– Når man begynder at tænke på kondition, kropsvægt og kampform, så begynder du at holde dig væk fra alt det der ballade, for der er ikke noget flovere end, at tabe en kamp på grund af du ikke er i god nok form. Til sidst så tænker man, er det det værd? Det er det overhovedet ikke, siger Mohammed Majdi Yasin, hvis kropsbygning og faste håndtryk vidner om, at tankerne i høj grad er på træning.
Den 17-årige unge dansker med palæstinensiske rødder er født og opvokset i Mjølnerparken, der ligger på Nørrebro i København. Et social boligbyggeri berygtet for utryghed og kriminalitet. Han har, som han selv siger det, oplevet lidt af hvert og er ikke fejlfri. De seneste års store fokus på sin sport har dog gjort ham i stand til at sige fra og stå for det gruppepres, der følger med et liv i et udsat boligområde.
Det der betyder noget, det er, at der er nogle voksne, der tager dem alvorligt og bruger tid på dem.
Bjarne Ibsen, professor ved Syddansk Universitet
At dyrke sport det er godt, det ved de fleste. Men at sport kan mindske risikoen for at ende i en kriminel løbebane, det kan måske komme som en overraskelse for nogle. Ikke desto mindre er det, hvad en ny rapport fra Center for Boligsocial udvikling konkluderer. Det er især det sociale og identitetsskabende fællesskab og stærke rollemodeller, der kan være med til at holde de unge væk fra kriminalitet.
– Det handler om at lære nogle sociale kompetencer. Hvordan man opfører sig. Der er jo simpelthen nogle regler, man skal overholde, både i forhold til sporten, men også nogle sociale regler i forhold til at være en del af fællesskabet, fortæller Birgitte Mazanti, centerleder I Center for Boligsocial Udvikling.
Bjarne Ibsen er professor på Syddansk Universitet. Han har også beskæftiget sig med idræt i socialt udsatte boligområder og er enig i, at sport kan være med til at holde udsatte unge væk fra kriminalitet. Det er dog ikke nok at gå ned og spille bold i buret.
– Det der betyder noget, det er, at der er nogle voksne, der tager dem alvorligt og bruger tid på dem, og det er der mange eksempler på rundt omkring. Det spiller en kæmpe rolle, siger Bjarne Ibsen.
Læs også: Bagsiden af boldfesten
Også på Københavns Rådhus har man opdaget sportens potentiale. Forskellige tilbud og projekter rundt omkring i byen har til formål at få de unge væk fra gaden og ud på grønsværen, ind i sportshallen eller ind i ringen.
- Rapporten bygger på en undersøgelse af 158 børn og unge fra 8 forskellige sportsklubber, der er placeret i udsatte boligområder rundt omkring i landet.
- Sportsklubberne er alle registreret under Dansk Idrætsforbund og er en del af det såkaldte Get2Sport, der virker som netværk for idrætsforeninger i udsatte boligområder.
– Vi har rigtig gode erfaringer med netop fysiske aktiviteter og sport til at hjælpe kriminalitetstruede unge mennesker på sporet igen, siger Jesper Christensen (S), socialborgmester i Københavns Kommune og fortsætter.
– Fodbold, boksning og andre sportsgrene er med til at bringe dem væk fra gaderne, og giver dem alternativer til den kriminelle og uroskabende adfærd, Jesper Christensen.
Sport er ikke nok
Selvom at sportsklubberne kan være medvirkende til, at unge fra udsatte boligområder holder sig væk fra kriminalitet, så er det dog ikke nok, mener Bjarne Ibsen. Mange af de unge kommer fra ressourcesvage familier, hvor sport langt fra er det første, man tænker på.
Problemer med integration, arbejdsløshed og alkohol er ikke usædvanlige i de udsatte boligområder. Ifølge Bjarne Ibsen er det en naiv forestilling at tro på, at når alt andet ikke fungerer, så kan sport redde det hele.
Hun valgte at fortælle, hvad man får ud af det, og hvad konsekvensen er. Hun gjorde alt for os.
Mohammed Majdi Yassin
– Det er dejligt at have eksempler som svenske Zlatan Ibrahimovic, med en familie der ikke fungerer, og kommer videre fra det. Men den er også farlig som eksempel, for det er virkeligt undtagelsen, siger han.
Mor betød alt
I Mjølnerparken var Mohammed Majdi Yassin en af de heldige. Han er opvokset med sin mor og tre søstre. Mens vennerne var ude på gaden eller i biografen, så var han hjemme hos sin familie. Det var han ikke altid tilfreds med, men nu er han glad for morens beslutning.
– Min mor betød alt. Hun kunne sagtens være ligeglad og sige, du kan gøre, hvad du vil, ligesom de fleste forældre her gør. Hun valgte at fortælle, hvad man får ud af det, og hvad konsekvensen er. Hun gjorde alt for os, siger Mohammed Majdi Yassin.
Læs også: Forsker: Fodbold-tvang er dårlig idé
Professor Bjarne Ibsen mener, at kunsten er at tilpasse de forskellige tilbud. Det kan nemlig være svært for de udsatte unge at blive en del af den traditionelle foreningsidræt med træning to-tre gange om ugen og kamp i weekenden. Specielt for de unge med manglende opbakning hjemmefra. På Københavns Rådhus arbejder man på, at skabe de tilbud der skal til, for at nå de udsatte unge.
– Det er afgørende, at vi når frem til de unge, hurtigt og med brugbare løsninger. Erfaringerne fra vores gadeplansarbejdere viser, at når man får opbygget tillid og lærer familierne og netværket omkring de unge at kende, så kan der også findes løsninger. På den måde får man brudt en fastlåst negativ adfærd, og åbnet for mulighederne, siger Jesper Christensen.