Festligt sammenhold til lærernes demo

Lærerenes demonstration
Lærerenes demonstration

Til lyden af Outlandish og Turboweekend og opvarmning af stand-up komikeren Sebastian Dorset trodsede mange feststemte demonstranter snestormen og deltog i demonstrationen arrangeret af Frie Skolers Lærerforening, Uddannelsesforbundet, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, Dansk Magisterforening og Danmarks Lærerforening, onsdag fra kl. 17, på Christiansborg Slotsplads i København.

– Jeg vil gerne støtte dette arrangement, og samtidig vil jeg også vise at vi står sammen – os alle sammen, forklarer Mick Rune Lysø, der er lærer og deltager i demonstrationen.

Ikke kun lærere

Derfor demonstrerer lærerne
Lærerne demonstrer for at sende et signal til regeringen om, at den skal respektere den danske model, og stoppe indblandingen i overenskomstforhandlingerne. Demonstrationerne fandt sted her:

  • København: Christiansborg Slotsplads
  • Aarhus: Store Torv
  • Aalborg: Gammel Torv
  • Odense: Flakhaven
  • Rønne: Store Torv

Kilde: www.dlf.org

Selvom det var landets lærere, der var i fokus, var der alligevel en del andre demonstranter, der mødte op for at vise deres sympati for lærernes sag. Johan Jacobsen var en af dem, han er 18 år og er elev, på produktionsskolen k-u-b-a. Han deltager alligevel for, at støtte op om selve sagen, det er første skridt mod noget der kun kan blive værre, fortæller Johan Jacobsen til onsdagens skolelærere demonstration på Christiansborg Slotsplads i København.

Arrangørerne bag demonstrationerne:

Frie Skolers Lærerforening, Uddannelsesforbundet, Gymnasieskolernes Lærerforening, Handelsskolernes Lærer-forening, Dansk Magisterforening og Danmarks Lærerforening.

Herudover anbefales demonstrationen af FOA, BUPL, HK kommunal, 3F – den offentlige gruppe, Dansk Social-rådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Socialpædagogernes Landsforbund,hovedorganisationen FTF og Politi-forbundet. Det sker blandt andet i form af støtteerklæringer samt opfordringer til medlemmerne om at deltage i demonstrationerne.