Stemmerne er talt op, og nu er det klart: Donald Trump er USA’s næste præsident. Til trods for den ene meningsmåling efter den anden, hvor Hillary Clinton har været foran, overhalede Donald Trump indenom i sidste øjeblik og kan nu kalde sig præsident med flertal både i Senatet og Repræsentanternes Hus.
Men hvordan kan det være, at meningsmålingerne ikke så det komme? Forsker ved institut for statskundskab ved KU Rasmus Tue Pedersen forklarer, at der kan være flere grunde til, at meningsmålingerne ikke har været korrekte.
Det er klart, at sådanne situationer over en bred kam i danske og internationale medier selvfølgelig bør give stof til eftertanke.
Anders Bæksgaard, politisk redaktør på Politiken
Læs også: Foto: Kom med til amerikansk valgfest
– Den første grund kan være, at meningsmålingerne sådan set er rigtige nok, men her til sidst er der sket et stort ryk over mod Trump. Det tror jeg bare ikke særlig meget på. Det er potentielt muligt, men det er usandsynligt, at der er sket så stort et skifte her til allersidst. Så meningsmålingerne har formentlig taget fejl, siger Rasmus Tue Pedersen.
Derfor burde Trump ikke være blevet præsident
- Underdog-effekten: Vælgerne får lyst til at stemme på den kandidat, der er bagud.
- Bandwagon-effekten: Vælgerne stemmer på den kandidat, der fører.
Der er en generel tendens til, at vælgerne stemmer på den kandidat, som er foran i meningsmålingerne, da vælgerne gerne vil stemme på vinderen. Ifølge denne teori burde Hillary Clinton faktisk være blevet USA’s næste præsident og ikke Donald Trump.
Kilde: Rasmus Tue Pedersen forsker ved institut for statskundskab ved KU.
Han forklarer, at når meningsmålingerne tager fejl, skyldes det enten, at man ikke kan få fat i dem, der skal svare, eller at folk ikke svarer korrekt.
– Det kan være, at man ikke har fået fat i de rigtige folk til meningsmålingerne. Man har simpelthen ikke fået fat i dem, som ville stemme på Trump. Det kan også skyldes, det vi kalder social desirability bias, altså at folk ikke reelt svarer ærligt, når man spørger, men i stedet giver de svar, som de tror, er korrekte.
Da Donald Trump ses som en meget kontroversiel kandidat, forklarer Rasmus Tue Pedersen, at folk kan have haft mindre lyst til at stå frem og sige, at de ville stemme på Donald Trump. På den måde får meningsmålingen altså et forkert resultat. Det, tror Rasmus Tue Pedersen, dog ikke har været den vigtigste faktor til at meningsmålingerne ved det amerikanske valg tog fejl.
Læs også: Medieforsker: Derfor fylder det amerikanske valg meget i medierne
– Mit umiddelbare bud vil være, at man simpelthen ikke har fået fanget hans vælgere, når man har lavet meningsmålingerne. De har simpelthen ikke taget telefonen. Der er tale om nogle vælgergrupper, som af nogle grunde, vi ikke kan svare på endnu, har været mindre tilbøjelig til at deltage i undersøgelserne.
Meningsmålinger viser tendenser
Det er ikke den første meningsmåling, som har vist et forkert resultat. Både da Storbritannien skulle stemme om at forlade EU og til Folketingsvalget herhjemme i 2015, havde meningsmålinger svært ved at fortælle, hvad resultatet ville blive. Alligevel bruger medierne i høj grad meningsmålinger op til valg.
– Jeg tror generelt, medierne vælger at bruge meningsmålingerne alligevel, fordi der i øjeblikket ikke findes noget bedre værktøj til at måle en folkestemning på. Når det så er sagt, så viser blandt andet resultatet ved det amerikanske valg, at man skal passe på med, hvordan man bruger dem, og med hvilke forbehold man bruger dem, forklarer Anders Bæksgaard, som er politisk redaktør hos Politiken.
Han forklarer desuden, at selvom meningsmålingerne ikke altid kan vise det endelige resultat, kan de stadig give udtryk for tendenser. Ifølge Anders Bæksgaard kan meningsmålinger blandt andet bruges til at måle magtforholdet mellem kandidaterne, men også til at se hvordan folkestemningen ændrer sig undervejs.
– En ting er, hvad meningsmålingerne siger, noget andet er, hvad de er et udtryk for. De meningsmålinger, der har været, har faktisk ret tydeligt vist, at der har været en bevægelse særligt blandt den hvide arbejderklasse, som ville stemme på Trump. Man har dog ikke fået den spået så kraftigt, som den egentlig var.
Læs også: Amerikanske statsborgere i Danmark: Det er vigtigt for os at stemme
Anders Bæksgaard fortæller, at Politiken ikke har lagt hovedet på blokken i forhold til, hvem der ville blive USA’s næste præsident, men mener, at medierne bør tage ved lære af de her situationer og blive bedre til at undersøge og kvalificere meningsmålingerne.
– Det er klart, at sådanne situationer over en bred kam i danske og internationale medier selvfølgelig bør give stof til eftertanke. Det bør igangsætte en proces, hvor man tænker over, hvordan man tillægger meningsmålinger absolut værdi, også i fremtiden, siger Anders Bæksgaard.
Mens Donald Trump nu flytter ind i det hvide hus, skal institutterne, der foretog meningsmålingerne under den amerikanske valgkamp, nu i gang med at undersøge, hvorfor målingerne tog fejl.