Foto: Marie Persson
– De første måneder spiste jeg nok ikke ude en eneste gang. Jeg var vældigt fokuseret på, at det skulle være ’low carb’, fortæller 29-årige specialestuderende Marie Persson.
For tre år siden ændrede hun sin kost. I en kort overgang fulgte hun en kur, hvor kulhydrater var fjenden, inden hun af en kollega blev introduceret for principperne bag paleo-diæten, hvor maden er inspireret af den kost, stenaldermennesket spiste.
– Så blev jeg ligesom bare fanget. Det var hele den her holistiske tanke om, at man skulle leve mere ’primally connected’. Dels skal man spise ordentligt, men der er også principper om søvn, sol, alenetid og sociale relationer, fortæller hun.
De moderne kure har erstattet noget af det livsindhold, der har været i mere traditionelle samfund inklusiv religionen.
Svend Skafte Overgaard, lektor
For Marie Persson handler maden om mere end at bevare en sund vægt. Hun har valgt en bestemt livsstil, fordi hun tror på, at den er sundere. Og selvom det blandt ernæringseksperter er et omstridt spørgsmål, hvor sunde de nye kure er, så er kultur- og madsociologer anderledes enige om, at nye diæter, som for eksempel paleo, LCHF og fastekure, adskiller sig fra de traditionelle slankekures fokus på kalorietælling.
De peger på, at moderne diæter er blevet til livsstile, der som religioner tilbyder retningslinjer for det gode liv, og at vi anvender maden som et redskab mod moderne problemer. Maden er blevet en vigtigere del af det moderne menneskes identitet, og vores måde at spise på bliver symbolet på bestemte værdier.
Maden som religion
– De moderne kure har erstattet noget af det livsindhold, der har været i mere traditionelle samfund inklusiv religionen, der tidligere har givet os den yderste eksistentielle mening, fortæller Svend Skafte Overgaard, der er lektor ved Professionshøjskolen Metropol, hvor han forsker i madkultur.
Han peger på, at de nye kure ligesom religioner tilbyder retningslinjer og værdier for det gode liv. Han mener, at kroppen er blevet et vigtigt redskab, idet vi ikke længere vender os mod religionen for faste svar.
– Kroppen er til at tage og føle på, den er lige ved hånden. Og hvis man kan regulere den, og den har det godt, så får man ret hurtigt svar på, om det går godt eller ej, siger han.
Historiker Caroline Nyvang, der forsker i kogebøger, er enig. Ifølge hende søger vi gennem maden at håndtere for eksempel klimaforandringer og en travl hverdag, der opfattes som udfordringer i vores samtid.
– Det er meget tydeligt, at maden i dag er en måde at håndtere nogle større problemer, man opfatter i tilværelsen. Det gælder ikke bare i forhold til sundhed, fortæller hun.
Kosten på moderne diæter
Paleo – Stenalderkost. Ingen korn, sukker og forarbejdede fødevarer.
LCHF (Low Carb High Fat) – Få kulhydrater. Store mængder fedt og protein.
Rawfood– Vegansk. Råvarer må ikke varmes over 42 grader.
Fastekure – Man faster et antal dage om ugen, hvor man kun indtager en fjerdel af sit energibehov.
Ny Nordisk – Maden er lavet af lokale råvarer, som er i sæson.
GI-kost – Mad med lavt glykæmisk indeks. Kulhydrater fra hvidt brød, pasta og ris reduceres.
Clean eating – Ingen e-numre og forarbejdede fødevarer.
DUKAN-kuren – Opdelt i fire faser med forskellige regler. Højt indhold af proteiner fra magert kød og fedtfattige mejeriprodukter.
Truet af overflod
Ifølge Svend Skafte Overgaard er en af forklaringerne på de nye kure, at udbuddet af fødevarer siden 1950’erne er steget.
– Der er mere mad til rådighed end nogensinde før, den er billigere, i større mængder, der er flere reklamer. Det hele er mere fristende. Vi føler os truede af den overflod, siger han.
