Da Superkilen på Nørrebro, Cykelbroen ved Fisketorvet og den nye bådpavillon på Islands Brygge blev igangsat, skulle der foretages offentlige høringer. Det kræver planloven. Men loven om offentlige høringer er håbløst forældet, mener Anne Tortzen, der er ph.d.-studerende ved Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet. Hun har stor erfaring med borgerinddragelse og offentlige høringer.
Hele den her høringstænkning er outdated i forhold til den måde vores samfund fungerer på
Anne Tortzen, ph.d studerende ved Roskilde Universitet
– Hele den her høringstænkning er outdated i forhold til den måde, vores samfund fungerer på. Der opstår rigtig tit konflikter, fordi borgere i lokalområdet, som bliver udsat for høring, ikke oplever, at der er indflydelsesmuligheder, når man er så langt i projektet, siger forskeren.
Læs også: Tænketank skal holde spøgelser ude af Irmabyen
Anne Tortzen mener, at det er problematisk, når myndighederne sender stort set færdige projekter til høring, da borgerne dermed ikke oplever, at de har mulighed for at få indflydelse.
– Man kommer med en pakke, der er 90-95 procent færdig, og så fortæller man borgerne, at de har mulighed for at få indflydelse, men det er der ikke mange borgere, der oplever, at de har.
Poul Nielsen, enhedschef for byggetilladelser i Teknik- og Miljøforvaltningen, fortæller, at alle projekter, der har en vis væsentlighed, skal igennem en offentlig høring.
– Når man laver en lokalplan, så indrager man hele det område, som lokalplanen omhandler. Når man så skal lave ændringer i forhold til det, og de har en vis væsentlighed, så spørger man igen, siger han.
Tidligere indragelse
Anne Tortzen mener, at man skal inddrage lokalbefolkningen meget tidligere i processen.
– Som bygherre eller offentlig myndighed skal man gå ud meget tidligere og indgå i en dialog med de forskellige interessenter og parter, der er i området, og få afdækket, hvilke behov og interesser der er i området, siger hun.
Høringerne skal dermed være en forudsætning for projekterne istedet for at være noget, der rammer projektet, når det er tænkt færdigt.
Utilfredshed på Islands Brygge
I Bryggebladet kunne man den 5. marts læse en kronik af Jan Oster, talsmand for modstanderne af bådpavillonen. Han mener, at høringen kom for sent, idet Teknik- og Miljøforvaltningen allerede havde udstedt byggetilladelse.
– Man har forinden besluttet, hvad der skal ske, og høringen opleves blot som en administrativ ekspeditionssag for at overholde loven, skriver han i kronikken.
Læs også: »Folk ønsker at bygge en bowlinghal midt på en pløjemark«
Jan Oster er også utilfreds over, at Miljø- og Teknikudvalget ikke har taget de indsigelser, der er kommet, alvorligt.
– I dette tilfælde anså forvaltningen ikke, at indsigelser fra 33 procent af modtagerne af høringen var mange, skriver han i kronikken.
Fejl at byggetilladelse var givet
Ifølge Poul Nielsen, der er enhedschef for Byggetilladelser Indre i Teknik- og Miljøforvaltningen, var det en fejl, at byggetilladelsen var givet, og dette er ikke er kutyme i den slags sager.
– Det var en fejl at byggetilladelsen allerede var givet, og at det ikke er normalt. Desuden ville byggetilladelsen kunne trækkes tilbage, hvis det blev nødvendigt, skriver han i en mail til NetAvisen.