Dorthe så døden i øjnene: »Hvis jeg kan få flere til at tage cykelhjelmen på, så er min mission fuldført«

Den nu 43-årige folkeskolelærer, Dorthe Kjellerup Jørgensen, havde længe set frem til tre ugers cykelferie med sin kæreste, Jesper Brunse Olesen.

Parret cykler til Jylland, hvor de gør et kort stop mellem Christiansfeld og Haderslev. Men cykelturen i den danske sommervarme ender brat, da Dorthe Kjellerup Jørgensen pludselig styrter på vej ned ad en bakke. Hun har ikke cykelhjelm på.

– Det var en varm dag, så jeg valgte at tage min cykelhjelm af, inden jeg kørte ned ad bakken for at få lidt luft til håret. Men dét skulle jeg aldrig have gjort. Jeg fik blackout, som resulterede i, at jeg styrtede på cyklen, og at hele min vægt smadrede ned i asfalten med hovedet først, fortæller hun.

Så døden i øjnene

Da Dorthe Kjellerup Jørgensens kæreste, Jesper Brunse Olesen, kommer hende til undsætning, ser han, at der er blod overalt. Der er ingen reaktion og ingen puls at mærke.

– Jeg tror, at jeg på det tidspunkt var på vej til ”den anden side”. Heldigvis kunne Jesper hjertemassage, og han fik liv i mig igen. Men jeg var stadig bevidstløs, fortæller Dorthe Kjellerup Jørgensen.

Læs også: Opfordring til forældre: »Når I husker cykelhjelmen, bliver det lettere at få jeres børn til at gøre det samme«

Jesper Brunse Olesen ringer efter en ambulance, som med fuld udrykning kører parret til Kolding Sygehus. Undervejs falder Dorthe Kjellerup Jørgensens puls igen, men hun giver ikke op. På sygehuset konstaterer lægerne, at hun har brækket kravebenet, fået brud på kraniet og 16 hjerneblødninger. Kort tid efter bliver hun forflyttet til Odense Universitetshospital, for at kunne være tættere på sin familie, som bor på Fyn.

– I ambulancen fra Kolding til Odense husker jeg det første glimt efter ulykken. Jeg var indlagt i tre uger, og der var tale om, at jeg muligvis skulle lægges i kunstigt koma, da min tilstand var meget ustabil den første tid.

Det gik op for mig, at jeg jo faktisk havde været død. I mit hoved var det forfærdeligt, og jeg kunne slet ikke overskue tanken om døden. Jeg begyndte også at ændre personlighedstræk, og jeg fik pludselig en meget kort lunte.
Dorthe Kjellerup Jørgensen, folkeskolelærer

Levede i fornægtelse

Under indlæggelsen i Odense får Dorthe Kjellerup Jørgensen langsomt sin bevidsthed tilbage. Samtidig begynder hendes ansigt at hænge, og hun kan ikke røre en eneste ansigtsmuskel i venstre side af ansigtet. Lammelsen gør, at hun er nødt til at sove med tape på øjet om natten for at holde det lukket. Da hun bliver udskrevet, er det med en fuldkommen ansigtslammelse i venstre ansigtsdel. Alligevel er hun overbevist om, at hun skal fortsætte sin igangværende uddannelse på lærerstudiet efter sommerferien.

– Min erkendelse af hvad der var sket, var simpelthen slet ikke til stede. Jeg gjorde alt for at bevise, at jeg ikke var syg, og der gik et halvt år, før jeg turde kigge mig selv i spejlet. Det endte med, at jeg måtte tage et års sygeorlov fra mit studie, da min krop simpelthen sagde fra, fortæller hun.

I slutningen af 2013 kommer den erkendelse, som Dorthe Kjellerup Jørgensen har fortrængt, tilbage til hende.

– Det gik op for mig, at jeg jo faktisk havde været død. I mit hoved var det forfærdeligt, og jeg kunne slet ikke overskue tanken om døden. Jeg begyndte også at ændre personlighedstræk, og jeg fik pludselig en meget kort lunte.

