Foto: Privat
“Roomie”. “Hater”. “Dope”. Det er blot tre eksempler på, hvordan engelske udtryk er blevet en fast del af mange danskeres sprog.
Engelsk påvirker os fra alle sider, og det gør danskerne dårligere til at skrive på dansk. Det fortæller blandt andet korrekturlæsere og sprogekspert Ole Lauridsen.
Vi skriver på ’Danglish’
Et tydeligt eksempel på hvordan det engelske sniger sig ind i vores danske skriftsprog er de mange fejl, danskerne laver i forhold til sammensatte navneord. På dansk skrives de altid i ét ord, mens de på engelsk oftest skrives i to. Så mens ordene ”coffee cup” på engelsk skrives hver for sig, hænger de solidt sammen i den danske oversættelse, ”kaffekop”.
Læs også: TV: Kan du sproge Danmarksk?
– En helt generel tendens er, at på engelsk skrives udtryk og ordforbindelser oftest i to ord, mens sammensatte ord, ofte navneord, på dansk altid skrives i ét. Dette fænomen påvirker det danske sprog på den måde, at folk i stigende grad begynder at skrive sammensatte ord i to ord, selv når udtrykkene skrives på dansk, fortæller Dorthe Kristensen, Teksthuset.
For hvis vi opgiver én eller anden fælles aftale om, hvordan vi staver, så kan det blive meget festligt at modtage skriftlige ting fra hinanden med årene, når de gamle regler er forsvundet.
Ole Lauridsen, sprogekspert
Sprogekspert Ole Lauridsen kan nikke genkendende til tendensen.
– Jeg ved godt, at der er nogle, der siger, at sådan har vi også gjort det tidligere i Danmark, og det er også fuldstændig rigtigt. Men når det så er sagt, så må man også slå fast, at tendensen er blevet så meget større gennem de senere år, hvor vi netop har fået den store engelske påvirkning, siger han.
Engelsk på uddannelserne
Hanne Christiansen, korrekturlæser hos a1kommunikation, tror, at problemet med de sammensatte navneord til dels skyldes, at mange uddannelser foregår på engelsk.
Læs også: De tosprogede børn skal blive bedre i skolen
– Undervisningen foregår jo meget på engelsk rundt omkring, også på de højere læreanstalter. Det kan godt have noget med det at gøre. Man skriver på samme måde, som man læser tingene i lærebøgerne, siger hun.
Grund til bekymring
Anita Ågerup Jervelund fra Dansk Sprognævn er enig i, at sproget på mange punkter udvikler sig, men for hende er det ikke et faretegn.
– Jeg er egentlig ikke så bekymret for sproget. (…) Jeg tror på, at den naturlige sprogudvikling er fin nok, men det kommer også an på hvilket niveau i sproget, vi taler om, siger hun.
Sprogekspert Ole Lauridsen er derimod bekymret. Problemet er ifølge ham, når vi ikke anerkender, at det er nødvendigt at have nogle grundlæggende regler for retskrivning.
Læs også: Danskere laver de samme stavefejl
– Ikke for at være gammel og bagstræberisk, for jeg er selv sproghistoriker af uddannelse og ved, at sproget altid udvikler sig. Men det er vigtigt at have nogle normer, for at vi bedst muligt kan forstå hinanden. For hvis vi opgiver én eller anden fælles aftale om, hvordan vi staver, så kan det blive meget festligt at modtage skriftlige ting fra hinanden med årene, når de gamle regler er forsvundet, siger Ole Lauridsen.
Undervisningen skal ændres
Sprogforskeren mener, at vi skal blive bedre til at undervise i grammatik:
– Der skal undervises i det, og det skal foregå på en måde, der er til at holde ud. Man kan jo lære folk grammatik på en meningsfuld og sjov måde, sådan så de faktisk får lyst til det. Og så er det også vigtigt, at man rundt omkring vil skrive under på, at det altså ikke er helt uvæsentligt, at man kan betjene sig af et ordentligt sprog. Så tror jeg, at man når langt.
(Redigeret efter publicering. Titel på kilde ændret.)