Foto: MorgueFile
På Havnegade 5 i København står nogle eftertragtede maskiner. De kan nemlig lave hunde, plovmænd og tudser. Her bor Nationalbanken, der forsyner samfundet med sedler og mønter.
Men Nationalbanken bestemmer ikke alene, hvor mange penge, der er i omløb i Danmark. Bankerne skaber nemlig penge, når de laver lån. Det er problematisk at bankerne har fået den magt. Derfor skal vi have en pengereform, mener foreningen Gode Penge, der er en del af bevægelsen International Movement for Monetary Reform og inspireret af Positive Money UK.
Pengereform uundgåelig
Gode Penges forslag til en pengereformen indeholder flere elementer, men handler grundlæggende om at staten skal give Nationalbanken eneret på at skabe penge, fortæller Rasmus Hougaard Nielsen, der er cand.polit med speciale i skattepolitik og formand for Gode Penge.
– Det er uundgåeligt, at der kommer en pengereform. Vi prøver bare at pejle det i en demokratisk retning, i stedet for at det er bankerne, der kommer til at bestemme, siger Rasmus Hougaard Nielsen.
I virkeligheden er det en reform, der går på tværs af partifløjene
Rasmus Hougaard Nielsen, formand for Gode Penge
Lige nu er der ikke lovgivning i forhold til elektroniske penge. I grundloven findes kun en 150 år gammel lov, hvor der står at kongen har eneret på at lave mønter, uddyber han.
– Derfor mener vi, at man skal opdatere loven til at sige, at det er staten, fællesskabet eller demokratiet som har eneret på at skabe alle former for penge, fortæller Rasmus Hougaard Nielsen.
Læs også: ’Det er ikke en finanskrise. Det er en pengekrise’
Foreningen er inspireret af bevægelsen Positive Money, der har rødder i England og søsterorganisationer i 17 lande. Mens pengereformen i Danmark er blevet mødt med en fordom om at være socialistisk, bliver den i England og USA betragtet som ”ultra liberal”, siger Rasmus Hougaard Nielsen.
– I virkeligheden er det en reform, der går på tværs af partifløjene, siger han.
”Lige lovlig centralistisk”
Men forslaget om, at Nationalbanken skal stå for al pengeudstedelse er ”lige lovlig centralistisk”. Det mener professor i økonomi Jesper Jespersen ved Roskilde Universitet.
Det radikale forslag til en pengereform kan sætte tingene lidt på spidsen og på den måde gøre det tydeligere, hvilken rolle bankerne udfører
Jesper Jespersen, professor i økonomi
– Jeg synes hellere man skulle lave et strammere regelsæt for bankerne. Et stort problem i banksektoren er uigennemsigtighed, og det kunne man afhjælpe ved at adskille bankerne fra realkredit- og forsikringsselskaber.
På den måde mener professoren, at man både kunne bevare den demokratiske kontrol og fleksibiliteten. Han understreger dog, at foreningen er med til at sætte gang i vigtig debat.
– Jeg synes, diskussionen om, om vi har mistet kontrollen med pengeskabelsen, er meget relevant. Det radikale forslag til en pengereform kan sætte tingene lidt på spidsen og på den måde gøre det tydeligere, hvilken rolle bankerne udfører.
Bankerne skaber penge
Foreningen har to mål: at arbejde for pengereformen og at udbrede baggrunden for reformen, nemlig at bankerne skaber penge.
Det sker, når en person går ned i banken og får et lån. Så skriver banken et beløb på den persons konto. På den måde skaber banken elektroniske penge ud af den blå luft. Når lånet betales tilbage, forsvinder pengene igen.
Derved øger og sænker bankerne pengemængden i samfundet. Og det skaber påvirker økonomien og samfundet.
Det, man kan undre sig over, er at bankerne får så frie tøjler
Jesper Jespersen, professor i økonomi
– Fra 2003 til 2008 blev pengemængden i Danmark fordoblet. Det vil sige, at der på 5 år blev skabt lige så mange penge som fra 1875 til 2002, altså på godt og vel 130 år. Alle pengene blev skabt som gæld, altså lånt i bankerne, siger Rasmus Hougaard Nielsen.
Pengeskabelsen er meget voldsom og sker med udgangspunkt i bankernes og ikke samfundet interesse. Og den magt, har politikerne ikke aktivt givet bankerne, uddyber formanden.
Det demokratiske pengesystem
Det er snarere teknologiske fremskridt, der har gjort at bankerne kan skabe penge, end bevidst politik, siger Rasmus Hougaard Nielsen.
– Bankerne har fået magten til at lave penge, fordi penge har forandret sig. Og penge har forandret sig på grund af den teknologiske udvikling, siger Rasmus Hougaard Nielsen.
Læs også: ’Stop bankernes pengeskabelse ud af den blå luft’
Politikerne har haltet efter udviklingen, og derfor skal staten tage retten til at skabe penge tilbage fra bankerne. På den måde kan pengesystemet blive demokratisk.
Men økonom Jesper Jespersen er ikke enig i, at bankerne ikke har fået magten til at skabe penge demokratisk.
– Regeringerne har givet bankerne ret til at skabe penge, og den magt kan parlamenterne til enhver tid trække tilbage. Det, man kan undre sig over, er at bankerne får så frie tøjler, siger professoren.