Læs også: Lettelse: Cykelhjelm reddede min datter

Lever med varige mén

Dorthe Kjellerup Jørgensen genoptager i 2014 sin uddannelse, og da hun afslutter sin sidste eksamen på lærerstudiet i sommeren 2017, beslutter hun sig for at fokusere på de mén, som hun har pådraget sig efter ulykken, men som hun hidtil har fornægtet. Blandt andet forsøger hun nu med hjælp fra ergoterapeuter at genoptræne visse muskler i ansigtet.

Jeg er virkelig taknemmelig for at være i live i dag. Hvis jeg kan få bare én mere til at tage hjelm på, så er min mission fuldført.
Dorthe Kjellerup Jørgensen, folkeskolelærer

– Det sidste halve år har jeg været til en masse undersøgelser på Odense Universitetshospital. Ingen ved, hvorfor jeg fik blackout i 2013. Til gengæld har det givet mig afklaring, og jeg har bl.a. fundet ud af, at min hovedskade er skyld i, at jeg i dag har en overaktiv blære. Jeg er også blevet diagnosticeret med hjernetræthed, og det forklarer jo, hvorfor jeg efter ulykken er blevet ekstremt træt meget hurtigt.

Især trætheden er noget, som har ændret Dorthe Kjellerup Jørgensens liv. Hun har altid haft meget energi, men har det ikke længere.

– Indtil nu har jeg bildt mig selv ind, at jeg er, som jeg var før ulykken, selvom jeg jo inderst inde godt ved, at det ikke er tilfældet. Men jeg konfronteres konstant med ulykken, og når jeg møder nye elever for første gang, kigger de på mig og spørger, hvorfor jeg ser ud, som jeg gør. Børn er jo så umiddelbare, og det elsker jeg dem for.

Vil advare andre

Eleverne på Dorthe Kjellerup Jørgensens skole har i høj grad igangsat en del overvejelser omkring, hvordan hun bedst muligt kan bruge sine erfaringer til at forebygge uheld som hendes i fremtiden.

– Når jeg fortæller min historie til eleverne, spørger jeg altid om, hvor mange der bruger cykelhjelm. Jeg kan se, at der heldigvis er mange børn, der kører med hjelm. Men når jeg spørger, om deres forældre gør det samme, ser det lidt anderledes ud.

Dorthe Kjellerup Jørgensen understreger, at hun er klar over, at hun ikke kan tvinge nogen til at tage cykelhjelmen på. Men hun oplever, at hendes historie gør indtryk, og at børnene bliver opmærksomme på vigtigheden i at huske cykelhjelmen. For Dorthe Kjellerup Jørgensen tror på, at cykelhjelmen kan redde mange mennesker.

– Min lammelse i ansigtet er det visuelle bevis. Jeg er ikke den samme, som jeg var før ulykken, og andre kan ikke se dét, der foregår i mit hoved og i min krop. Men jeg kan mærke, at min historie gør indtryk, når børnene kommer tilbage til mig og fortæller, at de har sagt til deres forældre, at de altså skal tage cykelhjelm på.

I dag har Dorthe Kjellerup Jørgensen en klar målsætning – hun vil fortælle omverdenen, hvor galt det kan gå, hvis man styrter uden cykelhjelm og forhåbentlig bidrage til, at flere vælger hjelmen på næste cykeltur.

– Jeg er virkelig taknemmelig for at være i live i dag. Hvis jeg kan få bare én mere til at tage hjelm på, så er min mission fuldført, siger Dorthe Kjellerup Jørgensen.

Sådan gjorde vi: Rådet for Sikker Trafiks seneste statistikker viser, at flere danskere bruger cykelhjelm. Alligevel er der stadig mange, der cykler uden hjelm. Gennem Facebook formidlede journalisten kontakt til Dorthe Kjellerup Jørgensen, som ønskede at fortælle, hvilke konsekvenser et cykelstyrt kan have, hvis man ikke anvender cykelhjelm. Interviewet er foretaget via telefon. 

  cykelhjelm, erfaringer, hjerneskade, ulykke