”Hvis vi alle registrerer og anmelder, hver gang det sker, kan vi komme problemet til livs”, står der i beskrivelsen af kampagnen Stemplet. Kampagnen, hvis formål er at stoppe diskrimination i det københavnske natteliv, har kørt hele 2013, og til dags dato er der registret 100 tilfælde af diskrimination. Stemplet er et samarbejde mellem Københavns Kommune, Center for Inklusion og Beskæftigelse, Københavns Politi og Institut for Menneskerettigheder.
Året inden vi lancerede kampagnen, var der nul registreringer. Det vil sige, at vi er kommet meget langt i forhold til at få folk til at registrere.
Eline Feldman, konsulent i Center for Inklusion og Beskæftigelse.
Hos Institut for Menneskerettigheder anerkender de, at der med 100 registreringer er tale om et forholdsvis lavt tal.
– Vi har en klar fornemmelse af, at det er ret svært at få folk til at registrere ved sådan nogle kampagner. Men det er også svært at få folk til at anmelde og klage over diskrimination generelt, siger Sofie Aviaja Bünger, jurist hos Institut for Menneskerettigheder.
• Kampagnen gør det muligt for folk at registrere oplevelser af diskrimination i det københavnske natteliv
• Stemplet er finansieret af Københavns Kommune
• Af de 100 registreringer har 66 oplyst køn, 50 mænd og 16 kvinder
Læs også: Mange psykisk syge oplever diskrimination fra familien
Kommunen er tilfreds
Københavns Kommunes egne målinger viser, at omkring 11 procent af københavnere har oplevet, at de har været udsat for diskrimination. På trods af at dette er langt fra de registreringer, der er kommet ind i forbindelse med Stemplet kampagnen, er de i Københavns Kommune tilfredse.
– Året inden vi lancerede kampagnen, var der nul registreringer. Det vil sige, at vi er kommet meget langt i forhold til at få folk til at registrere, siger Eline Feldman, konsulent i Center for Inklusion og Beskæftigelse.
Mørke tal på området
Sofie Aviaja Bünger påpeger, at der på diskriminationsområdet er tale om store mørke tal, og at det derfor kan være svært at vide, hvor udbredt diskrimination er i nattelivet. Frej Klem Thomsen, forskningsadjunkt i etik og retsfilosofi ved Roskilde Universitet, mener også, at det reelle omfang af diskrimination er svært at vurdere.
– Mange typer forbrydelser har meget store mørke tal, som er mørke, fordi de er svære at vurdere. Det gælder især den type forbrydelser, hvor offeret kan opleve en eller anden form for skam over, hvad der er sket. Formentligt er der mange, der bliver udsat for diskrimination, som ikke anmelder det, fordi de synes, at det er så skamfuldt, siger Frej Klem Thomsen.
Bidrager med information
På trods af de forholdsvis få registreringer, mener Sofie Aviaja Bünger, at kampagnen kan bidrage med noget information.
– Det, vi kan se ud fra det her, er, hvordan registreringerne fordeler sig forskellige steder, fordi at det er mange af de samme barer og diskoteker, der går igen, og det er meget interessant at se, siger hun.
Læs også: De glemte indvandrere