Over 10 børn med særlige behov mangler skolepladser: »Det er et kæmpe problem«

I Hørsholm Kommune mangler mere end 10 børn pladser på specialundervisningstilbud. Nu skal politikerne finde alternative løsninger hurtigst muligt.
Foto: Phil Roeder/Flickr

En stor gruppe børn med forskellige diagnoser har brug for specialundervisning, men i Hørsholm har man svært ved at finde plads til dem alle.

Lige nu er der mere end 10 børn i alderen 5-12 år, der er blevet visiteret til specialundervisningstilbud, der stadig ikke ved, hvor de skal starte efter sommerferien.

Torsdag diskuterede Hørsholm Kommunes Børne- og Skoleudvalg diskutere, hvordan man kan imødekomme børnenes behov.

– Hørsholm Kommune er en lille kommune. Derfor har vi tidligere købt pladser f.eks. i Lyngby-Taarbæk, Helsingør og Fredensborg Kommune. Men da de selv skal gøre brug af deres pladser, står vi ret pludseligt med et problem, hvor vi udfordret på at finde nok pladser til vores børn, siger Hanna Bohn Vinkel, chef for Center for Dagtilbud og Skole i Hørsholm Kommune, inden mødet. 

Hørsholm Kommune har selv fire specialundervisningstilbud, men ingen af dem har flere pladser. Ligeledes pointerer kommunen, at de eksisterende undervisningstilbud ikke har de rette kompetencer til at imødekomme børnene, der alle har forskellige funktionsniveauer og udfordringer – De fleste af dem med en autismediagnose.

Politikere kommer med flere løsningsforslag

Maj Allin Thorup (K), formand for Børne- og Skoleudvalget i Hørsholm er bekymret over situationen, som hun kalder en udfordring.

– I år har både Helsingør og Fredensborg Kommune sagt, at de simpelthen har brug for at bruge kapaciteten selv, fordi de også har stor stigning af børn med autisme diagnoser. Nu står vi med en udfordring med børn, som vi ikke kan tilbyde specialundervisning. Det er jo lovpligtigt at tilbyde relevante skoletilbud – også til børn med specielle behov, fortæller Maj Allin Thorup. Vi skal på meget kort tid finde både lokaler og relevant indhold til sådan et tilbud til mere end 10 børn. Det er en kæmpe udfordring, siger hun.

Læs også: Næsten halvdelen af børn med autisme kommer ikke i skole

Børne- og Skoleudvalget er allerede præsenteret for flere løsningsmuligheder. Blandt andet forslaget om, at udvide pladserne på Hørsholms egen specialtilbud, Lundevejsskolen.

Næstformanden i Børne- og Skoleudvalget, Louise Zabel (SF) er forbeholden før mødet for denne mulighed. Hun foreslår i stedet, at man afsøger andre muligheder blandt kommunens allerede-eksisterende bygninger:

– De har så vidt jeg ved ikke plads derovre (På Lundevejsskolen, red.), og de har heller ikke nødvendigvis kompetencerne. Lundevejsskolen har haft til formål at være et trygt tilbud til børn, der ikke har haft det godt i vores andre tilbud. Jeg synes stadig, vi mangler at blive helt skarpe på, hvilke særlige undervisningsbehov de børn har. Med den her gruppe, som vi står med nu, er det tydeligt, at der i højere grad er tale om autisme, siger hun og foreslår det hvide hus på Stampevej 10, som ligger ved siden af SFO’en Stampen.

– Jeg har tidligere foreslået, at vi bruger huset til 5-6. klasserne i dagtimerne og til de unge om aftenen. Det synes jeg stadig er en god idé, men nu står vi i det akutte behov for skolepladser til børn med særlige behov, som er ret udsatte lige nu, fordi de pt. er i tilbud, der slet ikke egner sig til dem. Huset på Stampevej 10 skal dog sættes i stand først, så det er ikke sikkert, det kan nås, siger Louise Zabel.

