Der er ved første øjekast langt fra krigen i det østlige Ukraine, som hver dag koster menneskeliv, og til den lille lejlighed i Birkerød. Der falder ingen granater på græsplanen ude foran Ilias Mousaevs stue. Alligevel er konflikten uhyggeligt nærværende for den 56-årige dansk-tjetjener, som kender alt til at være i krig.
Før han flygtede til Danmark for 13 år siden, kæmpede han nemlig i de to tjetjenske krige i halvfemserne – begge gange mod den samme fjende, som han mener, at de ukrainske tropper er oppe imod nu. Nemlig Rusland.
– Når jeg ser billederne fra Ukraine, får jeg flashbacks til blodbadene i Tjetjenien, siger Ilias Mousaev, der iklædt et blåt joggingsæt og en gul bedehat tilfældigvis bærer det ukrainske flags farver.
Læs også: Ukraine skal observeres på lige fod med Rusland
– Jeg er bange for, at Rusland ender med at tage Ukraines frihed, ligesom de tog vores, forklarer han.
Derfor er kampen mod russerne også tjetjenernes kamp, mener den nu førtidspensionerede Ilias Mousaev, og det synspunkt står han ikke alene med. Forleden kunne DR fortælle, at tjetjenere fra hele verden risikerer livet ved at rejse til det østlige Ukraine for at hjælpe ukrainerne med at nedkæmpe de pro-russiske seperatister.
Ikke terrorister, men frihedskæmpere
Også det tjetjenske miljø i Birkerød har bidraget med en Ukraine-kriger. I oktober 2014 rejste en anden dansk-tjetjener, Ilias Mousaevs nære ven Isa Munajev, nemlig til Ukraine for at lede en milits. I starten af februar blev han dræbt i kamp.
Hjemme i Birkerød er respekten for Isa Munajev synlig, og Ilias Mousaev vil ligesom sin afdøde ven også kæmpe mod de pro-russiske seperatister i det østlige Ukraine. Men midlet er indtil videre et andet.
– Mit våben er pennen og papiret, forklarer han, mens læsebrillerne endnu engang sættes på plads på den markante, krogede næse.
Det har det for det meste været, lige siden han i halvfemserne havde en fremtrædende stilling i den tjetjenske regering. I Danmark har han fortsat det politiske arbejde ved blandt andet at organisere demonstrationer og skrive små udgivelser om Tjetjenien.
Til begravelse ved frontlinjen
Umiddelbart er der heller ikke meget kriger over familiefaren, der stolt løber frem og tilbage mellem bogreolen for at finde familiefotos og gamle artikler frem. Alligevel har han flere gange overvejet at rejse til Ukraine og slutte sig til tropperne.
– Ja, svarer han efter et øjebliks stilhed.
Læs også: De Konservative vil spille med musklerne over for Putin
– Selvfølgelig har jeg tænkt på at rejse til fronten. Enhver tjetjensk generation har kæmpet mod russerne.
Men han er heller ikke helt ung længere, påpeger han, og han har også sin familie at tage sig af her i Danmark. Men hvis hans søn fik lyst til at blive Ukraine-kriger, så ville der ikke være nogen tvivl. Så ville Ilias støtte op.
– Jeg ser det som vores pligt at hjælpe andre i deres kamp om frihed. Hvis vi hjælper Ukraine i dag, hjælper de os i morgen, siger han og afviser, at lysten til at blive kriger i Ukraine skulle have noget at gøre med ekstremisme.
– Dette har intet med terrorisme eller religion at gøre. Dette er en frihedskamp for demokratiet. Derfor er kampen mod russerne vores alles kamp, siger han.
Siden Netavisen talte med Ilias Mousaev, har han forladt Birkerød og er rejst til Ukraines frontlinje for at begrave sin afdøde ven, Isa Munajev. Hvor længe han bliver i Ukraine, har han endnu ikke besluttet.