Af Signe Okkels og Nicoline Leisner
Når straffen skal udmåles i danske retssale er det helt almindelige borgere, som må tage stilling til de ofte svære retslige sager med hjælp fra dommeren i sagen. Men de bør være bedre rustede til jobbet, mener juraprofessor ved Københavns Universitet Eva Smith.
»Der burde i hvert fald være et kursus for folk, der starter som domsmænd, hvor man kan få dem til at forstå nogle simple juridiske strafferetlige begreber,« opfordrer Eva Smith.
I hver kommune vælger et grundlisteudvalg de borgere, som de finder egnede til jobbet. Ud fra de lister trækker landsretterne lod om, hvem der bliver domsmænd. For at komme i betragtning skal man være mellem 18 og 69 år, være dansk statsborger, tale dansk og have en ren straffeattest.
Eva Smith mener, at det har negative konsekvenser, at domsmændene ikke bliver forberedt til deres job, fordi de ofte vil lade sig styre af dommerens vurderinger.
»Det er et problem, at domsmændene har for stor respekt for dommernes vurderinger. De kommer ind fra højre til måske deres første retssag, og de er usikre. Det er også et stort ansvar, de har påtaget sig, at dømme et andet menneske. Og så er det jo meget naturligt at læne sig op ad dommeren,« forklarer hun
Sten Schaumburg-Müller, juraprofessor ved Aarhus Universitet, er enig i, at de nye domsmænd »måske ikke kan overskue, hvad der foregår, og lettere lader sig påvirke af en god performance fra anklageren eller forsvareren.« Samtidig påpeger han problemet i, at »domsmændene i nogle sager skal være udenforstående, og i andre sager skal de have en professionel viden.«
Ikke rustet til chokerende sager
Domsmænd bruges i by- og landsretten, hvor de på lige fod med dommerne skal afgøre skyldsspørgsmål og strafudmåling. Flere domsmænd støtter forslaget om en bedre vejledning i, hvordan man forholder sig neutralt under voteringen.
»Jeg kunne godt forestille mig nogle situationer, hvor jeg ville føle mig utilstrækkeligt klædt på. Så en eller anden form for større introduktion til at dømme andre ved alvorlige, tragiske sager, så man ikke får et chok, ville være fint,« fortæller Uffe Birk på 23 år, der er tidligere domsmand.
»Nogle gange kommer der nogle ind, som er meget usikre og mindre stålsatte over for dommeren. De ville helt sikkert have gavn af et kursus,« fortsætter han.
Forslag om mentorordning
Selvom man flere steder allerede afholder intromøder for nye domsmænd, bifalder flere dommere også en yderligere uddannelse af domsmændene. Dommer ved byretten i Kolding Niels Christian Baark foreslår, at der oprettes en mentorordning, som kunne hjælpe og ruste nye domsmænd.
»Man kunne overveje en ordning med erfarne domsmænd, og spørge om de vil være kontaktpersoner,« siger Niels Christian Baark.
Retsordfører Tom Behnke (K) mener modsat, at domsmændene selv er ansvarlige for at være rustede til retssagerne.
»Hvis der er nogen, der føler behov for et strafferetskursus, så må de selv sørge for det – på samme måde som at man heller ikke stiller op til et maraton uden at have trænet først,« siger han.
Retsordfører Karina Lorentzen (SF) er dog mere positiv over for indførelsen af et obligatorisk kursus.
»Det lyder som et rimeligt krav. Jeg er sikker på, at det ville give lidt mere kvalitet i sagsbehandlingen. Det vil jeg bringe videre til justitsministeren,« siger hun.
Læs også: Flere retssager ender i tilståelser