Vi skal på meget kort tid finde både lokaler og relevant indhold til sådan et tilbud til mere end 10 børn. Det er en kæmpe udfordring
Maj Allin Thorup (K), formand for Børne- og Skoleudvalget i Hørsholm

Det forkerte skoletilbud kan føre til flere diagnoser

Størstedelen af de mere end 10 børn har autismediagnoser, og de har derfor bl.a. anerledes sensoriske, kommunikative- og sociale behov, som en almindelig skole ikke nødvendigvis kan imødekomme.

Kathe Johansen, Landsformand i Landsforeningen Autisme, fortæller, at det har kæmpestor betydning for børns trivsel, hvis de ikke er i et skoletilbud, der er tilpasset deres behov:

– Det er simpelthen så træls at læse, at der er 10 børn, hvor mange af dem har autisme, og der ikke er noget tilbud til dem. Det er et kæmpe problem i hele landet, at der er så få specialiserede tilbud til autister. I kommunerne er der ikke mange autisme-specifikke tilbud. Mange kommuner har sammenlagt deres specialklasser med alle handicappede i store skoler. Det gør, at man har udvandet specialiseret varetagelse på autisme området. Vi oplever, at der er mange kommuner, der ikke har specialiserede tilbud til børn med autisme, forklarer hun.

Læs også: Landsforeningen Autisme: »Forældre råber og skriger på hjælp, men de får sjældent den hjælp, de har brug for«

Landsforeningen Autisme får efterhånden flere og flere tilbagemeldinger fra medlemmer, der oplever mistrivsel på grund af placering i de forkerte skoletilbud. Hun fortæller, at det kan have alvorlige konsekvenser for både børnene og deres pårørende:

– Mistrivsel kan føre til, at børn er nødt til at blive hjemme fra skole, og det er ikke fordi, at de ikke vil til undervisning. Men når man bliver mødt med nogle krav, og man ikke får de rammer, som passer til det handicap, man har, så kan man få en masse følgediagnoser såsom stress, angst og depression. Det rammer familien, når børnene er nødt til at blive hjemme fra skole. Så er mor eller far også nødt til at blive hjemme fra arbejde. Det kan koste forældrenes arbejdsplads og tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Kathe Johansen.

FAKTA: Et stigende antal børn bliver visiteret til specialundervisningstilbud:

  • I 2015 modtog 1.649 elever i grundskolen specialundervisning mellem 9-20 timer om ugen.
  • I 2020 var der 2.761 elever.
  • I 2015 modtog derimod 26.478 elever specialundervisning over 20 timer om ugen.
  • I 2020 var dette tal vokset til 31.636

Kilde: Danmarks Statistik

Ingen garanti for løsning nu

Både Maj Allin Thorup (K) og Louise Zabel (SF) understreger alvorligheden og vigtigheden i at finde de rigtige specialtilbud til børnene så hurtigt som muligt, men de ser ikke opgivende på sagen endnu.

– Det positive er, at der er stor velvilje til at finde løsninger sammen på tværs af kommuner. Jeg tænker ikke, at Hørsholm står alene i den her situation. Jeg tror stadig godt, at vi kan få noget godt op og stå inden det næste skoleår, siger Maj Allin Thorup.

Selvom der er stor vilje i Børne- og Skoleudvalget til at finde de rigtige pladser til alle børnene med særlige behov, kan kommunen ikke love, at der kommer en konkret løsning i denne uge.

– Udvalget giver jo en retning på en løsning på mødet, som vi så skal arbejde videre med. Der skal først drøftes de muligheder, der er, forklarer centerchef Hanna Bohn Vinkel. Men det er helt sikkert, at vi har en løsning, når vi når frem til d. 1. august. Nu skal vi afklare, hvad det er for en løsning, vi skal gå videre med. 

Sådan gjorde vi: Skribenten blev opmærksom på debatter i lokale medier omkring specialundervisningsområdet i Hørsholm Kommune. Derefter læste journalisten kommunes referater og dagsordener for Skole- og Børneudvalget for at undersøge problematikkerne, og hvad politikerne havde for sinde at behandle dem. Der faldt de over et punkt på en dagsorden for 7/4-2022, som artiklen er baseret på. Alle kilder er interviewet over telefon.