Foto: Flickr
Den bedre hjælp til rehabiliteringsforløbene for patienter med svære spiseforstyrrelser kan ende med at blive ved de gode intentioner, da der ikke følger penge med de nye retningslinjer.
Jeg kan selvfølgelig godt frygte, at der er lavet en masse gode idéer, som så måske ikke bliver til så meget, når det kommer til stykket.
Steen Andersen, generalsekretær i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.
Socialministeriet udgav i denne måned en rapport med nye nationale retningslinjer, der skal hjælpe kommunerne med at lave bedre rehabiliteringsforløb til patienter med svære spiseforstyrrelser. Men der følger ikke penge med de nye retninglinjer, og generalsekretær i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade frygter derfor, at de nye nationale retningslinger bliver ved de gode idéer.
– Der følger ikke nogen penge med de nye retningslinjer. Det havde været dejligt, hvis det var tilfældet, så der blev sat lidt gang i processen. Jeg kan selvfølgelig godt frygte, at der er lavet en masse gode idéer, som så måske ikke bliver til så meget, når det kommer til stykket, siger Steen Andersen, generalsekretær i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.
Læs også: Nu skal kommunerne give spiseforstyrrede bedre hjælp
Kommunerne skal ikke overholde retningslinjerne
De nye retningslinjer er vejledende for kommunerne, og retningslinjerne er derfor ikke noget, som kommunerne skal overholde.
– Socialstyrelsen kan i princippet ikke sige, at kommunerne skal gøre noget, da kommunerne har selvstyre. Det er måske bare deres måde at sige, hvis og når kommunerne skal gøre noget, så kan de gøre det på denne her måde, forklarer Steen Andersen.
Rapporten er udarbejdet til børn, unge og voksne med svære spiseforstyrrelser, og skal sørge for, at patienterne får et godt og sammenhængende forløb efter en indlæggelse. Patienterne skal hjælpes bedre tilbage til hverdagen og dermed forhindre uhensigtmæssige genindlæggelser.
Man kunne godt forestille sig, at når nu behandlingsforløbene bliver kortere og måske mindre intensive, at så ville det betyde, at flere blev syge igen.
Steen Andersen, generalsekretær i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.
Læs også: Mænd med spiseforstyrrelser lever i skam
Steen Andersen, der er generalsekretær i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, mener, at retningslinjerne godt kan have en positiv effekt på udviklingen af genindlæggelser, men at man så kan risikere, at der er nogle andre ting, der har en negativ effekt.
Han forklarer, hvordan behandlingsforløb for svært spiseforstyrrede bliver kortere og kortere, og hvordan indlæggelserne bliver færre, da ambulant behandling, hvor man ikke er indlagt, bliver hyppigere. Derfor har kommunerne brug for, at kunne yde den ekstra hjælp.
– De ændrede behandlingsforløb kan jo risikere for det første at ændre fuldstændig på den arbejdsopgave, kommunerne har, når patienterne kommer hjem. For det andet kan det ændre på antallet af genindlæggelser. Man kunne godt forestille sig, at når nu behandlingsforløbene bliver kortere og måske mindre intensive, at så ville det betyde, at flere blev syge igen, siger Steen Andersen.
Københavns Kommune er glade for retningslinjerne
I ROBUS, der er en rådgivnings- og behandlingsenhed for unge med spiseforstyrrelser i Københavns Kommune, er man positivt stemt overfor de nye nationale retningslinjer, men man ved endnu ikke, hvad de kommer til at betyde.
– Vi er glade for de nye retningslinjer, men det er for tidligt at sige, hvordan man vil arbejde med dem, siger Julie Munck, afdelingsleder og psykolog på ROBUS.
Siden kommunalreformen i 2007 har rehabiliteringsforløbene foregået i kommunen, og det er på baggrund af en evaluering af kommunalreformen, at de nye retninglinjer nu er blevet udformet.
Retningslinjerne sikrer hjælp til indsatser som udvikling af sociale kompetencer, støtte til at genopbygge netværk, støtte til at vende tilbage til job eller uddannelse og støtte til at få gode vaner i hverdagen i forhold til for eksempel indkøb og mad.
Britt Bergstedt, kontorchef i Center for udsatte voksne i Socialstyrelsen, har tidligere udtalt til navisen.dk, at genindlæggelser ikke altid er dårlige.
– Selvfølgelig vil vi gerne se en faldende udvikling på tallene, at det går den rigtige vej, men en genindlæggelse er ikke altid dårlig. Ofte sker en genindlæggelse, fordi der er behov for mere hjælp. Det er de uhensigtsmæssige genindlæggelser, der skyldes, at der er noget, man ikke har taget i opløbet, eller noget man kunne have forebygget, som retningslinjerne skal undgå, forklarede Britt Bergstedt, kontorchef i Center for udsatte voksne i Socialstyrelsen.