Velfærdsteknologi, som f.eks. robotstøvsugere, kan ikke erstatte den menneskelige hospitals- og hjemmepleje, fortæller Søsser Brodersen, forsker ved Aalborg Universitet. Hun har igennem længere tid forsket i velfærdsteknologi og undersøgt, hvordan den bruges ude i kommunerne, og hun er kritisk overfor politikernes store tiltro til de nye teknologier:
– Jeg tror, der er nogle konflikter med, hvem det er, hjælpemidlerne skal hjælpe – er det brugerne, eller er det personalet? Der mangler vi simpelthen at få en dybere forståelse for, at vi ikke bare kan effektivisere os ud af den kæmpe udfordring, vi har omkring, at der bliver flere ældre og svage patienter. Der tror jeg, at velfærdsteknologien kan hjælpe os et skridt på vejen, men den kan ikke løse hele problemet, siger hun.
Rådmand: Det handler ikke om penge
Odense Kommune har valgt at satse stort på brugen af velfærdsteknologi, især robotstøvsugere. De nye teknologier skal både være en gevinst for brugerne, for personalet i sundhedssektoren og ikke mindst for kommunens budgetter.
Ifølge Jane Jegind (V), borgmesterkandidat og rådmand i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune, er det ikke kun et spørgsmål om penge:
– Jeg vil heller ikke effektivisere mig ud af det. Vi skal innovere os ud af det. Det handler ikke bare om økonomi. Ja, vi skal også finde penge. Men vi har vendt det om og sagt; i stedet for at holde fokus på, hvor mange penge vi skal finde, så jagter vi potentiale og laver innovationsprojekter, siger hun.
Den menneskelige kontakt forsvinder
Søsser Brodersen ser et stort potentiale i velfærdsteknologien, men deler ikke Jane Jeginds optimisme for robotterne:
– Man skal være meget opmærksom på, at selvfølgelig kan nogle af de her mekanismer måske godt erstatte nogle ting, men de kan ikke erstatte den menneskelige kontakt. Den kontakt som man oplever, mens der bliver støvsuget eller gjort rent, kan jo også være med til at højne den livskvalitet, som den ældre har.
Jane Jegind er opmærksom på ensomhedsproblemet, men mener at udfordringen skal løses igennem frivillighed. Hun synes ikke, at det er kommunens opgave at sørge for selskab til de ældre borgere:
– Vi har en udfordring omkring ensomhed, men den nægter jeg simpelthen at løse med kommunal støvsugning. Det er ikke Socialt Sundhedscenter, der skal sidde ude og drikke kaffe med fru Petersen. De skal ikke være fru Petersens netværk. Men vi skal være dem, der hjælper fru Petersen med at få et netværk. Og der er altså en forskel i det, siger hun.