Forsker: Storbyens grundvand er fortabt

Grundvandet under storbyerne er forurenet af kemikalier, og forureningen fortsætter. Vi mangler stadig viden omkring kemikalierne, siger Jørgen Eivind Olesen, der er forsker ved ”Klima og Vand” ved Aarhus Universitet.

– Vi bruger lige nu nogle kemikalier, som vi egentlig ikke ved, hvor ender henne. Det kan blandt andet være i utætte kloakrør under byerne. Så omkring vores byer er sandheden vel, at vores grundvand er fortabt, siger Jørgen Eivind Olesen.

Der ligger alt muligt nede i jorden og mere, der er på vej derned. Men vi kender ikke alle kilderne, så det begrænser vores muligheder for at gøre noget ved det.

Bente Villumsen, Grundvandsekspert hos Danmarks Naturfredningsforening

Bente Villumsen, der er ansat i Danmarks Naturfredningsforening med ekspertise indenfor grundvand, vil ikke kalde grundvandet fortabt, men hun ved godt, at det står skidt til.

– Under næsten alle vores byer er der en byforurening. Det kan for eksempel være på grund af industri, der har efterladt kemikalier gennem tiden. Vandet under vores storbyer er derfor ikke brugbart til drikkevand, siger Bente Villumsen.

Gammel skade er største problem

Mens kun 10-20 procent af vores vand bliver brugt til drikkevand, bliver 70 procent brugt til landbruget. Landbruget spiller også en rolle i forureningen af vores grundvand. I Danmark har vi forsøgt at mindske ødelæggelsen af grundvandet ved blandt andet at bruge mere skånsomme pesticider i landbruget.

– De forureninger, som vi ser i Danmark er gammel skade fra tidligere tilladte pesticider, siger Jørgen Eivind Olesen.

 Vores grundvand falder faretruende og har langsigtede trusler, og det tager lang tid at genopbygge vores ressourcer. Det kan tage årtier eller århundreder.

Jørgen Eivind Olesen, forsker ved Aarhus Universitet

Det betyder dog ikke, at de sprøjtegifte, der bruges i landbruget nu, ikke forurener. De gør det blot i et mindre omfang. Men det er i høj grad brug af de giftige pestcider og industriafflad, vi mærker effekterne af.

– Der ligger alt muligt nede i jorden og mere, der er på vej derned. Men vi kender ikke alle kilderne, så det begrænser vores muligheder for at gøre noget ved det, siger Bente Villumsen.

Læs også: Derfor regner det mest om efteråret

Hun pointerer endnu en udfordring i forbindelse med oprydningen.

– Regionerne skal rydde op efter blandt andet jordforurening og industriforurening. Det gør de også, men deres budgetter kan slet ikke holde til at tage sig af al den forurening, siger hun.

Faldende vandressourcer

Vores forurenede grundvand er dog blot en af mange vandudfordringer, som vi står over for nu og i fremtiden. En ny rapport, ”2013-14 State of the Future”, fra tænketanken The Millennium Project nævner blandt andet, at vi har faldende vandressourcer.

– Vores grundvand falder faretruende og har langsigtede trusler, og det tager lang tid at genopbygge vores ressourcer. Det kan tage årtier eller århundreder, siger Jørgen Eivind Olesen.

Mindre vand pr. indbygger

Samtidig er forventningerne i rapporten, at vi er 2,4 milliarder mennesker mere i 2050.

– Vi har en udfordring i, at vi bliver flere og flere mennesker, der spiser mere og mere. Vandet i landbrug dækker 40 procent af vores fødevareproduktion. Derfor vil det være en rigtig kedelig situation, hvis vi ikke kan vande markerne, siger Jørgen Eivind Olesen.

Læs også: Professor: Flere hjertestop dagene efter høj forurening

Et af The Millennium Projects råd er, at der skal producere dyr til kød uden brug af vand. Men det ser Jørgen Eivind Olesen ikke som et egentlig alternativ.

– Det vil stadig kræve protein og kulhydrater at opdyrke de kulturer, der skal blive til det kunstige kød. Det vil godt kunne spare lidt, men det vil ikke være det, der er løsningen, siger han.

Han har dog ikke andre bud på, hvordan man i stedet skal løse verdens vandproblem.

Ifølge OECD forventes det at halvdelen af verdenen vil bo i områder med vandmangel i 2030.

  befolkningstal, Drikkevand, forurening, fremtid, fremtidsforskning, Klima, landbrug, vand