Havne er blevet et populært holdested for autocampere

Billede taget inde fra en autocamper ved vandet. Billedet er ikke taget på Greve Marina (link til billede).

Tomme parkeringspladser er blevet svære at finde, når solen skinner på Greve Marina, og det mønster finder man på samtlige havne i Danmark. De fleste havne har nemlig oplevet en stor stigning af autocampister ifølge foreningen for lystbådehavne i Danmark. Havnefogeden på Greve Marina, Ole Peter Warberg, trækker på skuldrene og estimerer en fordobling de sidste fem år. I samme estimat regner han med et 1500 til 2000 gæster den kommende sommer.

– Det er mange forskellige typer, som kommer forbi; ældre og unge mennesker i folkevogne. Men der er også mange, som er gamle sejlere. Måske båden er blevet sværere at tøjle med årene, og så er det lettere at køre på ferie end sejle, siger havnefoged Ole Peter Warberg.

Blandt historier i havnens kroge høres det også, hvordan autocampister begynder at udgøre en betydelig del af havnens indtægter, men det forsikrer Ole Peter Warberg endnu ikke er tilfældet. Kun en til to procent af Greve Marinas omsætning kommer fra Autocampister. Men de giver kærkomment liv på havnen.

– Autocamperne skaber liv på havnen. Det er selvfølgelig godt for min iskiosk og restaurant, men det er også godt for sejlerne. Når der er folk hernede, sker der ikke nogen problemer, og det er hyggeligt med mere liv på havnen, siger han.

Læs også: Gratis orme: Sådan bliver din have miljøvenlig

Hvorfor havne i Danmark?

Formand for Dansk Autocamperforening, Anne Norup, har godt kendskab til de mange autocampere på de danske havne.

– Havne er et rigtig populært holdested. Det er svært at sætte tal på, men der er rigtig mange autocampister, som er tidligere sejlere. De kan godt lide miljøet på en havn. Det kan mange som ikke har sejlet også. Mange kan også godt lide at være tæt på havet og naturen, fortæller Anne Norup

Men det er nok også flere grunde til, at så mange autocampere er begyndt at lægge vejen forbi Greve og andre havne i Danmark.

– En del af stigningen kom under Corona. Der var efterspørgslen på autocampere virkelig høj, og mange fik øjnene op for Danmark som rejsemål, fortæller Anne Norup.

I autocamper verdenen er det dog ikke kun danskerne, som har fået øjnene op for Danmark og de danske havne. De fleste som lægger vej forbi Greve Marina kommer nemlig fra udlandet.

– Det er typisk tyske, svenske og norske gæster vi har. Faktisk har vi ikke så mange danskere sammenlignet med dem, forklarer Ole Peter Warberg.

Hvad bringer fremtiden på fire hjul?

Faktaboks om danske havne

    • Der er mellem 300-400 lystbådshavne i Danmark
    • Så længe havnen tillader det, så kan autocampere frit overnatte på alle havnene.

Kilde: Miljømstyrelsen

Om tendensen fortsat vil stige, tør Ole Peter Warberg ikke spå om. Han er i hvert fald glad for udviklingen og oplever, at de er gode kunder. Anne Norup forklarer, at den store efterspørgsel under Corona er faldet igen, men niveauet er stadig højere end før Corona. I Dansk Autocamperforening får de i gennemsnit 1,6 nye medlemmer per dag. Hvor mange af de nye medlemmer og autocampister der i fremtiden vil bruge Danmarks havne vides ikke, men indtil videre har antallet stødt vokset år efter år. Selv havnefoged Ole Peter Warberg har kigget lidt i ny og næ på en autocamper på internettet.

– Jamen, jeg har kigget på dem mange gange på internettet. Jeg ville gerne eje en og tage på ture. Men jeg ved ikke lige, hvor jeg skulle finde pengene til det, fortæller han.

Leave a Reply

Your email address will not be published.