Furesø Golfklub går en grønnere vej

Jan Braginski er bestyrelsesmedlem i Furesø Golfklub
Privatfoto: Jan Braginski

Hole-in-one, driver eller par. Golfudtrykkene bliver hyppigt benyttet af spillerne i Furesø Golfklub, men vejen til succes er ikke uden omkostninger i klubben, hvor golfspillerne dyrker sporten på en pesticidfri bane.

Brugen af pesticider på de danske golfbaner er før blevet omtalt kritisk, hvilket altså også har medvirket til, at medlemmerne i Furesø Golfklub i dag spiller på en golfbane, der er fri for pesticider.

Vores golfbane er 100 % pesticidfri. Vi må slet ikke bruge pesticider på banen. Det er noget mange andre golfklubber gerne må. I en del andre klubber kan de benytte giftstoffer til at bekæmpe ukrudt og svampesygdomme, noget der kan klares med at sprøjte banen. Hos er det 100% manuelt arbejde.

Jan Braginski, bestyrelsesmedlem i Furesø Golfklub

Fakta om Furesø Golfklub (fggolf.dk)
Bestyrelsesformand: Lotte Burchard
Stiftet i 1974
Banen er 27 huller fordelt på tre ni-huller
Banen har også en par tre bane

FC Nordsjælland får ros af fodboldklubberne i Furesø

100 procent pesticidfri bane i Furesø Golfklub

Bestyrelsesmedlem i Furesø Golfklub, Jan Braginski, fortæller om den pesticidfrie bane.

– Vores golfbane er 100 % pesticidfri. Vi må slet ikke bruge pesticider på banen. Det er noget mange andre golfklubber gerne må. I en del andre klubber kan de benytte giftstoffer til at bekæmpe ukrudt og svampesygdomme, noget der kan klares med at sprøjte banen. Hos os er det 100% manuelt arbejde.

For Furesø Golfklub fastsættes reglerne med brugen af pesticider i kommunen. Men klubben har også selv målsætninger omkring en miljøvenlig vedligeholdelse af golfbanen.

Jan Braginski fortæller om greenkeepernes manuelle arbejde.

– Greenkeeperne har udviklet nogle specielle værktøjer til at hive forskellige typer ukrudt op. Svampe- og ukrudtsbekæmpelse foregår f.eks. ved at blande forskellige græssorter med forskellige egenskaber sammen. Det er dyrere at vedligeholde en pesticidfri bane, da det koster flere mandetimer – som jo ikke er billige i Danmark, siger Jan Braginski og fortæller om greenkeepernes arbejdstimer, – Vi har 10,2 årsværk beskæftiget med vedligeholdelse af vores 27 huller. Det antal er højere, end hvis vi kunne benytte pesticider i forbindelse med svampe- og ukrudtsbekæmpelse.

Generelt har Furesø Golfklub en tro på, at det bliver et krav med pesticidfrie baner i Danmark og i udlandet.

Furesø Golfklubs chefgreenkeeper, Thomas Pihl, har oparbejdet stor erfaring med at håndtere en pesticidfri bane. En erfaring der nu er stor efterspørgsel omkring. Han afholder en del foredrag – også udenfor Danmarks grænser, og deltager f.eks. i en erfaringsgruppe hvor de i over 10 år måler effekten af forskellige græstyper og blandinger i 8 klubber og indsamler data for denne udvikling.

– Vi har en tro på, at på den lange bane bliver det her et krav (Pesticidfrie baner) i flere golfklubber både herhjemme, men også internationalt. Altså at man forsøger at drive boldbaner lidt mere på naturens præmisser, siger Jan Braginski.

Fakta om Dansk Golf Union (danskgolfunion.dk)
Har 185 medlemsklubber
60 golfklubber på Sjælland
Den største golfklub i Danmark er Smørum Golfklub

Borgere leverer klimaløsninger i Furesø

– Superflot af Furesø Golfklub, mener formand for Dansk Golf Union
I Dansk Golf Union er de også opmærksomme på, at der er et behov for at reducere brugen af pesticider i de danske golfklubber. Formand for Dansk Golf Union, Lars Broch Christensen, mener, at Furesø Golfklub gør et flot stykke arbejde med den pesticidfrie bane.

– Det er superflot. Der er mange faktorer, der spiller ind rundt omkring: Hvornår er banen etableret, hvad ligger den på af jord, og hvordan kan man pleje den.

Brugen af pesticider og belastningen på de danske golfbaner er faldet markant ifølge Miljøstyrelsens hjemmeside, der hvert år siden 2013 har opgjort danske golfbaners forbrug af pesticider.

Der er 1789 aktive golfspillere pt i Furesø Golfklub og på landsplan er tallet lige nu 162.957 golfspillere, hvilket står på Furesø Golfklubs og Dansk Golf Unions hjemmeside.

Til næste år skal Furesø Golfklub være vært for det globale arrangement DP World Tour.

Sådan gjorde vi: Journalisten startede med at researche baggrunden for historien om Furesø Golfklub på Furesø Golfklubs hjemmeside. Journalisten kontaktede efterfølgende Furesø Golfklub og foretog interview med Jan Braginski. Dernæst kontaktede journalisten, Lars Broch Christensen, og foretog også her et interview.