Københavnerne er vilde med økologiske og lokalt dyrkede grøntsager. Derfor har rigtig mange valgt at melde sig ind i den frivillige organisation Københavns Fødevarefællesskab. I løbet af de sidste 10 måneder er medlemstallet nemlig fordoblet. Ved årsskiftet havde de knap 1100 medlemmer. Nu er de rundet de 3000. Spørger man medlemmerne selv, er det både grøntsagerne, men også fælleskabet omkring det, der tiltrækker så mange folk.
Fællesskabet er vigtigt
»Det er alle typer folk, i alle aldersgrupper, der melder sig ind. Jeg tror, man kan sige, at det generelt bare er fødevareglade mennesker«, fortæller medlem Rikke Videbæk-Felbye.
Men for hende handler det om mere end fødevarer. Også det store fokus på det sociale fællesskab er vigtigt. »Fællesskabet omkring det er noget af charmen, der gør folk så interesserede«, mener hun.
Kirsten Lindemark, som har været med til at starte afdelingen på Frederiksberg op, ser det som et »arbejdende, grøntsagsglad fællesskab”. Også hun ser fælleskabet omkring grøntsagerne som vigtig.
»En stor del af det for mig er, at det er på frivillig basis, og at man skal ligge meget sjæl i det«, fortæller hun. Grøntsagerne er dog stadig den bærende faktor.
»Går man ned i supermarkedet, er det stort set de samme grønsager hele sæsonen. I fødevarefælleskabet får man muligheden for at prøve mange forskellige grøntsager. Her går man og glæder sig til sæsonerne, der følger med forskellige slags grøntsager«.
Nye udfordringer
Den pludselige fordobling i medlemstallet kommer også bag på organisationen selv. Ifølge deres egen prognoser fra august, ville de ikke ramme de 3000 medlemmer før det nye år. Med så mange borgere, der har meldt sig som frivillige i organisationen, ser den en del anderledes ud, end da det blev startet op for tre år siden.
»Det er klart, at når det på den måde er gået fra en mindre, meget engageret gruppe, til noget, der pludselig er så stort, er det langt sværere at kontrollere«, fortæller Louise Oksholt fra fødevarefællesskabets kommunikationsgruppe.
»Men vi forsøger at holde vores organisation fleksibel, så vi har ikke nogen klippefast strategi. I stedet prøver vi på at tilpasse os de situationer, der opstår på vejen«, fortæller hun.