Eftermiddagen ser sin begyndelse i Fredensborg gågade. Der er en ro, kun afbrudt af delvise latterudbrud fra det lokale værtshus, hvor døren står på klem. De første fyraftensøl er allerede langet over disken.
Antallet af værtshuse i Danmark har i mange år været faldende. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der alene i oktober måned var 14 værtshuse, som gik konkurs og lukkede. Det er det højeste antal målt på en enkelt måned i 2022.
Først tvang Covid-19 pandemien mange små værtshuse til at dreje nøglen om – og nu, de stigende elpriser.
Klaus Mathiesen er ejer af værtshuset Cafe Pingo i Fredensborg og har af flere omgange kæmpet for at kunne holde åbent.
Han oplever, at der er flere problemer, der kan spænde ben for ham som værthusejer.
– Det er jo udfordring på udfordring først med corona og nu en energikrise. Man klarer et problem, og så får man bare losset et nyt ned over sig. Jeg oplever, at det bliver dyrere. Heldigvis er det et lille sted, og vi behøver ikke at fyre så meget strøm af, men man kan stadig godt mærke det. Det er endnu en forhindring at skulle overvinde. Man er nervøs som bodegaejer i disse tider, siger han.
Så mange værtshuse har måtte dreje nøglen om i 2022
– I oktober måned gik 14 værtshuse konkurs, hvilket er det højeste antal målt på en måned i 2022.
– Syv værtshuse gik konkurs i henholdsvis marts og juni måned – det er det næsthøjeste antal målt på en måned i 2022.
– Samlet er 59 værtshuse indtil videre gået konkurs i 2022.
Kilde: Danmarks Statistik
Ikke første gang
Klaus Mathiesen har før oplevet at se et af sine værtshuse i modvind. Efter fem år som ejer måtte han den 8. juli i år lukke sit andet værtshus, Cafe Rosen, i Hillerød.
Han mener, at nedlukningerne under Covid-19 gjorde, at de omkringliggende beboere havde glemt, hvor meget larm, der normalt kom fra værtshuset.
– Under corona-krisen, hvor der var lukket i fire måneder ad gangen, længtes folk efter at komme ud. Og da vi fik lov at åbne stille og roligt igen, blev der klaget på livet løs. Primært støjklager. Så det blev sværere at have et værtshus i nærheden af beboelse. Efter to retssager blev vi lukket ned. Det var meget trist, fortæller han.
Læs også: Coronaundtagelse forlænges: »Vi vil give vores skoler så meget frihed som muligt«
Et godt socialt samlingspunkt
Klaus Mathiesen er ærgerlig over den triste tendens til konkurser, da han ser værtshusene som et vigtigt mødested for byens borgere. Han mener det skaber grundlaget for plads til at kunne mødes på tværs af generationer.
Anders Højberg Kamp, kulturjournalist og medforfatter til ‘Stamsteder, en beretning om brune værtshuse i København’, ser også værtshuset som et sted, der med sin uformelle stemning, kan knytte folk sammen.
– Værtshuse er et uformelt mødested for folk i nabolaget, her kommer høj og lav. Ikke mindst fordi alle har råd til at komme der og få en øl til en 20’er. Man skal så finde sig i hinanden, at nogle ryger, og nogle drikker for mange bajer, nogle åbner måske munden og siger det forkerte på et forkert tidspunkt, ytringsfriheden er meget stor på et værtshus. Værtshuset er en af de få institutioner, hvor det er lovligt at tale med fremmede mennesker, hvor man kan lære nye personer at kende, siger Anders Højberg Kamp.
Foruden at fungere som mødested mener Anders Højberg Kamp også, at værtshusene giver et fællesskab til de, som mangler det.
– De er jo også sociale institutioner for ensomme, og socialt udsatte, skæve eksistenser osv. Så de løfter også en samfundsopgave, siger han.
Sådan gjorde vi:
Journalisten tog kontakt til Danmarks Statistik for at få indsigt i konkrete tal vedrørende værtshuse, der lukker. Derefter tog journalisten kontakt til en ejer, der før havde oplevet at lukke sit værtshus. Interviewet med Anders Højberg Kamp er foretaget over telefon.