Foto: Ida Marie Østrup
I disse dage bliver der diskuteret, hvordan pengene for budgettet i 2023 Gladsaxe Kommune skal fordeles, og dagsordenen for spareforslag kommer den 12. maj. Byrådet forventer besparelser på et allerede økonomisk presset område.
I Børne- og Undervisningsudvalget har de blandt andet et stort fokus på støttekrævende børn, som for eksempel er børn med en diagnose som autisme eller aspergers syndrom, som man tidligere ville have sendt i et specialtilbud.
I Gladsaxe forsøger de sig med såkaldt co-teaching i folkeskolen. Det gør de for at kunne inkludere det stigende antal støttekrævende børn.
Serdal Benli (SF), formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe Kommune, fortæller, at løsningen med såkaldt co-teaching kommer børnene til gode.
– Vi kan konstatere, at der bliver flere og flere børn med diagnoser. Derudover viser forskning, at de her børn trives og klarer sig bedst, hvis de kan indgå i en almindelig skole sammen de kammerater, som de kender fra skolen og lokalområdet, fortæller han.
I Gladsaxe Kommune har de lige nu 20 inklusionslærere – også kaldet co-teachere – ansat, fordelt ud på de 10 skoler i kommunen. Det fortæller Trine Bjerg, som er leder af indsatsen for særlig støtte og inklusion på skoleområdet i Gladsaxe Kommune. Hun fortæller også, at co-teaching indtil videre har skabt positive ændringer for både lærere og elever.
– Vi oplever både, at læreren får nye kompetencer og bliver mere pædagogisk og fagligt reflekterende, og at klassemiljøet er positivt forandret, siger hun.
Faktaboks om co-teaching
Hvad er co-teaching?
Co-teaching er når to undervisere – én der ved noget om fag og undervisning, og én der ved noget om socialpædagogik – samarbejder om at planlægge og gennemføre undervisningen af børn med og uden særlige behov i det samme klasselokale.
Hvad gavner co-teaching?
Det, som co-teaching er udviklet til, er at skabe nogle mere inkluderende læringsmiljøer. Det, som co-teaching bidrager til, er at kunne møde alle børn i deres behov. Så det handler både om børns individuelle behov – for eksempel handicaps eller følelsesmæssige behov. Derudover handler det også om at skabe et fællesskab med positive relationer og interaktioner mellem børnene.
Hvornår gavner det?
Forskning peger på, at det på sigt har en gavnlig effekt for både børns trivsel og deres læringsudbytte.
Kilde: Janne Hedegaard Hansen, ph.d. og forskningsleder for Forskning og Udvikling på Institut for Pædagoguddannelse hos Københavns Professionshøjskole.
Samme oplevelse har de på Gladsaxe Skole. Signe Bille Melgård, som er faglig leder og koordinerende tovholder for co-teaching på Gladsaxe Skole, fortæller, at de oplever stor værdi af co-teaching ude i klasserummene.
Derudover fortæller hun, at skolerne får stor opbakning af politikerne i Gladsaxe Kommune.
– Vi har fået ansat to inklusionsvejledere på skolen, som er en tilføjelse i forhold til de midler, vi ellers har. Det er jo en opnormering med to ansatte, som vi kan sætte i spil i de klasser, hvor der er behov for ekstra hjælp, forklarer hun.
Et voksende problem
Signe Bille Melgård fortæller, at udfordringerne med at inkludere alle børn i klasserne dog ikke er løst allerede.
– Der kan være behov for hjælp i alle klasserum, fordi alle klasserum selvfølgelig kalder på, at undervisningen tilrettelægges i overensstemmelse med de børn, der er, siger hun.
Formanden for Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe, Serdal Benli (SF), peger også på, at problemet er voksende.
– Vi bruger rigtig mange ressourcer på at støtte vores sårbare børn. Helt konkret har vi sat 61 millioner kroner af til området over de næste fire år. Men vi kan jo konstatere, at antallet af støttekrævende børn er stigende. Derfor går vi af den her vej og har fundet en metode i co-teaching, som ser ud til at virke, siger han.
De 61 millioner kroner blev afsat i det kommunale budget for 2022. De 61 millioner er fordelt således: 20 millioner kr. i 2022, 17 millioner kr. i 2023, 14 millioner kr. i 2024 og 10 millioner kr. i 2025.
Trine Bjerg, leder af indsatsen for særlig støtte og inklusion, forventer, at der bliver arbejdet videre med co-teaching fremadrettet.
– Det er en klart en vej, hvor der er en samstemmende lyst til at udvikle videre. Både på politisk niveau og hos lærere, pædagoger, ledere og forvaltning, siger hun.
Det her område er presset mange steder, ikke kun i Gladsaxe. Derfor er vi også nødt til at få Christiansborg på banen.
Serdal Benli (SF), formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Gladsaxe Kommune
Hun fortsætter:
– Men det kræver en investering. Det ville være enormt givende, hvis alle klasser havde en co-teacher, og det er også noget alle er interesserede i. Jeg tænker da, at det er noget, der kommer til at udvikle sig, men det er ikke noget, man bare lige gør.
Læs også: Over 10 børn med særlige behov mangler skolepladser: »Det er et kæmpe problem«
Økonomien kan ikke følge med behovet
I Gladsaxe Lærerforening holder man også øje med økonomien. På en generalforsamling i foreningen d. 24. marts blev Gladsaxes kommunale budget for 2022 drøftet. I det kommunale budget for 2022 blev der blandt andet sparet på skolernes vikartimer og lærerressourcer i pausetimerne. Det møder kritik fra Gladsaxe Lærerforening, da det ifølge dem betyder færre lærere, hvilket er et tab for skoleområdet.
– Besparelsen er ikke konkret udmøntet endnu, men vi bliver jo færre lærere om den samlede opgave, skriver formanden for Gladsaxe Lærerforening, Thomas Agerskov, i en mail.
Ifølge formanden for Børne- og Undervisningsudvalget, Serdal Benli, er der tale om en reduktion i skoleområdets økonomi, for at få råd til støttekrævende børn.
– De besparelser var nødvendige for overhovedet at kunne tilføre penge til netop det specialpædagogiske område, som jo er under markant pres ligesom i alle andre kommuner. Besparelserne var ikke noget, der ville gå udover den faglige del af folkeskolen, siger han.
Trine Henriksen (Enhl.), som sidder i byrådet, er enig i, at området er under pres.
– Der er kæmpe underskud på området for støttekrævende børn. Derfor venter vi spændt på det kommende budget, for der skal igen findes mange penge til støttekrævende børn. Problemet er, at alle udvalg er blevet pålagt at finde besparelser på 1%, hvilket jo er rigtig mange penge i Børne- og Undervisningsudvalget, siger hun.
Serdal Benli (SF) håber også, at folketingspolitikerne vil finde flere penge til kommunen.
– Det her område er presset mange steder, ikke kun i Gladsaxe. Derfor er vi også nødt til at få Christiansborg på banen. Nu har Gladsaxe tilført ressourcer til det her område, men vi kan også bare konstatere, at der kommer flere og flere sårbare børn, hvilket kræver flere og flere ressourcer. Vi tager gerne vores ansvar, det er det, som vi forsøger her i Gladsaxe ved implementeringen af co-teaching, siger han.
Sådan gjorde vi: Idéen opstod på baggrund af en samtale med et familiemedlem om co-teaching i Gladsaxe. Artiklen udformede sig ved telefoniske samtaler og mailkorrespondancer med politikere, skoler og foreninger i Gladsaxe Kommune.