skyldige.
– Folk forstår faktisk alvoren og tager deres privatliv alvorligt.
Nu håber Troels Møller og Bitbureaet, at demonstrationen kan hjælpe med til at råbe politikerne op.
– Protester er vigtige. Politikere er nødt til at se, at befolkningen bekymrer sig om de her ting. At vi ikke er ligeglade med, at vi bliver overvåget.