Lommepengejobs skal give unge mulighed for en vej ud af det kriminelle miljø. Det er hensigten i et nyt lovforslag, som regeringen fremsætter i dag, ifølge Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
Landets kommuner bliver med lovforslaget pålagt at tilbyde 13-17 årige et ‘lommepengejob’, hvis de unge henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet eller kommunen modtager dokumentation fra politiet om, at de er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet, fremgår det af pressemeddelelsen.
– Alt for mange unge er overladt til kriminelle bander. Det kan vi som samfund ikke være bekendt. Vi skal hjælpe de unge væk fra gaden, væk fra kriminalitet og vise dem, hvordan de kan tjene deres egne penge, hvad enten det er i supermarkedet, boligforeningen eller svømmehallen, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i pressemeddelelsen og tilføjer.
Kriminalitet blandt unge mellem 10-18 år:
- I 2022 var der 7.633 årsager til underretninger for kriminalitet hos børn og unge.
- Der bliver brugt 18.610.000 kr i driftsudgifter for udsatte børn og unge mellem 12-17 år.
- Mellem 12-17 årige var der 186 anbringelser på baggrund af kriminalitet i 2022.
Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.
– Regeringen vil derfor sikre, at unge, der er på vej ud i en kriminel løbebane, får ret til et lommepengejob. De unge skal mærke, at vi som samfund vil dem, så de kan komme tilbage på den rette sti til gavn for både dem selv og samfundet.
Et lommepengejob er et fritidsjob, med ekstra støtte, som foregår i trygge rammer. Lommepengejobs foregår på almindelige løn- og arbejdsvilkår, herunder de gængse arbejdsmiljøregler, som gælder for unge under 18 år, og kan ske både på det offentlige og private arbejdsmarked.
Lommepengejob kan hjælpe unge ud af kriminalitet
Hakan Kalkan, som er sociolog og adjunkt ved Roskilde Universitet, er glad for tiltaget og ser muligheden for et fritidsjob som en god vej ud af det kriminelle miljø.
– Jeg synes, at tiltaget er positivt, fordi en del af baggrunden for, at man deltager i kriminalitet, er udsathed og eksklusion. Mange af forældrene til de unge, som bliver kriminelle, har ikke råd til det, som vi tager for givet. Hvis unge kan få mulighed for at tjene penge, er det godt, for så er det kriminelle ikke lige så tiltrækkende rent økonomisk, siger Hakan Kalkan til Netavisen, der i forbindelse med sin forskning har fulgt unge kriminelle tæt i ni år.
Ifølge Hakan Kalkan er eksklusion fra samfundet også en faktor, når unge begår kriminalitet. Derfor er lommepengejobbet en god metode til at komme ind i samfundets normer igen.
– Der er unge, der er ekskluderet fra resten af samfundet. Der findes udsatte og kriminelle individer i tyverne, som aldrig har haft et arbejde. Så bare det at få arbejdserfaring, at få ting på CV’et og en læren om arbejdsnormer kan virke befordrende for de unges fremtidige muligheder. Således at de unge både oplever en inklusion i samfundet og har andet end gaden at vende sig mod, både i forhold til økonomi og oplevelsen af fællesskab og det at høre til, siger Hakan Kalken.
Læs også: Rapport overrasker: De helt unge er blevet mere kriminelle
Lovforslaget kan fange bredere
Et punkt, hvor lovforslaget kunne blive bedre, er, at unge burde få tilbuddet, før de rammer en kriminel løbebane, mener Hakan Kalkan.
– Problemet ligger i, at lovforslaget er begrænset til unge, der er dømt for kriminalitet, eller er mistænkt for kriminalitet. Det ville være godt, hvis det blev bredt ud, så lovforslaget også gjaldt udsatte unge, som ikke var mistænkt for kriminalitet, da det kan bidrage til, at de ikke senere kommer ud på et kriminelt spor. Det betyder ikke, at det nuværende lovforslag er skidt. Jeg synes, forslaget er virkelig godt, siger Hakan Kalkan, som tilføjer:
– Hvis de unge ikke har mærket konsekvensen af en kriminel handling og erfarer, at de kan tjene godt på kriminalitet, ville effekten (med lommepengejobs) ikke være lige så stor. Hvis lovforslaget var spredt ud, så udsatte unge fik tilbuddet om lommepengejob, ville den kriminelle vej som alternativ blive mindre, siger han.
Ifølge pressemeddelelsen vil lovforslaget om lommepengejob øge de administrative udgifter samt lønudgifter til unge, som tager imod tilbuddet. Samlet set skønnes det, at lønudgifterne vil være på 6,7 mio. kr. i 2024 og 13,3 mio. kr. fra 2025 og frem.
Sådan gjorde vi:
Journalisten havde fundet en pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet, hvor lovforslaget blev præsenteret. Journalisten fik fat på Hakan Kalkan, som stillede op til et telefonisk interview.