Han mener, at det moderne mennesker i højere grad har fået brug for retningslinjer for at kunne navigere i det store udbud af varer. Samtidig er der ifølge Svend Skafte Overgaard fra årtusindeskiftet er kommet et større fokus på livsstilssygdomme.
– Den offentlige formidling omkring sundhedsproblemer peger på, at det er den enkeltes ansvar at tage hånd om sundheden. Det er ikke længere gener eller sociale strukturer, forklarer han.
Caroline Nyvang mener, at kurene kan knyttes til en generel fortælling om, at det moderne menneske har for travlt og ikke kan følge med samfundsudviklingen. Ifølge hende ser vi tilbage i tiden, når vi forsøger at løse udfordringerne.
– Man bruger fortiden til at løse nogle meget moderne problemer som for eksempel stress, siger hun.
Hun peger på netop paleo-diæten som et eksempel. Det er dog ikke alle, der ser så langt tilbage.
– Der er også hele den her mormormad-trend med brødrene Price, der for eksempel meget entydigt kigger til 1950’erne som et ideal med familiemåltider og nogle fælles dyder, siger hun.
Sociale relationer og madfanatisme
Uanset om man kigger til 1950’erne eller stenalderen for inspiration til maden, så er netop familiemåltidet og det sociale samvær for mange stærkt forbundet med kosten. For den HR-studerende Marie Persson betød livsstilsændringen dog, at aftensmadmåltiderne med kæresten, hun på det tidspunkt boede sammen med, blev sjældnere.
– Vi spiste sjældent sammen. For en anden del af principperne er, at man spiser, når man er sulten. Ikke når uret eller familien siger det. Man lytter til sin krop, fortæller hun.
Jeg vil ikke være en ’food fundamentalist’.
Marie Persson, specialestuderende og på paleo-diæt.
I dag er det blevet mere vigtigt for hende at finde en balance, og hun lever derfor efter et 80-20 princip, hvor hun 80 procent af tiden spiser efter paleo-principperne. På den måde er der også plads til udskejelser.
– Jeg vil ikke være en ’food fundamentalist’. Serveres der pasta, når jeg er ude, så er det, jeg spiser. Jeg dør jo ikke af at spise kulhydrater en gang imellem, siger hun.
Kostomlægningen har for Marie Persson løbende ført til store livsstilsændringer. Hun ejer ikke længere et fjernsyn, læser sjældent nyheder og har skåret ned på sociale medier. Hun er derimod blevet meget optaget af at prioritere søvn, alenetid og samvær med venner og familie.
Idéen om det gode liv
Selvom det ikke er alle, der følger de nye diæter så konsekvent som Marie Persson, så fortæller de mange nye kogebøger noget om vores værdier.
– Jeg plejer at sammenligne kogebøger med livsstilsmagasiner som for eksempel Bo Bedre. De fortæller noget om den mad, vi ville lave, hvis vi havde tid og råd, forklarer Caroline Nyvang.
Hun mener, at bøgerne bliver brugt til meget andet end at lave mad.
Jeg plejer at sammenligne kogebøger med livsstilsmagasiner
Caroline Nyvang, historiker
– De fortæller meget om vores ideer om det gode liv, og folk har dem stående fremme, fordi de fortæller noget om vores prioriteter. De har en signalværdi, forklarer hun.
Hun påpeger, at fortællingerne om maden over tid ændrer sig mere end selve opskrifterne.
Ifølge Svend Skafte Overgaard er både de moderne diæter og deres kritikere et udtryk for, at maden er blevet en vigtigere del af vores identitet, og at vi har fået mere tid til at reflektere over denne sammenhæng. Han mener, at fortællingerne omkring maden kan have betydning for, hvorfor de moderne kure for nogle virker mere tiltrækkende end de officielle kostråd.
– Det kan være, det virker bedre for nogen. At man har brug for en større retning, nogle værdier og et mere klart budskab, end det man får fra de almene kostråd, siger han.