Reglerne for holdsport skal ændres, hvis idrætsorganisationerne og klubberne skal kunne holde fast på kvinderne, mener Danske Gymnastik- og Idrætsforeningers direktør, Søren Brixen.
-Vi skal sikre, at der ikke er regler og strukturer, der er så stive, at man ikke kan lave tingene fleksibelt. Problemet i mange holdsport er, at hvis man ikke lige kan stille ti personer til et hold, så er der ni, der må stoppe. Det er jo helt tåbeligt, at ni må stoppe, fordi der mangler én, siger direktøren.
Læs også: Forsker: Piger skal støttes mere end drenge
Kritikken af den manglende fleksibilitet kommer, efter ‘Den Nationale Sundhedsprofil 2013’ fra Sundhedsstyrelsen viste, at der er et markant fald blandt unge kvinder fra 16-24 år, som dyrker konkurrenceidræt.
Vores klub har mistet en hel årgang (U18 piger, red.), fordi klubben satsede på eliten. Det gad de ikke. De går meget op i, at de har det sjovt og godt sammen
Lennarth Engelund, årgangsansvarlig, Holbæk U16 piger.
Læs også: Ny skolereform skal skabe idrætsglæde
Søren Brixen har et konkret forslag til, hvordan man kan bidrage til, at flere kvinder bliver ved med at spille blandt andet fodbold og håndbold:
– Der er nogle systemer, som siger, at man kun må spille på ét hold, og det er helt tåbeligt. Man bliver nødt til at gøre sådan, at holdene kan hjælpe hinanden for at stille hold, siger DGI-direktøren.
I fodboldklubben, Holbæk B&I, har man haft store problemer i U16-afdelingen med at skaffe piger nok til klubbens to hold, og derfor er man åbne for ændringer:
Læs også: Kønsforsker: Dansk liberalisme spænder ben for ligestilling
– Vi har sværere ved at fastholde pigerne nu, end vi havde for et eller to år siden. Det er nok en meget god idé, hvis man kan låne lidt spillere af hinanden og ikke være så striks med, om der står det eller andet navn på holdkortet, siger Lennarth Engelund, som er årgangsansvarlig for U16-pigerne.
Et stort problem, der tager tid
Hos Dansk Boldspil Union erkender man problemet og er i gang med at se på alternative regler for kvinderne.
– Vi har et generelt fastholdelsesproblem, og det er nogle af de ting, vi kigger på. Der er meget stive regler om op- og nedrykning og spillerberettigelse. Men vi ser også på sådan noget med at aftale internt, at man kan spille ti mod ti, hvis det ene hold lige mangler en spiller, fortæller Anders Johansen, som er teamleder for DBUs kvindesektor.
Selvom der er ting på tegnebrættet hos DBU, så ligger ændringerne ikke og lurer lige om hjørnet.
– Det tager noget tid. Vi kan ikke bare ændre tingene, der er nogle hensyn at tage. Det letteste ville være at sige, sådan skal det være, men der ligger et kæmpe arbejde i at finde ud af, om det kan lade sig gøre på tværs af klubber over hele landet. Man må have respekt for, at tingene tager lidt længere tid, når man har 300.000 medlemmer, siger Anders Johansen.
Konkurrence eller hygge
Et af de helt store problemer hos kvinderne, er at adskille eliten og den såkaldte bredde, som er de kvinder, der ikke er så konkurrenceorienteret, men blandt andet spiller for at have det sjovt.
– Vi kigger på fleksibiliteten og på en mere klar definition af, hvad der er bredde, og hvad der er elite, fordi eliten har nogle helt andre ønsker, end man har som bredde, siger Anders Johansen og uddyber:
– Man kan ikke lave regler for den ene, uden at det rammer den anden. Derfor tror jeg, at man på et tidspunkt er nødt til at erkende, at dem der er elite, de bare skal spille for dem selv, og så skal bredden spille på deres egne præmisser.
Lennarth Engelund fra Holbæk B&I oplever en klar udfordring i balancen mellem eliten og hyggespillerne, men han mener ikke, at man kan skille dem ad.
– Vores klub har mistet en hel årgang (U18 piger, red.), fordi klubben satsede på eliten. Det gad de ikke. De går meget op i, at de har det sjovt og godt sammen. Vi har en tredjedel af vores hold, som er rigtig gode, men uden de andre, så ville der ikke være noget hold, forklarer Lennarth Engelund, som er tidligere træner for holdet, men nu står for at arrangere kampe og ture for pigerne.