Et telefonopkald, banken på døren eller en tilsyneladende venlig fremmed.
Ældre er ofte mål for digital svindel. Svindelmetoderne udvikler sig og ældre ender ofte i skudlinjen. Mellem den 31. oktober og d. 1. november blev tre ældre borgere udsat for bedrageri i Allerød, Frederikssund og Furesø.
Her mødte tre forskellige mænd op på de ældres adresser og det lykkedes dem, at få udleveret tre betalingskort under falske påskud, som NetAvisen også har omtalt.
Man kan dog gøre en del for at undgå disse sager, hvis man ved, hvornår alarmklokkerne bør ringe, lyder det fra flere.
I en af sagerne udgav en svindler sig for at være fra Nordea. I banken er Camilla Beckmann, direktør for kundeservice i Nordea Danmark, vred og ked af det over de kriminelle handlinger, der narrer de ældre borgere under Nordeas identitet.
Hun understreger desuden, at banken ikke sender ansatte hjem til kunderne på uanmeldt besøg.
– Vi vil aldrig dukke op hos vores kunder og bede dem om at udlevere værdigenstande, betalingskort eller koder. Hvis der pludselig står nogen ved døren, som siger, at de er fra banken, så er mit råd, at man lukker og låser døren og ringer til politiet, skriver hun i et skriftligt svar til NetAvisen.
Ifølge en undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd blev 189.000 danskere i 2023 ofre for digital svindel, som er en markant stigning fra tallet i 2022, som lød på 147.000 danskere.
Undersøgelsen tyder på en tydelig vækst i flere former for it-kriminalitet.
Sker det alligevel…
Når svindlen er sket, kan banken stadig tilbyde hjælp, men det kræver hurtigt indgreb, da svindlerne er blevet mere effektive.
– Så snart vi bliver opmærksomme på, at en kunde er blevet svindlet, lukker vi kundens konti ned og forsøger at få så mange penge, som det er muligt tilbage til kunden. Desværre er de kriminelle meget hurtige til at bruge pengene eller overføre til “muldyr”, som så igen overfører til andre “muldyr”. Dermed bliver det svært at spore og skaffe pengene tilbage. Men vi gør altid, hvad vi kan, siger Camilla Beckmann.
Ifølge politiets hjemmeside dækker ordet muldyr over en person, som hvidevasker penge for kriminelle personer.
Læs også: Tre sager om svindel mod ældre: Udgiver sig for at være hjemmehjælper og bankrådgiver
Udover bankens indsats er det vigtigt, at ældre selv kender de tegn, der kan afsløre svindlere.
Svindlerne presser på
It-sikkerhedsarkitekt Jens Højland Christensen mener, at svindlerne især arbejder ud fra to metoder.
– For at få folk til at handle, bruger svindlere enten en gevinst eller en negativ konsekvens. Det kan være, at man kan vinde noget, eller at man bliver truet med, at kontoen spærres, hvis man ikke reagerer. Begge metoder presser de ældre til at handle hurtigt uden at tænke sig om, siger Jens Højland Christensen.
- Stop op, tag dig god tid og mærk efter, inden du klikker, betaler eller deler personlige oplysninger. Det er vigtigt at undgå forhastede beslutninger.
- Vær opmærksom på faresignalerne, hvis kommunikationen ændrer sig pludseligt eller virker anderledes end normalt, og hvis du føler dig presset til at handle hurtigt.
- Bekræft identiteten på den, du er i kontakt med. Brug myndighedernes officielle kanaler, fx hovednummeret, og hvis det er en person, du kender, så ring selv op på det nummer, personen normalt bruger.
- Få flere øjne på. Er du i tvivl, så tag dig tid til at spørge en, du kender, til råds.
- Del aldrig personlige oplysninger som fx mit MitID eller personlige koder – heller ikke til familie og venner.
Kilde: Det Kriminalpræventive Råd
For at beskytte sig mod svindel er det også vigtigt kun at stole på sikre kommunikationskanaler.
Det forklarer Anne Dorte Bach, næstformand i Rådet for Digital Sikkerhed.
– Man kan aldrig stole på nogen, man ikke kender personligt. Udlever aldrig koder til betalingskort og stol kun på beskeder, der kommer gennem E-Boks, netbank eller andre troværdige kanaler, som kræver Mit ID. Telefon- og videoopkald kan også manipuleres, så hvis nogen, der ligner din nærmeste, beder om penge, så stil et kontrolspørgsmål, kun den rigtige kan svare på, skriver Anne Dorte Bach i et skriftligt svar.
Hun tilføjer, at man aldrig bør klikke på mails eller SMS’er, der leder til login-sider. I stedet skal man søger efter siderne direkte i en browser.
Sådan gjorde vi: Journalisten ønskede at lave en opfølgende nyhed til sin artikel om 3 specifikke bedragerisager. Derfor kontaktede journalisten den bank, som en af svindlerne påstod at være fra. Journalisten tog også kontakt til Rådet for Digital Sikkerhed og en it-sikkerhedsarkitekt, for at forstå svindlernes metoder, samt at finde gode huskeregler til den ældre befolkning.