Hvis man ønsker at stoppe terrorister i Europa, så er det ikke vejen frem at bombe mod terrorgruppen Islamisk Stat i Syrien.
Sådan lyder vurderingen fra terrorforsker Lars Erslev Andersen, efter at den franske præsident, Francis Hollande, har meldt ud, at Frankrig nu er i krig mod Islamisk Stat. Helt konkret valgte Frankrig at bombe den syriske by Raqqa søndag eftermiddag, som bliver kontrolleret af Islamisk Stat og anses for at være terrorbevægelsens hovedby.
Læs også: Ekspert: Hacker-gruppes krig mod IS er svær at vinde
Terrorforsker fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Lars Erslev Andersen tror ikke, at dét at bombe Islamisk Stat er den ideelle måde at håndtere terrorangrebet mod Paris på. Han mener i stedet, at man bør gøre noget ved de områder, hvor de radikale ideologier dyrkes – i ghettomiljøerne.
– Man vil intensivere bombninger i Syrien, men det tror jeg ikke er vejen frem. For vi ved ikke, om det har nogen effekt. Man skal i stedet tænke på, hvorfor det er, at radikale miljøer opstår. Gør noget ved de ghettodannelser, som vi ved er der, siger han.
Der er et relativt tydeligt mønster i den terrorisme, der har ramt Frankrig de sidste ti år, da den udgår fra nogle bestemte miljøer i Frankrig.
Lars Erslev Andersen, terrorforsker fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
Kolonihistorien spøger i ghettoerne
Frankrigs angreb mod Islamisk Stat kommer efter terrorangrebet i Paris fredag aften. Islamisk Stat påtog sig kort tid efter terrorhandlingen skylden for de i alt seks angreb. Dødstallet er nu oppe på 132 og omkring 300 blev såret.
Terrorangrebet fredag den 13. november er ikke det første terrorangreb mod Paris. Før i fredags var det senest satireavisen Charlie Hebdo, der blev ramt i januar. Grunden til, at Paris endnu engang blev målet, er ifølge Lars Erslev Andersen på grund af historiske følger.
– Der er et relativt tydeligt mønster i den terrorisme, der har ramt Frankrig de sidste ti år, da den udgår fra nogle bestemte miljøer i Frankrig. Det hænger sammen med en lang konflikt, som Frankrig har været involveret i i Nordafrika. Og det hænger sammen med ghettodannelserne, hvor nogle identificerer sig mere med Islamisk Stat end med den franske nation, siger han.
Læs også: Løkke: Det er et ubeskriveligt og kynisk terrorangreb
De beslutninger, der allerede er blevet taget i Frankrig, kan der ikke justeres ved, men netop ghettodannelserne kan man arbejde med, og det mener Lars Erslev Andersen er nødvendigt.
Han mener, at det er vigtigt, at der fokuseres mere på, hvordan vi skal forebygge ghettoområderne, så vi kan stoppe de kriminelle handlinger, som planlægges i ghettoerne.
– I Frankrig ser man nogle radikale miljøer, hvor der er et sammenrend af dels radikale ideologier og dels kriminelle handlinger. Frankrig skal holde øje med de radikale miljøer, men man skal også tænke på, at det er store ghettomiljøer, så de skal virkelig målrette indsatsen, der hvor der er en begrundet mistanke om udviklingen af vold, siger Lars Erslev Andersen.
Opprioriter arbejdet med de personer, som udadtil er til fare for andre og skab en dialog med de muslimske miljøer.
John Andersen, forsker i ghettoisering fra Roskilde Universitet
Terrorforskeren mener ikke, at kun Frankrig bør reagere på, hvad der sker i ghettoområderne, han mener også, at en opmærksomhed omkring disse ville være en klar fordel for Danmark efter attentatet på Krudttønden på Østerbro i København 14. februar i år.
– I Danmark er det Nordvest-kvarteret, hvor Omar El-Hussein, der stod bag attentatet på Krudttønden også kom fra. Vi skal se, hvad det er for nogle sociale problemstillinger, der gør sig gældende der. Det samme må man kigge på i Frankrig. Og de mennesker, man har i miljøerne, må man altså prøve at holde bedre styr på, end man hidtil har gjort, lyder vurderingen fra Lars Erslev Andersen.
Myndighederne skal koordinere bedre
Selvom man i både Frankrig og Danmark kan forsøge at reagere på det, der sker i ghettomiljøerne, så er det vigtigt at understrege, at de to landes ghettoområder slet ikke er ens. Forsker i ghettoisering fra Roskilde Universitet John Andersen forklarer, at de små radikale miljøer, der findes i Danmark, slet ikke er på samme skala som Frankrig.
Dog har han stadig nogle overordnede råd, hvis man vælger at fokusere mere på at udrydde radikaliseringen i ghettoerne.
– Opprioriter arbejdet med de personer, som udadtil er til fare for andre og skab en dialog med de muslimske miljøer. Kommuner og psykiatri skal arbejde ordentligt sammen om konkrete enkelte personer, og ikke bare håndtere dem som voldelige islamister, men som almindeligt psykisk syge og sårbare, lyder anbefalingen.